Ifølge S og SF har vi i Danmark et godt samfund! Så er melodien ligesom slået an i ’teserne’ og ’pejlemærkerne’ - de seneste påhit fra socialdemokratierne.Det trængte storebroderparti med de negative meningsmålinger har desperat brug for noget, der ligner fornyelse, og for at fremstå med en skarpere profit. For lillebroderpartiet SF er ved at vokse det over hovedet. I nogle meningsmålinger har begge partier ligget på lige over 20 pct.
Det nye udspil, der ikke er fremlagt af partiledelsen, men af en enkeltperson (Mette Frederiksen) virker på nogle områder som et tegn på at socialdemokraterne forsøger at tegne en lidt mere progressiv profil. Uden at love noget konkret fastslår man, at bekæmpelsen af ulighed og fattigdom skal have forrang frem for andre hensyn; programmet vender sig imod yderligere privatisering og taler ligefrem om en styrkelse af den offentlige sektor.
Melodien ’Det kunne gå lidt bedre med Helle end med Anders’ er erstattet med, at grænsen for privatisering er nået, og centrale opgaver på det sociale og sundhedspolitiske område skal igen føres tilbage til staten. Det samme gælder for det uddannelses- og miljøpolitiske område, nogle af de steder, der har betalt den største pris for Nyrups og Foghs nyliberale EU-politik.
SF har med det samme adopteret teserne, og gjort dem til ’fælles pejlemærker for centrumvenstre-partierne’, som det nu hedder på sf’sk, og Ole Sohn uddyber med følgende:
- SF ønsker en slagkraftig alliance mellem SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre baseret på ti politiske pejlemærker, der samler partierne. De ti pejlemærker her er en konkretisering af Socialdemokraternes ni teser, og er SF's umiddelbare oplæg til en samling af oppositionen.
SF supplerer dem med et par konkrete krav. Af kravene fremgår:
- EU skal have lov at vokse sig stærkere, kun ved opbygning af forpligtende samarbejder på tværs af grænser opnår vi at tæmme globaliseringens ulemper.
- Rækkefølgen må være: udryddelse af fattigdom, støtte til statsudvikling på den sydlige halvkugle, yderligere handelsliberalisering og afskaffelse af protektionisme, forpligtende aftaler om nedbringelse af CO2, kvindehandel og nedrustning.
EU ses som det vigtigste internationale samarbejde, uagtet at EU på en række områder er en drivende faktor i privatisering som S og SF nu påstår at være modstandere af.
Udryddelse af fattigdom er FNs parole. Den er af demagogisk karakter, men EU-landene og USA stritter imod og nægter gældseftergivelse, samtidig med at begge disse imperialistmagter konsekvent forsøger at tvinge de fattige lande give uhindret adgang for store monopolers jagt efter billige råstoffer.
’Støtte til statsudvikling på den sydlige halvkugle’ hører måske til under mere absurde forslag. Statsudvikling betyder på godt dansk-amerikansk krigen mod Irak og Afghanistan. Der er en total accept (ikke bare fra socialdemokraternes side, men også fra de ministerhåbefulde folkesocialisters) af den imperialistiske overlegenhed, der som de samme gamle kolonistormagter mente at bringe civilisationens velsignelser – den rigtige tro indbefattet - til de mørke kontinenter og barbariske lande og folk. Nu bringes der ’demokrati’ med marionetter og bomber og raketter.
Yderligere handelsliberaliseringer er en fortsættelse af ideerne fra den internationale handelsorganisation. Den mener at landbruget i de fattige (og stadig mere sultende) lande ikke skal støttes, for de kan jo købe vores kødpølse billigere end de selv kan producere fødevarerne. Lige præcis dette er en politik, der har bidraget til den nuværende internationale fødevarekrise, fordi den vender sig imod det ud fra alle betragtninger fornuftige princip om at et land skal kunne brødføde sig selv og have ret til at bestemme over sine egne ressourcer.
S og SF’s fælles pejlemærker er med andre ord imperialismens udkigstårn.
Det hele ender med en indforstået tirade af spørgsmål som ’Danmark’ skal arbejde for: forpligtende aftaler om nedbringelse af CO2, kvindehandel og nedrustning. Der skulle antageligt stå nedbringelse af CO2-udslip, men uanset hvad er parolen en åben dør til A.P.Møller-koncernens forventninger om at fortsætte den lukrative forretning med at pumpe fossile olier og gasser op til simpel afbrænding. i modstrid med alle videnskabelige rapporters anbefaling af en 100% bærerdygtig energi.