Armvridnings-konkurrence om EU-forfatning

Af Franz Krejbjerg
Kommunistisk Politik 12, 2006

Det er allerede et år siden at den faldt med et brag – forfatningen. Uffe Ellemann græd igen sine bitre tårer over unionen, men i Danmark lukkede og slukkede statsministeren den igangsatte folkeafstemning uden at fortrække en mine.
Regeringslederne i Europa vedtog at sætte egne spilleregler ud af kraft og satte uret i stå.

I det år, der er gået, har Tyskland fået en ny kanslerinde og Angela Merkel er måske den nye stærke supereuropæer, håber mange.
I hvert fald går der rygter om, at den tyske regering på ingen måde har opgivet forfatningsprojektet. Tysklands plan går ud på at overbevise så mange lande som muligt om at ratificere den foreliggende tekst. Og derved gradvist øge presset for en genovervejelse i Frankrig og Holland.

Nogle lande, herunder det kommende formandsland Finland, fortsætter faktisk ratifikationsprocessen og tilslutter sig snart den ”døde” forfatning. Estlands parlament stemte i begyndelsen af maj.
Dermed er den udemokratiske pauseteknik forvandlet til en særdeles udemokratisk pression . En virkelighed der ligger et stykke fra glansbilledet: enighed og fred i den ”europæiske familie”.

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsens Ungdom satte grundlovsdag fokus på det underlige magtspil:
"Tilsyneladende er der nogle EU-politikere, som ikke helt forstår deres egne regler: En fælles forfatning skal godkendes af samtlige lande, før den kan træde i kraft, og Frankrig og Holland har stemt NEJ. Den kan altså ikke blive godkendt i disse lande, og den er altså død. At sende den til genafstemning vil være fuldstændig uden respekt for vælgerne, og desuden siger de nyeste meningsmålinger, at modstanden faktisk er vokset i både Frankrig og Holland.”

Samtidig understreger Rina Ronja Kari i sin tale EU-modstandens internationalistiske karakter med ordene:
”Verden er større end EU – ja, det ved I selvfølgelig godt, men nogle gange er det ligesom man bliver nødt til at sige det højt til sig selv. Når man lytter til EU-tilhængere og til pressen kan man nemt få en følelse af, at EU er hele verden, derfor vil jeg gerne lige sige det igen: Verden ER større end EU.”

På topmødet den 15. juni vil pausepressionen fortsætte bag Bruxelles' glasfacade. En lille gruppe lande taler for skrotte forfatningen og i stedet lave en ny mini-traktat – som ikke behøver at komme til afstemning i Danmark.

Et fælles marked for arbejdskraft, varer og finansielle tjenester er en af de konstruktioner, som de store virksomheder ønsker sig mest brændende af EU.
Gennem en lang periode blev det udviklet gennem salami-harmonisering af arbejdsforhold, uddannelse, sprog, skat, pension og sundhedsvæsen. I virkeligheden har der været tale om en kæmpe undskyldning for liberalisering og nedskæring.

Med indførelsen af euroen og vedtagelsen af Lissabon-strategien er der ved at komme et andet tempo i spiralen mod den laveste fællesnævner. I denne sammenhæng skal det nævnes at det strandede service-direktiv står overfor en snarlig vedtagelse (Kompromiset går i korthed ud på, at det bliver op til EU-domstolen, hvad man må og ikke må).

Mængden af spørgsmål som det kommende finske formandskab vil tage op med 'EU-familien' viser med al tydelighed, at unionen på ingen måde er død og borte. I den danske pressemeddelelse er der kun skrevet to linier: Finland vil i løbet af sit formandskab fokusere på en række af de aktuelle udfordringer, Europa står over for. Det drejer sig om globaliseringen, forbedring af EU's konkurrenceevne, den europæiske befolknings aldring, klimaforandringer og sikkerhed i Europa.

På engelsk kan man så læse om at fortsættelsen af Lissabon-strategien med konkrete nationale programmer i løbet af efteråret 2006. Spørgsmålet om EUs udvidelse skal stoppe med de løfter, der er givet, og i stedet udvikle 'naboskabsaftaler'. Styrkelse af den fælles energipolitik. Diskussion af fælles moms og skattepolitik. Transport- infrastrukturen skal udvikles på alle områder: søfart, luftfart, jernbanen og motorveje; hertil kommer det nye Galileo satellit-positionssystem.
Og sådan fortsætter listen med ting som EU allerede har fingrene langt nede i.

Unionen er indført i tænkning og skrift. Man mangler bare lige at sige det højt.

Der kan godt gå lang tid før EU bliver et officielt politisk tema i Danmark.
Det er derfor kun de konsekvente modstandere, der ønsker at rejse opmærksomhed og vække til kamp, når folketinget følgagtigt vedtager EU lovgivning i al hemmelighed.

Netavisen 9. juni 2006