Leder, Kommunistisk Politik 24, 2007 Leder, Kommunistisk Politik 24, 2007
Der var folketingsvalg, og alt blev ved det gamle. De samme toppolitikere indtog deres gamle pladser, de fleste ministre deres taburetter. Åbningsdebatten om regeringsgrundlaget for Fogh 3 var i fuld gang, da meddelelsen indløb om, at endnu to danske soldater var blevet dræbt i ildkamp i Afghanistan. Soldat nr. 4 og soldat nr. 5 i dette efterår. Åbningsdebatten blev afbrudt, angiveligt af respekt for de døde.
Det blev således en blodig genstart for krigsforbryderregeringen og for et folketing, hvis store flertal har vedtaget, at danske soldater skal være i forreste frontlinje i den ulovlige krig mod Afghanistan. Også Socialdemokraterne og De Radikale har stemt for disse soldaters død.
Til gengæld er der i den danske befolkning et klart flertal mod krigene i Irak og Afghanistan og den danske krigsdeltagelse. Men alt er ved det gamle, for dette skider både regering og ’opposition’ på. De har slået sig sammen om at bedrage befolkningen og føre angrebskrig imod dens vilje.
Krigsforbryderregeringen og oppositionen står også sammen om at snyde befolkningen for en folkeafstemning om den ny EU-traktat, som skal afløse den forkastede unionsforfatning. Den er blevet døbt ’reform-traktaten’, men dens tilhængere påstår, der alligevel ikke er noget som helst nyt i den.
Regeringens egne jurister i Justitsministeriet har udsendt en 165 sider lang redegørelse, der erklærer, at Danmark ikke mister suverænitet i den nye forfatning, og at den derfor ikke behøver sendes til folkeafstemning. For god ordens skyld skal det bemærkes, at det er de samme jurister, der erklærede, at krigen mod Irak var i overensstemmelse med folkeretten og tilmed fra starten baseret på FN. Det er dyre, skattebetalte løgne.
At der er tale om omfattende suverænitetsafgivelse, fremgår alene af den kendsgerning, at det danske folketings flertal nu på en lang række områder kan blive nedstemt af EU.
Denne rapport er bestilt af en regering, der hykler den yderste respekt for de demokratiske former, men som af hensyn til ’demokratiet’ ikke før den 11. december vil offentliggøre sin beslutning om, at ’reform-traktaten’, der underskrives af EU-statslederne i næste uge, ikke skal til folkeafstemning.
Det minder også om festspillet op til starten på Irak-krigen, hvor Fogh havde aftalt den danske deltagelse i angrebskrigen med George Bush, men til det sidste foregøglede befolkningen, at beslutningen ikke var truffet og i øvrigt ville basere sig på et FN-flertal.
Og endnu engang spiller ’oppositionen’ med, når Fogh trodser folkeflertallet. De fleste ønsker en afstemning om den ny traktat. Alligevel slap både regering og opposition igennem valgkampen uden at forpligte sig til en afstemning, mens de hjalp hinanden til at undgå, at det blev et tema.
Fogh undlod også under valgkampen at meddele, at det var hans hensigt at få annulleret de fire danske forbehold i forhold til unionsprojektet. Han vil have euro, Europahær og fælles terror- og flygtningepolitik så hurtigt som muligt.
Danskerne forkastede Maastricht-traktaten i 1992 og fik i stedet ’undtagelserne’ året efter. I september 2000 forsøgte unionspolitikerne at få omstødt det måske vigtigste forbehold – det om euroen – men blev igen ramt af et klart nej. Nu prøver de altså igen, den fine regering og dens loyale opposition. Og som i 1992 har de vendt sig mod SF for at få hjælp. Og den glade Villy Søvndal hjælper: Han betinger sig ikke, at der afholdes en folkeafstemning om ’reformtraktaten’, men udarbejder en a la carte-menu til suspension af de gældende forbehold.
Det går nærmest ufattelig godt … for Fogh. Men nu vil Danmarks økonomi brase sammen og nationen sakke uhjælpeligt bagud, hvis de offentligt ansatte får deres fortjente og lovede klækkelige lønløft i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
Det lyder nærmest som dengang, Danmark ville gå fallit ved et nej til euroen.
Lars Løkke Rasmussen truer med en ny ’kartoffelkur’, i praksis en skattestigning, hvis ikke de offentligt ansatte finder sig i at blive spist af med nogle krummer. Og samtidig sværger Fogh, at regeringen ikke blander sig i overenskomstforhandlingerne.
Den blander sig, og den lyver som sædvanligt – før, under og efter – mens monopolerne og Danmarks rige kan skovle millioner og milliarder hjem.
For det er, hvad krigsforbryderregeringen også i sin tredje turnus skal sikre.
Redaktionen 4. december 2007
Netavisen 5. december 2007