Kan Khader det der?

Leder
Kommunistisk Politik 11, 2007

Der dannes et nyt parlamentarisk parti. Det har intet program, ingen formuleret politik, ikke noget medlemsgrundlag. Det tegnes af et par marginale folketingspolitikere, men tiljubles fra starten og spås en glorværdig fremtid, omkring 12, 5 pct. af stemmerne ved et valg, mellem 19 og 22 mandater, og nøglerollen som regeringsskaber.
Selvom medlemstegningen via internettet nu går langsommere end ved den eksplosive start, har alligevel 18.863 pr. dags dato registreret sig som i al fald virtuelle medlemmer.

Man skulle enten tro, at det ikke kunne lade sig gøre, eller også at det er timet og tilrettelagt af dygtige aktører med penge og indflydelse, nok det sidste. Noget tilsvarende er ikke set siden Glistrup dannede Fremskridtspartiet, og det lignede slet ikke.
For Ny Alliance kommer, som var det kaldet, for at hjælpe det borgerlige Danmark og dets regering i dens krisestund, hvor Foghs udsigter til at regere videre efter næste valg er særdeles spinkle.

Det 'pæne' borgerlige Danmark har længe følt et vist ubehag ved en regering, der i den grad har ført politik på Dansk Folkepartis stemmer – og gennemført dets brutale og fremmedfjendske politik. Det har ikke været så begejstret for Irak-krigen og den transatlantiske alliance med den fundamentalistiske Bush som Fogh og de sorte præster, og især ikke efter at den ser ud til at være tabt.

Det var derfor Khader og Co. blev kaldet: Der skal føres mere unions-europæisk end transatlantisk alliancepolitik; i humanitetens navn skal de mest pinlige træk i udlændingepolitikken formildes og Pia Kjærsgårds indflydelse formindskes; og så skal de rige have store skattelettelser ved indførelsen af en flad skat, der knækker den progressive kurver, og åbner perspektiver i retning af senmiddelalderens kopskat: lige stor skat for millionæren og den subsistensløse.

Kan Khader det der? Nogen har konkluderet at han kan, og der er ikke helt ved siden af at gætte på, at disse nogen er de investorer, som i håb om senere kontant udbytte vil putte penge i foretagendet. Det gælder forskellige kendte erhvervsfolk, og det gælder et foretagende som den nye Saxo Bank, der vil sikre partiet en god økonomi fra starten, indtil det som de andre kan få fingrene i statskassen gennem partistøtteordningerne.

'Ny Alliance' er de velstillede og veluddannede mellemlags nye borgerlige parti. Mange af dem stemte på De radikale ved sidste folketingsvalg, og følger nu med Khader over til Fogh. For det er det vigtigste formål med det nye parti: At sikre at en åbent borgerlig regering fortsætter – og da helst med Anders Fogh i spidsen, så han kan fortsætte sit nyliberale omformningsprojekt af Danmark.
Khader, Samuelsen og Seeberg er med på den vogn.

Det andet hovedformål er at sætte en ny politisk dagsorden – eller rettere at genindsætte den nyliberale dagsorden. Siden de store protester i forbindelse med gennemførelsen af 'Velfærdsreformen' i 2006, hvor efterløn og folkepension forringedes, har det ikke mindst været spørgsmålet om 'Velfærd til alle', der har domineret billedet både i gaderne og på den parlamentariske scene. Det er dybt generende for det nyliberale projekt, for det betyder mindre velfærd og større ulighed, flere udliciteringer og privatiseringer for profit og ringere offentlige ydelser og ringere service.
Ny Alliance er også svaret på de nye ultraliberale institutioners bønner, som den såkaldte tænketank Cepos, som har måttet se sig selv sat i hjørnet som uvelkomne.

Det ny partis opdukken har betydet at posen med asociale projekter for at eliminere de sidste rester af velfærd i staten er blevet vendt endnu engang.
Socialdemokraterne, som vedtog de nyliberale forringelser i velfærdsreformen og strukturreformen sammen med regeringen og dens støtteparti, har lige siden de store protester brystet sig af at være 'bedst til velfærd' – uden at have gjort et dybt eller overbevisende indtryk på den stadig mere radikaliserede ungdom, der er træt af krige udadtil og nedskæringer og krig mod ungdommen indadtil. Det er en situation, der giver muligheder for det nye partis i realiteten meget gamle politiske dagsorden.

Khader og Co. hører til de borgerlige stød- og hjælpetropper. Midlet mod hele det pinlige sammenrend er at forstærke kampen mod krigsforbryderen og hans regering og den danske krigsdeltagelse, fortsætte kampen mod unionen og dens ny forfatning – og kæmpe for 'velfærd til alle'.
Dér kan og vil ingen af de borgerlige være med. Det er for almindelige danskere.

Netavisen 24. maj 2007