Kommunistisk Politik 11, 2007
Der findes 4 erklærede kommunistiske partier i Danmark – tre for mange. En paneldebat i Randers forsøgte at finde de principielle forskelle og mulige samarbejdspunkter
Panelet fra venstre: Henning Paaske Jensen (APK), Esben Hansen (KP), B.C. Andersen (dirigent, APK), Peter Larsen (KPiD) og Henrik Stamer Hedin (DKP)
Den 12. maj havde APK-Østjylland i samarbejde med den nystiftede DKP-afdeling i Randers arrangeret en paneldebat mellem de fire erklærede kommunistiske partier i Danmark.
I panelet deltog det ledende medlem af APK Henning Paaske Jensen, Odense. Fra DKP kom formand Henrik Stamer Hedin, Ry. Fra KPiD kom Peter Larsen, Sønderborg. Det nye parti KP, som blev stiftet sidste efterår på basis af DKP/ML og udbrydere fra KPiD, stillede med Esben Hansen, Århus.
Oplægget til mødet var bredt lagt an for at give oplægsholderne mulighed for at præsentere deres partis syn på, hvordan der skal arbejdes for et grundlæggende og afgørende brud med kapitalismen.
Konklusionen på mødet var ikke anderledes end den virkelighed, der eksisterede før: At erklære sig som kommunister er ikke det samme som at være enige om de grundlæggende spørgsmål.
DKP, KPiD og KP bygger alle deres partiprogram på varianter over det antimonopolistiske demokrati . Også i dagskampen er der enighed om hovedlinjen, indbefattet et tæt samarbejde med Socialdemokratiet.
Denne revision af Marx og Lenin blev forsøgt forklaret af repræsentanten fra KPiD med udviklingerne i monopolkapitalen.
Enige var de tre førnævnte partier også om, at vejen til et fælles parti mellem de tre skal gå uden om de principielle spørgsmål og alene skal udspringe af samarbejde i bevægelserne. Fra DKP's side blev det formuleret således
- Det er vores opfattelse, at det vil være det stadig snævrere enhedsarbejde mellem de kommunistiske partier på det lokale plan, i parlamentarisk sammenhæng og i bevægelserne, der skaber baggrunden for en egentlig organisatorisk sammenslutning af de eksisterende kommunistiske partier til ét.
APK brugte sin taletid på mødet til at prøve at bringe klarhed over de forskelle, der faktisk er, med eksempler lige fra den internationale kamp til den danske fagopposition. Det er en afklaring, som ikke mindst det nye parti KP skylder at bidrage til.
Men ingen af de tre partier havde rigtig lyst til at tage udfordringen op. De er enige om, at uenigheden og splittelsen slet ikke er en reel kamp mellem to linjer i arbejderbevægelsen og i den internationale kommunistiske bevægelse, men en misforståelse om betydningen af ord .
Sådanne bortforklaringer bliver nødvendige, når man har forladt de principielle, revolutionære standpunkter, som det engang revolutionære DKP og dets efterfølger DKP/ML i sin tid blev bygget på.
Netavisen 25. maj 2007