Strøtanker
Kommunistisk Politik 11, 2009
Ve de partier og partiledere, der kalder sig repræsentanter for det arbejdende bulgarske folk, men som ud fra partmæssige og personlige spekulationer vil være så ubetænksomme, at de opretholder koalitionen med kapitalisterne og tager stilling mod arbejdets enhedsfront!
Dermed vil de selv undertegne deres politiske dødsdom!
Dimitrov 22. august 1923
Kapitalen kæmper for livet med ryggen imod muren. Dens ret til livet er solgt for en ret linser, men nu er linserne snart spist, og livet på jorden trues af kapitalismens sygelige behov for vækst (= profit).
Trods alle skønmalinger, trods alle løfter og skønne ord, ser vi dagligt, hvordan onder, der kunne undgås – krig, sygdom, sult, klimakatastrofer, forurening, trafik osv. – slår millioner ihjel. Ingen gøres ansvarlige for disse myrderier i masseskala.
Det er aldeles umuligt for hver enkelt at reagere på den overvældende mængde overgreb, der sker. Rapporterne om elendigheder vælter ind over os fra tv og internet, men alene for at kunne opretholde dagligdagen i familien og på arbejdspladsen må vi holde os det meste fra livet.
En skønne dag indtræffer DET, dråben, der får bægeret til at flyde over, tuen, der vælter læsset.
Af storpolitiske årsager, men uden VI på nogen måde havde grund til det, erklærede Danmark krig mod Irak. Landet, infrastrukturen, byerne og menneskehedens kulturarv blev ødelagt, befolkningen myrdet, truet og splittet, alene for at gribbene i de multinationale selskaber kunne mæske sig i rovet.
Demonstrationerne ved krigens start ebbede ud, mens fascistoide kræfter forsøgte at så splittelse og had mellem danskere og såkaldte muslimer (dvs. alle med en mørk hudfarve). Imens afsløredes den ene løgn efter den anden, og behandlingen af flygtninge og indvandrere i det rød-hvide land antog dimensioner, der vækkede erindringer om koncentrationslejre og jødeforfølgelser.
Utallige små og store foreninger og støttegrupper er blevet stiftet i disse år. Hver eneste ulykkelig menneskeskæbne har skabt nye forkæmpere for menneskets ret til et liv i fred og frihed.
Den seneste umenneskelighed, udvisningen af asylsøgende irakere, der har opholdt sig i Danmark i årevis, har igen ført flere ind i denne bevægelse. Endnu en dråbe er fyldt i bægeret med utilfredshed over de eksisterende forhold.
I England har den verserede skandale over parlamentsmedlemmernes misbrug af offentlige midler ført til en omfattende mistillid til de folkevalgte, dog endnu ikke til selve det parlamentariske system.
I Danmark har vi set så mange skandaler og hørt så mange løfter, der aldrig bliver opfyldt, at mistilliden til de folkevalgte vokser dagligt. Det er efterhånden kendt, at broderparten af beslutningerne i Folketinget vedtages i Bruxelles, hvor den danske indflydelse er minimal. Alligevel opretholdes endnu befolkningens forestilling om det danske demokratiske system.
I Danmark har de faglige protester mod den systematiske undergravning af arbejdsforholdene haft ringe vilkår under LO og fagpampernes styre. Den utilfredshed, der er på arbejdspladserne, blandt arbejdsløse og lærlinge forøges dagligt, senest ved at der fra 1. maj blev tilladt at ansætte uorganiseret, lavtlønnet arbejdskraft fra andre EU-lande.
Samtidig betyder den forøgede opmærksomhed på klimaet, at mange sætter sig ind i sammenhængen og ser, at klimakrisen ikke KAN løses under kapitalismen.
I disse kampe må vi nødvendigvis som kommunister være til stede og deltage. Vi må forstå at udvide og udbrede kampene, inddrage nye kræfter og formå at holde perspektivet klart.
Kære venner, lad os opbygge enheden og forberede den dag, hvor bægeret er fuldt!
Netavisen 26. maj 2009