Kurs mod tillidskrise

Kommunistiks Politik 23, 2007

Renten og valutakurser begynder at svinge, og inflationen stiger, hvilket især mærkes på dagligvarer der fra den ene dag til en anden stiger flere kr.. Spekulationsboblen i aktier og ejendomsmarkedet er sprunget, friværdi forvandlet til gæld. Den økonomiske krise varsler sin snarlige ankomst.

Det amerikanske underskud på handelen med udlandet har nu i flere år ligget over den teoretiske smertegrænse på 6 % af nationalproduktet (smertegrænsen er fundet ud fra en historisk analyse af hvornår det internationale marked begynder at stoppe med at give kredit). Det amerikanske underskud modsvares af tilsvarende overskud i andre lande, og mekanismen er, at f.eks. Kina låner USA penge til at købe kinesiske varet.

Smertegrænsen afspejler det forhold, at risikoen for at lande med underskud ikke kan betale renter og afdrag, naturligvis er stigende jo større lånet bliver i forhold til landets samlede økonomi. Det seneste år har det vist sig, at USA har svært ved at betale af på sin gigantiske gæld.

 Finanskrisen skærpes af, at der er udstedt obligationer med sikkerhed i boligmarkedet og garanteret af anerkendte kreditvurderingsinstitutter uden at denne sikkerhed har været noget værd. Investorer over hele verden er nu begyndt at indse at de har tabt store beløb. Flugten fra dollar er for alvor begyndt, selvom det stadig kun hviskes i hjørnerne, f.eks. på OPEC-møderne.

Den amerikanske økonomi er stadig verdens største og den amerikanske valuta dollar har status som international reservevaluta, som de vigtigste handlende råstoffer afregnes i. I år er dollarkursen faldet ned på en flad femmer, hvilket er under niveauet for krisen i slutningen af 80erne, og man skal se tilbage til den store krise i 70erne for at finde et tilsvarende kursfald.

For producenter uden for USA betyder den lave dollarkurs, at eksporten rammes, fordi der kan købes mindre ost og elektronik for den samme dollar i dag end der kunne, da den var 8,5 kr. værd.

Krisen for de mere spekulative økonomiske områder som bolig- og aktiemarkedet (der tales i USA indtil videre om tab på 400 mia. dollars)  kan ikke ses som isolerede fænomener. Det er ikke kun enkelte boliglånstyper, der måske ikke har været helt fine i kanten.

Det internationale marked overvejer kraftigt, om man fortsat kan have tillid til værdien af dollaren som reservevaluta. Den kinesiske nationalbanks kæmpebeholdning af dollar vil ikke fra den ene dag til den anden forvandles til en bunke matadorpenge, men de lande, der har dollars og amerikanske statsobligationer liggende, vil forsøge at sikre sig andre mere håndfaste værdier som sikkerhed. Og i samme åndedrag vil man spørge sig selv, om hvem der nu har råd til at købe alt det skrammel, man producerer.
Finder Kina ikke nye kunder til butikken er kapitalismens svar på krisen massearbejdsløshed.

I Danmark er aktiekurserne dykket sammen med resten af det internationale marked gennem næsten en måned. På en dag mistede ejerne af de 20 førende danske aktier 33 mia. kr..
- Vi har tidligere haft en række urolige perioder på aktiemarkedet, hvor det hver gang efterfølgende har vist sig, at man bare skulle holde fast og have is i maven. Men det er noget andet denne gang. Jeg tror ikke på, at der bag korrektionen denne gang venter et hurtigt opsving i markedet, fortalte aktiestrateg i Fionia Bank til Børsen.

EUs økonomiske efterårsprognose beroliger med, at verden godt kan modstå problemer. EU havde forudset at det ikke kunne blive ved med at gå godt med spekulation i stigende priser på det amerikanske boligmarked. Men  europæiske storbanker har været dybt involveret i denne og har derfor også lidt store tab.

Det er ren ordmagi, når EU beroliger med, at den finansielle uro snart går over, at de højeste oliepriser nogensinde nok har nået toppen, og at den manglende tillid i banksektoren (der betyder at banker p.t. ikke låner hinanden penge, men gerne vil se kontanter) snart igen afløses af tillid og fremgang. På den anden side lover EU heller ikke for meget:

”Under forudsætning af at vejrforholdene normaliseres og situationen på metalmarkedet stilner af, så vil prisinflationen der ikke vedrører energi kunne stabiliseres i løbet af 2008.”
Udover rekordpris på olie har verdensmarkedet set en stigning i priserne på en række andre råstoffer og fødevarer. Prisen på hvede er fordoblet efter tørke og dårligt høstudbytte i bl.a. Australien samt  øget efterspørgsel på biobrændsel.

De stigende foderpriser betød,  at døde grise, sultet ihjel, i et par uger nærmest har været hverdag i Danmark, sager der alle viser sig som symptom på det samme: at landmænd har brugt mange penge på at udvide med nye besætninger og automatik, mens prisen på kød ikke følger med prisen på foder. Så landmænd (og dyr) står utroligt sårbare uden opsparing når der nu pludselig tabes penge på hver gris.

Mens det nu hastigt går nedad med den globale økonomi, og nogle økonomer igen støver gamle bøger med konjunkturanalyser af, står de danske politikere stadig i efterdønningerne fra valget og påstår, at mangel på arbejdskraft er den eneste grund til bekymring.

Reelt er de eneste områder med lovende økonomisk vækst militær og underholdning.

Netavisen 24. november 2007