Interview med Kjell Arnestad, Kommunistisk Politik 7, 2007
Det norske APK er nedlagt og slået sammen med Rød Valgalliance til det reformistiske parti RØDT. En række marxist-leninister har til gengæld sluttet sig sammen i Kommunistisk Platform og arbejder på at (gen)skabe et virkeligt kommunistisk parti
I dette interview svarer talsperson Kjell Arnestad på en del almindelig stillede spørgsmål om Kommunistisk platform. Han lægger vægt på det, som samler kommunisterne i Norge, ikke de små forskelle, som der er imellem de forskellige grupper, og ser nedlæggelsen af AKP som en mulighed for en ny start i et parti, som bygger på marxistisk-leninistiske principper.
Hvorfor opstår Kommunistisk Platform (KP) akkurat nu, og hvem er initiativtagerne?
Partiledelserne i AKP og RV har vundet frem, og AKP har nu slået sig sammen med RV i et nyt reformistisk parti, ’Rødt’. Rødt er et parti, som hovedsagelig retter sig ind mod parlamentarisk arbejde, har en manglende forståelse for, at staten er borgerskabets redskab, og fuldstændig mangler forsvarsværker til ikke at blive et nyt venstre-socialdemokratisk parti. Vi ser det som vores pligt at forsøge at samle de tilbageværende kommunister i et kommunistparti.
Vi, som har taget initiativ til KP, er medlemmer af ML-gruppen Revolusjon, AKP og NKS (AKP’s studenterforbund indtil nedlæggelsen). Og vi håber jo selvsagt, at oprigtige kommunister, både fra Rødt og andre grupper, alle vil være med.
Hvordan er KP organiseret, findes der en valgt ledelse?
Vi har et samordningsudvalg, der fungerer som ledelse. Vi er ikke valgt, men repræsenterer initiativtagerne, indtil der er grundlag for en demokratisk valgt ledelse. Et seminar senere i foråret vil afklare, hvordan samarbejdet skal udvikles videre, og hvilken organisatorisk struktur som er mest hensigtsmæssig for at sikre planmæssig fremdrift i enhedsprocessen i denne fase.
Nu da det endelig er lykkedes at forene de revolutionære kræfter i et nyt parti, Rødt, vil nogen kalde jer sekteriske og splittelsesmagere?
Det må vi være forberedt på. Nedlæggelsen af AKP har hele tiden været ledelsens projekt, og de har kun modvilligt fået medlemmernes tilslutning ved at udskyde denne tilslutning. Enhed kan være så meget. Enhed blandt kommunister er vort mål, og det betyder fuld enighed i alle spørgsmål af principiel karakter, enhed om en politisk linje og enhed om optræden udadtil. Enhed inden for et reformistisk parti er ikke af værdi for arbejderklassen og dens allierede, det er bare et andet ord for opportunisme og hesteprangeri. Alliancer og taktisk enhed i enkeltsager er derimod noget andet, og det går vi selvsagt ind for.
Mange går med i Rødt, fordi de ikke ser noget andet alternativ. Vi skal være alternativet for dem, der fortsat ønsker at organisere sig på et kommunistisk grundlag. Vi ser forskelligt på masseparti/front og kommunistparti. Vi, som er med i KP, er blandt dem, der har lagt meget arbejde i frontarbejde gennem de sidste år og igennem det opnået tillid i fronten, så beskyldninger om sekterisme bider ikke på os.
Den gamle ml-bevægelse blev i sin tid splittet i kølvandet på polemikken og bruddet imellem det kinesiske og det albanske kommunistparti efter Maos død. KP består af folk med baggrund fra begge disse retninger, dvs. fra både AKP og fra ML-Gruppen Revolusjon. Da er det vel baggrund for ny strid og ny splittelse?
