Ytringsfrihed og demokrati

Kommunistisk Politik 19, 2006
Af GBe

Hurra for ytringsfriheden. Hurra for demokratiet. Det skingrer mere og mere falsk, jo højere de råber. Forsvarerne for danskheden. Forsvarerne for freden. Forsvarerne for lov og orden. Forsvarerne for minut-tyranni og kontrol.

Det hykleriske Dansk Folkeparti og dets sorte præster priser 'ytringsfriheden' og foretager den ene blasfemiske provokation mod islam efter den anden - mens de lukker munden på alle kritikere

Pressen udnytter pressefriheden til at vælte sig ukritisk i videoer optaget med skjult kamera. Indtil videre har kun FOA og medarbejderne på Fælledgården klaget over det. Imens tildeles modsvarene til den ensidige pressedækning kun ringe plads, og overvågningen bliver en del af dagligdagen.

Der er fantastisk mange gode muligheder for i tv, aviser, radio og på internettet at bringe en god, underholdende og alsidig journalistisk dækning af begivenheder og baggrunde ud til mange mennesker. Alligevel spises vi af med ensidige ekspert-udsagn, et minimalt statistisk materiale og ”tilfældige” forbipasserendes udsagn om alt mellem himmel og jord, krydret med de samme få politikeres velkendte meninger. På den måde udvandes og forsimples den lødige, veloplyste debat, den debat, der er helt nødvendig for at få et demokrati til at fungere i praksis.

Nyhedsstrømmen bliver intetsigende og ligegyldig, arbejdspresset øges, så der bliver mindre og mindre tid til seriøs stillingtagen, samtidig med at vores følelser fodres med oprørende historier. Altså, opmærksomheden vendes mod de små ting – ikke at forveksle med, at jeg mener, de er små for den enkelte, det går ud over – der kan bringe vores følelser i affekt i en tid, hvor følelserne underprioriteres i det daglige ræs.

Nå, men heldigvis viste det sig jo, at en meget stor del af den danske befolkning ikke har mistet snusfornuften, når det kommer til at tage sig af dagligdagen – børnepasningen, uddannelsen af de unge, pasningen af de gamle og syge.

Jeg har desværre ikke noget håb om, at den tiltagende mængde af gratis-aviser vil forbedre kvaliteten af nyhedsformidlingen. Og ytringsfriheden ser ud til at få trangere kår, når de skingre skrig fra de falske forsvarsbrødre bliver højere og højere og mere og mere falske for at kunne overdøve de fornuftige hverdagsmenneskers jordbundne protester.

DF, der skreg allerhøjest under ”Muhammedkrisen”, har fået svært ved at finde balancen, når ytringsfriheden og demokratiet også skal gælde deres egne. Lad os håbe, at de falder i deres egne rænker. Under alle omstændigheder er det nu klokkeklart, at de nærer hadet mod islam ved deres bryst.

Desværre flyder pressen over med tvetydige gengivelser i stedet for klart at afvise og tage afstand fra de racistiske holdninger til islam i Dansk Folkeparti, som det tydeligt er fremgået igennem mange år og bl.a. dokumenteret i anmeldelsen af DF-medlemmer.

I ytringsfrihedens og demokratiets navn tager jeg hermed afstand fra nedgøring og tilsvining af en hel befolkningsgruppe.

Jeg kan ikke leve med, at det land, jeg er statsborger i, ikke forbyder og forhindrer denne racistiske opførsel.
Det er nødvendigt i ytringsfrihedens og demokratiets navn at forandre dette samfund, således at respekten for alle mennesker og for livet bliver den fælles styrende værdi.

Netavisen 12. oktober 2006