Terrorkomplot på tærsklen til 9/11


Leder
Kommunistisk Politik 15, 2006

- De må ikke have to lightere med i flyet, hr., sagde sikkerhedskontrolløren i lufthavnen forretningsmæssigt.
- Hvad for en farve vil De beholde?

Det er snart 5-årsdagen for 11. september 2001 og dagligdagen er blevet idiotisk fyldt af småbesværligheder, der skal minde folk om at terrorfaren er lige om hjørnet. Kaos i lufthavnene, forsinkelser, køer og besvær – daglige små ofre på terrorbekæmpelsens alter.
- Efterlad ikke deres bagage uden opsyn. Husk at tage den med når De går! og tilsvarende monotone opfordringer fremføres på metalliske båndindspilninger i den offentlige trafik med regelmæssige mellemrum, som sikkert reguleres fra et eller andet kontor for Intern Skæmt og Spøg under en af de hemmelige tjenester.

9/11 er aldrig for langt væk. Og når der er brug for den, dukker den beredvilligt op. F.eks. når USA, Israel eller en anden vigtig aktør i den store 9/11-fortælling er i færd med noget, som ikke tåler dagens lys.
Så sikkert som amen i kirken, som bånd med nye trusler fra Osama bin Laden og Foghs betingede refleks: 'Yes, George; we'll send more soldiers', dukker et storstilet terrorangreb op, som fuldstændig overtrumfer de skumle og lyssky begivenheder.

Det er kommet så langt, at påstanden om et potentielt terrorangreb fylder mere i medierne end den dagligt pågående statsterror mod libanesere og palæstinensere fra Israels side, eller mord, bombedrab og nedslagtningerne under USA's og NATOs auspicier i Irak og Afghanistan.

Sådan sprang en mediebombe midt i Israels offensiv mod Libanon. En stor gruppe unge (især i UK) er blevet tilbageholdt under mistanke for at planlægge at springe et ukendt antal fly i luften over Atlanten.

Som sædvanligt er der er næsten ingen fakta tilgængelige i den nye pakistansk-britiske terrorsag.
Det står klart at en række personer i England har været under overvågning i et ukendt antal måneder, måske helt tilbage til december 2005. Tilsyneladende efter tip og i samarbejde med Pakistan, som det forlød i de første meldinger. Nu er den pakistanske historie blevet lidt mere uddybet: Sagen ser ud til at være opstået på baggrund af oplysninger opnået gennem tortur.

I begyndelsen af august 2006 blev en gruppe mænd arresteret i Pakistan. Efter et par dage i politiets varetægt indrømmede de, at de forberedte et selvmordsangreb på nogle fly, og angav et antal personer som deres medsammensvorne.
Derefter blev de navngivne samlet op på deres adresse, hjemme hos kone og børn.

Ingen konkrete beviser er fundet. Det kører som i Middelalderen, hvor en mistænkt heks snart havde samlet et helt bundt fordømte på vej til Bloksbjerg.

Flere internationale og samtlige danske medier, der gerne vil være med på den rigtige vogn, mener at vide at et terrorangreb i den helt store stil er blevet forhindret ved det britiske og pakistanske politis resolutte indgriben i den hjemlige hygge i mange små, på overfladen ganske almindeligt og nærmest uskyldigt udseende terroristhjem, beboet af næsten normalt udseende mennesker med blot en smule kulør.

Der er imidlertid ingen beviser på noget som helst. Ingen bomber, ikke engang plantede bomber. Ingen er arresteret i en lufthavn med noget, der bare vagt minder om noget, der måske kunne indgå i en bombe. Velinformerede amerikanske medier er fremkommet med den påstand, at de anholdte planlagde at sprænge 10 fly i luften med en særlig flydende tokomponent bombe, der blandes (i al ubemærkethed) ombord på flyene. Dette skulle være efter en opskrift fra begyndelsen af 1990erne, der indtil nu har været holdt lige så hemmelig som den originale opskrift på dræberdrikken Coca Cola.

Nutidens terrorkomplotter er nærmest geniale, uanset hvilken vinkel man anskuer dem under. Lykkes de, vil alle involverede være dræbt – som med det oprindelige 9/11. Lykkes det ikke og kan de ikke bevises, er det alligevel overvejende sandsynligt, at det måske ville finde sted, hvis det havde gjort det. Det er virtuel og virksom terror! Flere hekse til Bloksbjerg!

Virkelighedens terrorkomplotter forløber samtidig uanfægtet af love, offentlig mening eller kritiske medier (som ikke eksisterer). Det israelsk-amerikanske terrorkomplot mod Libanon og palæstinenserne belønnes af FN med en større besætterstyrke til det sydlige Libanon, som skal afvæbne Hizbollah. Danmark har selvfølgelig begejstret stemt for, kalder det våbenhvile, og et positivt skridt mod fred, og vil nu sende søfolk til Libanon, fordi landsoldaterne er stukket af.

- Jeg vil have den røde, og jeg sætter snart blus på!

Netavisen 19. august 2006