Krigsboom – hvor længe?

Leder
Kommunistisk Politik 16, 2006

Den krigsglade, halvracistiske og ungdomsfjendske Fogh-regering render rundt og giver indtryk af, at har den ikke opfundet den dybe tallerken eller krudtet, så har den i al fald opfundet en økonomi, der virker. Det går ikke bare ufattelig godt. Det har simpelthen aldrig nogen sinde gået bedre for Danmark. Statens udlandsgæld er blevet høvlet i bund, nu siges det, at de forenede politikere i regering og opposition er enige om, at nu skal der høvles af på den indenlandske gæld – selvom det ikke siges så højt igen.

Lige nu handler det om at få vedtaget finansloven for 2007, som regeringen med sin sædvanlige uforskammede løgnagtighed kalder 'velfærdens finanslov' . Hvis man tilføjede 'for de rige' , ville det passe. Hvis man gav den en undretitel som f.eks. 'Fortsat nedad for det store flertal' ville det blive endnu mere præcist.

Det er dybt foruroligende for mange, at denne dumme, inkompetente og forbryderiske regering tilsyneladende har held med sin økonomiske politik. Hvornår har Danmark måske sidst oplevet et tilsvarende boom? Det samme er tilfældet for USA's vedkommende, selvom næppe nogen vil give George W. Bush en nobelpris i økonomi (eller inden for nogen anden videnskabsgren, for den sags skyld).

Det er den nyliberale politik, der virker, forklarer ministre, professionelle propagandister og flokke af velbetalte eksperter. Det er en sandhed med så store modifikationer, at det mest er løgn.

Både den amerikanske og den danske regering ønsker at 'lade markedet gøre arbejdet' og give de kapitalistiske mekanismer frit spillerum. Deres politik er et minimum af offentlige investeringer, nedskæringer i den offentlige sektor ('minimalstater'), skattestop (til fordel for de rige) og skattelettelser (for samme). Det eneste område, hvor de offentlige udgifter for alvor vokser – og den afgørende undtagelse i den nyliberale økonomiske filosofi – er investeringer i lov-og-orden. Eller sagt med rene ord: i krig.

Bushs krig mod terror og besættelserne af Afghanistan og Irak og Israels i høj grad amerikansk-finansierede krig mod palæstinenserne og Libanon har 'sat gang i økonomien' og skubbet det almindelige kapitalistiske, cykliske opsving fremad. USA og Danmark er ramt af et krigsboom. Et særligt træk ved dette har været de vanvittigt voksende priser på fast ejendom. Boligmarkedet blev overophedet – og i en hidtil uset grad - i de fleste imperialistiske lande.

Der findes en bagside af medaljen – og den kommer til at fylde rigtigt meget, når boblerne brister og boom'et går væk. Det er aldrig blevet ved med at gå 'ufatteligt godt' for den kapitalistiske økonomi ret længe ad gangen, sjældent mere end nogle få år. Så kommer nedturen, massefyringerne, de eksploderende offentlige udgifter til reservearbejdsløshedshæren o.s.v.

Ingen kan forudsige nedturens præcise start. Måske er den allerede i gang. Både i USA og Danmark flader boligmarkederne ud. I USA ser nedturen ud til at blive dramatisk. Ifølge de officielle tal var salget af fast ejendom 25 pct. mindre i år end sidste år – og det har fået nogle økonomer til at forudsige, at den vil stå på massefyringer USA hele næste år (hen ved 75.000 om måneden, opgives det). 30 pct. af alle jobs i USA siden den sidste recession i 2001 (lige op til 'krigen mod terror') er relateret til boligboom'et – og vil gå tabt når det forsvinder. Et sammenbrud i det amerikanske ejendomsmarked vil have enorme virkninger på verdensøkonomien.

Bush og Fogh-økonomien sender masser af regninger til det store flertal – og masser til fremtiden. 'USA er ved at gå op i sømmene' , infrastrukturen er ved at bryde sammen. En avisartikel herom starter således:
” Lukning af en rørledning i Alaska. Fejl i udstyret afbryder lufttrafikken i Los Angeles. Elektriciteten afbrydes i et spionagentur i Maryland. Ingen af disse nylige begivenheder skyldes naturkatastrofer eller terrorangreb, men de kunne lige så godt skyldes det, siger sikkerhedseksperter. De er bekymrede over, hvor ringe opmærksomhed forfaldet i landets grundlæggende funktionelle systemer vækker.”

Der er altså ikke investeret i den amerikanske infrastruktur. Manglende investeringer (digesikring) var årsagen til det enorme omfang af katastrofen med orkanen Katrina i New Orleans for et år siden. Det beregnes at for at genoprette det nedslidte vil det kræve 1.6 billioner dollars over 5 år.

I Danmark konstaterer Dansk Byggeri, at 'der venter en tikkende økonomisk bombe under fremtidens skatteydere', hvis ikke kommunerne får taget fat på at løse problemerne med en nedslidt infrastruktur i form at kloakker og vejnet samt faldefærdige bygninger. Det siger, at vedligeholdelsesefterslæbet for det kommunale vejnet er på ca. 10 mia. kr., på bygningerne omkring 4,8 mia. kr. og kloaknettet 9,5 mia. kr. - en samlet regning, der allerede nu løber op i over 24 mia. kr.

Har du tillid til holdbarheden af Bush- og Fogh-økonomien?

Netavisen 2. september 2006