Overalt i verden har nyliberal politik været monopolernes svar på krisen. Denne politik er blevet gennemført på brutal vis, indbefattet ved krig. I Frankrig er samfundet blevet gennemgribende omformet gennem den ene reform efter den anden. Arbejderklassens og folkemassernes opposition og modstand har tvunget dem til at manøvrere, at vige tilbage på enkelte spørgsmål og ændre nogle af reformerne. Bourgeoisiet har ikke kunnet gå så langt og heller ikke så hurtigt, som det har ønsket sig. Men krisen på nationalt og internationalt plan kræver en videreførelse af denne politik. Det franske bourgeoisi forventer, at den nye regering og det nye parlamentsflertal, som vil komme af parlaments- og præsidentvalget i 2007, viderefører den nyliberale politik, og at de forsøger at omgå, neutralisere og bortlede arbejdernes og folkets opposition.
Denne opposition er blevet hærdet i kampenes løb. Den har samlet rige erfaringer. Det er lykkedes for den at manifestere sig stærkt og enigt omkring visse politiske spørgsmål, såsom kampagnen for et nej til EU’s forfatning. I nogle spørgsmål har den udforsket formerne for folkelig enhed, såsom med ’29. maj-kollektivet’.
Der findes et politisk alternativ til nyliberalismen. Det rummes i ’Charteret for et alternativ til liberalismen’. Denne platform er resultatet af et fælles arbejde, som har forenet den væsentligste del af de politiske og sociale kræfter og en del af fagbevægelsen, som modsætter sig den nyliberale politik og lægger afstand til den socialliberale vej, som især repræsenteres af PS (’Socialistpartiet’).
Valgkampen skal bidrager til udformningen af en folkelig lejr og af en sådan folkelig platforms politiske udtryk, men det parlamentariske er ikke dens hovedsigte eller endemål. For at virkeliggøre et sådant alternativ må man først og fremmest arbejde for at mobilisere de bredeste lag blandt folkemasserne, begyndende med arbejderklassens bredeste lag.
Derfor har kongressen haft populariseringen af denne platform som sit omdrejningspunkt, fastlagt dens indhold, sådan at stadig flere mænd, kvinder og også organisationer kan gøre den til deres egen og betragte den som deres politiske charter.
Det handler om at gøre den kendt, at gøre den levende i og gennem kampene, at berige den med kamperfaringerne. Den må blive til et kollektivt referencepunkt for de arbejdende i by og på land, som mærker den nyliberale politik i sin fulde vægt, for den nuværende generation af unge, som denne politik har radikaliseret, for dem, som bekæmper den politistat, som skyder frem, for dem, som er solidariske med de folk, som bekæmper den franske imperialismes herredømme og udplyndring.
Vores partikongres modtog hilsener fra den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer, som det er medlem af, og fra en række marxistisk-leninistiske organisationer. Kongressen har bekræftet vores partis engagement i at arbejde med styrkelsen af den store antiimperialistiske front sammen med Konferencen og alle partier og organisationer, som mobiliserer folkene for deres frihed, suverænitet og nationale og sociale frigørelse.
Kongressen valgte sin ny ledelse, som blev betroet opgaven med virkeliggørelsen af disse retningslinjer.
Paris den 20. december 2006