Kun hvis vi henfalder til historie-diskussioner, som ikke er relevante for dagens politik. Det tror jeg, vi skal undgå, ved at vi skelner mellem væsentlige modsætninger og underordnede uenigheder, og ved at vi tager de nødvendige diskussioner på en planmæssig og disciplineret måde. Vi tager udgangspunkt i det, vi har fælles: marxismen-leninismen. Selv lægger jeg mest vægt på masselinjen i maoismen, det vil sige at deltage i dagliglivets små og store kampe og have en livsstil som almindelige fok, og her er vi helt enige. Jeg er medlem af NKS, en organisation, som tidligt tog afstand fra udviklingen i Kina under Deng og hans ”moderniseringer” fra 1978. Skillelinjer fra socialistiske stater, som for længst er borte, de er uinteressante nu. Det betyder ikke, at vi ikke skal tage vanskelige spørgsmål op.
Hvem ønsker I at nå ud til?
Vi har fået en god del henvendelser på den korte tid, siden vi gik ud med initiativet. Selvsagt bliver det mest spørgsmål om, hvem vi er, og hvad vi vil, siden grundlaget for en kommunistisk samling langtfra er klart endnu. Men hvis nysgerrigheden er et tegn på, hvor mange, som kan tænke sig at komme med på den nødvendige enhedsproces, er vi optimistiske.Målet er altså et nyt kommunistisk parti.
Mange vil sige, at tiden er løbet fra den type organisering, at det blot er en overlevering fra forrige århundrede?
De ”mange” er i så fald ikke kommunister! Drivkræfterne i samfundet har ikke forandret sig, og kapitalismen er mindst lige så rå, som den altid har været. Arbejderklassen behøver et organiseret kommunistparti, og få vil vel i fuld alvor sige, at Rødt kommer til at blive et sådan parti, lige så lidt som Socialistisk Venstre, socialdemokraterne eller ATTAC for den sags skyld. Dette parti kommer ikke til at lede os hverken til socialismen eller til det klasseløse samfund, selvom det er formuleret et sted eller to i principprogrammet. Hverken den teoretiske forståelse for nødvendigheden af det klasseløse samfund, vejen derhen eller organisationsmodellen er kommunistisk. Derfor ser vi, at det er nødvendigt at opbygge noget nyt!
Vil I videreføre praksis med ”hemmelighedskræmmeri”, som AKP var berygtet for?
Jeg tror, vi skal finde en sund, hensigtsmæssig form for sikkerhedspraksis. Der er ingen grund til at tro, at PST overvåger venstresiden mindre end før, og de tekniske muligheder for dem er meget mere avancerede end i 70’erne og 80’erne. En sikkerhedspolitik må altid tage hensyn til, hvad som er mest hensigtsmæssigt, samtidig som den må gøre det muligt for partiet at fungere, hvis klassestaten beslutter sig for at stramme skruestikken. Et parti uden sikkerhedspolitik er intet værd i en revolutionær situation, da vil vi blive siddende i interneringslejre. Men det er vigtigt også at påpege, at vores politik altid skal være åbent kendt.
Har I nogen internationale forbindelser?
Både Revolusjon og AKP har mange og gode forbindelser med bevægelser og partier over hele verden. Dette skal vi bygge videre på. I lande, hvor kampen er meget hårdere, og staten bruger magt for at undertrykke, er der stor forståelse for, hvor vigtig der er at være organiseret på ml-vis. Jeg vil tro, de ryster på hovedet over ”samlingen” i Rødt, samtidig som de tænker, hvor fristende det er i et rigt og ”fredeligt” land som Norge.
Hvornår tror du at et nyt kommunistparti vil blive virkelighed?
Vi er forberedt på, at det kan tage tid, selvom vi egentlig har vældig dårlig tid! Vi er optaget af ikke at forhaste os, samtidig med at vi ønsker at undgå unødig tempotab. Først skal vi have brede diskussioner om grundlaget ud, sådan at vi ved, at vi står på en enhed om det, der gælder, og så skal partiet opbygges som organisation. Her har vi meget at lære af fejlene, som blev gjort. Hvis du vil, at jeg skal gætte, vil jeg sige, at en partilignende organisation kan være på plads til sommer eller i begyndelsen af 2008. Om du spørger, hvornår partiet er blevet stort og stærkt, så afhænger det af, at de, som er kommunister, påtager sig deres ansvar.
Netavisen 4. april 2007