I Danmark har hele efterkrigstiden været domineret af stigende privatbilisme og lukning af sporvogne, togbaner, gasværker mv., mens motorvejsprojekter dækker utrolige arealer
landbrugsland og natur. Kommunistisk Politik 22, 2006
Det er blevet hipt selv i regeringskredsen at tale om energipolitik, allerede i år 2025 skal det være lidt bedre. Også SF udnævnte i foråret forureningen som det vigtigste politiske spørgsmål. Måske har de luret den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore, der har gjort det globale klima til en genvalgs strategi. At klimaet bliver varmere og vildere hjulpet på vej af forurening, og at de fossile brændstoffer snart er brugt op - det er ved at være en fastslået kendsgerning.
Hele produktionen, hele infrastrukturen, næsten hele det militære isenkram, og næsten al varme og el i private hjem, er i dag afhængig af den rigelige og billige adgang til fossilt brændstof. Denne afhængighed er ikke kun et tilfældigt udslag af den anarkistiske kapitalisme, den er støttet af horder af lobbyister fra de største giganter indenfor produktion af biler og olie.
I Danmark har hele efterkrigstiden været domineret af stigende privatbilisme og lukning af sporvogne, togbaner, gasværker mv., mens motorvejsprojekter dækker utrolige arealer landbrugsland og natur.
Den forudsigelige bilpest kvæler alle storbyer i verden. At aflevere børn, komme på arbejde og købe ind er et økonomisk og logistisk projekt, der er uoverskueligt for den lille familie, mens det har udviklet sig til en katastrofe for små virksomheder og deres krav til medarbejdere og leverandører om fleksibilitet. Næsten halvdelen af Danmarks befolkning har egen vogn, den samlede private bilpark når i slutningen af 2006 op på 2 mio. stk. Hertil kommer 421.000 varebiler og næsten 50.000 lastbiler.
Langt det meste kørsel er arbejdsrelateret, ting og arbejdskraft skal flyttes efter produktionens taktstok.
”Der er udsigt til en fortsat stigning i mængden af privatbiler og i særdeleshed lastbiler over de næste ti-tyve år. Derfor skal den kollektive trafik udbygges markant. Det betyder blandt andet højhastighedstog, letbaner, sporvogne og udbygning af cykelstinettet. Prisen bliver 200 mia. kroner fordelt over de næste 30 år.”
Det er nogle af konklusionerne på en analyse, som Ingeniørforeningen IDA har gennemført.
Fogh-regeringen har ræset i den modsatte retning sammen med de tidligere socialdemokratiske og borgerlige regeringer. Besøg din familie på den anden side af Storebæltsbroen hver weekend i bil, messes der. Der bygges stadig nye motorveje, offentlige trafikselskaber udliciteres, privatiseres og lukkes. Miljøvenlige biler har stadig en højere registreringsafgift end store firehjulstrækkere. Metro prestigeprojektet i København er et af de få tiltag, der må skrives på en positivliste.
Nu har regeringen annonceret, at den vil sadle til løsning af de mange problemer, man har skubbet foran sig. Der tales om en energistrategi og en infrastruktur kommission. I kulissen har den danske olieindustrigigant A.P.Møller/Mærsk suffleret et nyt argument til kassemesteren Thor Pedersen.
Finansministeren er ifølge Børsen bekymret for, om staten går glip af mange milliarder kroner, hvis målsætningerne bliver for håndfaste.
Biobrændstof er nemlig ikke pålagt de samme afgifter som for eksempel naturgas.
Er der i dag langt til glansbilledet af middelklasselivet i forstaden, er der kun ét at sige:
Det bliver værre!
At olien vil slippe op på et tidspunkt, er næsten alle måske indforståede med. På et tidspunkt vil olieproduktionen nå sit maksimum, og derefter vil det år efter år gå ned af bakke. Da oliekilderne er i privat eje, er der ingen der føler sig forpligtiget til at give et præcist billede af de ressourcer, der disponeres over - så derfor kan ingen sige hvilken dag olieproduktionen topper.
Datoen er i virkeligheden heller ikke det vigtigste. Det centrale er, at den vil toppe, og forsætter efterspørgslen som i dag vil den stige, indtil toppen er nået. Altså jo længere der går, desto større forbrug - og desto større afhængighed desto større kollaps.
Omsat til danske forhold vil det betyde, at en stor del af den arbejdsrelaterede transport skal finde nye veje. Derfor er der ekstra grund til at kigge på den rapport som IDA har udarbejdet for at løse almindeligt og kraftigt voksende trafikkaos. Det er en god vurdering af prisen på at komme frem i en verden uden olie.
Finansministeren vil helst vente og se tiden an, og forære oliepengene væk.
Den dag olien er slut vil også verdens transport-infrastruktur med fragtskibe og store lastvognstog, skulle finde på en ny drivkraft.
Rettidig omhu betyder: Stjæl nu mens du kan.
Netavisen 25. november 2006