Den offentlige mening

Af Gbe Kommunistisk Politik 15, 2007

Hvad er meningen?
I radioavisen den 22. juli udtalte beskæftigelsesministeren Claus Hjort Frederiksen at befolkningen mener at "det er det offentliges skyld, at vi er for fede og tager på drukture". Så nu har han nedsat et udvalg, der skal se på hvordan han kan få befolkningen til at tage "et personligt ansvar".

En af dagens nyheder den 23. juli er, at der er flere og flere der angiver deres venner og naboer for skattesnyd, sort arbejde, luskede udlejninger, huse i udlandet osv.
Hvad er det der er gang i?

Jeg kommer til at tænke på en stor arbejdsplads, hvor jeg arbejdede i 80'erne og 90'erne. Jeg blev ansat efter en stor strejke. Den blev brugt som begrundelse for nedskæringer og i den sammenhæng blev der ansat en ny direktør, der havde erfaringer med skære ned. Hans første fremtræden foregik på en nytårsreception for os. Der var dog ikke det store entusiastiske fremmøde den første arbejdsdag efter nytårsaften! men vi var der jo, tillidsrepræsentanter og entusiastiske medarbejdere fra de gode gamle dage og nysgerrige eller tørstige sjæle.

Der var til lejligheden skrevet en lejlighedssang om hvor meget vi holdt af firmaet. Fra afsyngelsen husker jeg kun den blege, lille, lidt runde direktør, i sit lysegrå jakkesæt. Der var ikke stor tilslutning til fællessangen så han gav ligesom et lille hop ved starten af hver linie for at anspore stemningen.

I virkeligheden var medarbejderne meget glade for arbejdet i firmaet og der var et rigtigt godt samarbejde på tværs af afdelinger, men det lykkedes langt hen ad vejen at få fjernet arbejdsglæden og indført firmaånden. I hvert fald efterhånden som medarbejderne holdt op og andre kom til.

Tilbage til udgangspunktet: Det ser ud som om der er gang i at indføre en firmaånd i firmaet Danmark. Det er vores firma, og vores fælles overskud, så du skal ikke snyde os. Det er os der har ansvaret for at der er en arbejdsduelig arbejdsstyrke i firmaet Danmark. Det er os der er firmaets repræsentanter i udlandet.

Jeg tror at hovedparten af den danske befolkning er klog nok til at gennemskue det stunt. Der er masser af bevægelse blandt de offentligt ansatte, der er masser af bevægelse på uddannelserne, der er et opbrud på vej. Det er Folketingspolitikerne også godt klar over. Det drejer sig som mange gange før, om at flytte focus og sørge for at bevægelsen ikke går for vidt. Det kunne jo skade firmaets omdømme! - og ikke mindst handelsforbindelserne.

Nu mangler vi bare at ledelsen tager et personligt ansvar. Hvorfor er Danmark ved at rykke op i superligaen af våbenproducerende lande? Hvorfor er Danmark et af de mest fjendske lande for udlændinge, der vi bo her? Hvorfor forringes den offentlige nyhedsformidling? Hvorfor forringes uddannelsessystemet og forskningen? Hvorfor strammes vilkårene for de ringest stillede? Hvorfor har vi den højeste kræftdødelighed? Hvorfor bliver der flere og flere psykisk syge? Osv.osv.

Indtil ledelsen påtager sig det ansvar, er jeg ikke sikker på at jeg vil tage et personligt ansvar for andet end mine egne handlinger, herunder altså ikke udbuddet på supermarkedets hylder og heller ikke sygdomsfremkaldende arbejdsvilkår.

Netavisen 25. juli 2007