Kommunistisk Politik 19, 2006
Arbejderpartiet Kommunisterne delte ved demonstrationen foran Christiansborg den 3. oktober en løbeseddel ud, hvor det bl.a. hedder:
En folkelig bevægelse for 'velfærd til alle' har udviklet sig kraftigt, siden mere end 100.000 danskere var på gaderne den 17. maj i protest mod Foghs såkaldte 'velfærdsreform'. Protesterne i maj var de mest omfattende demonstrationer i flere årtier. De advarede samtidig Socialdemokraterne og De Radikale mod at indgå i et forlig.
Det er denne bevægelse, der er fortsat og udvidet med de massive protester mod kommunale nedskæringsbudgetter og efterårets planlagte velfærdsnedskæringer i folketinget, som bl.a. skal vedtage 'velfærdsforliget' og en ny asocial finanslov.
Forårets slagkraftige bevægelse fik forhindret en række bebudede nedskæringer i 'velfærdsreformen' – bl.a. af SU'en. Men en række hovedelementer blev fastholdt i et råddent forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale. Man enedes bl.a. om at sætte efterlønsalderen op med to år (til 62) og hæve folkepensionsalderen med andre to år (fra 65 til 67). Nu er hele forligsteksten kommet ud – og det viser sig, at dette forlig i virkeligheden udgør den største forringelse af det danske pensionssystem nogen sinde.
Over en årrække kan det medføre, at den reelle efterlønsalder vil ligge på 67 år. Der er tale om en glidende afskaffelse af efterløn og tilpasning til EU-systemerne, en gennemførelse af Nyrups berygtede efterlønsreform – blot langt værre!
Flere og flere danskere har gennemskuet, at Fogh-regeringens 'forsvar for velfærden' er tomme ord, der dækker over en brutal nedskæringspolitik. Fogh og co. skal væk – og det vil kunne ske med en stærk folkelig mobilisering, der holder fast ved en kurs for 'velfærd til alle' .
Protestbevægelsen er ikke en supporterbevægelse for Helle Thorning-Schmidt som regeringsalternativ. Det er en bevægelse fra den brede befolkning, som siger: NU ER DET NOK! Den kræver en anden politik, uanset hvem der har regeringsmagten.
Helle Thorning-Schmidt fremstilles nu som bedre til at 'forsvare velfærden' end Fogh. Det skal der heller ikke meget til. Derfor denne opfordring til Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne:
Lad være med at slå plat på den store folkelige bevægelse for velfærd til alle. Tag den i stedet alvorligt, og støt dens krav. Socialdemokraterne må annullere 'velfærdsforliget' og være med til at sikre efterløn med en mulig start fra de 60 år og en generelt folkepensionsalder på 65.
Socialdemokraterne har deltaget i både kommunalreform, 'velfærdsreform' og de lokale nedskæringsforlig, og de har aktivt modarbejdet de folkelige protester. Men hadet til Fogh og hans nyliberale regering er så stort, at Socialdemokraterne igen er blevet landets største parti i meningsmålingerne. Disse begynder også at vise flertal for en anden regering.
Det er en af Enhedslistens og SF's mange grundlæggende strategiske fejl, at de tror, man kan presse Socialdemokraterne og deres organismer til venstre gennem parlamentariske aftaler. De presses kun, når en levende og energisk bevægelse udfolder sig, fordi de ikke kan modstå den. Derfor kikser alle deres forsøg på at skabe 'aktionsenhed' med S – på spørgsmålet om velfærd, om fred, om hvad som helst.
Den første betingelse, S stiller, er en de facto eksklusion af de revolutionære kræfter.
Den næste er en likvidation af kampen. Hver gang!
Netavisen 11. oktober 2006