Offentlig barbering

Leder
Kommunistisk Politik 11, 2006

Op til folketingsvalget i begyndelsen af 2005 pralede Venstre i avisannoncer således:
”Antallet af offentligt ansatte er ikke faldet! Vi har tværtimod ansat 14.000 flere og flyttet penge til service tættere på borgerne”.

Det var bare fup og bedrag. Det viser sig nu, at antallet af offentligt ansatte på fire år – fra 2002 til 2005 – faldt med ikke mindre end 20.000 personer. I 2002 var der ansat 833.000 i den offentlige sektor, i 2003 var tallet 822.000, i 2004 817.000 og i 2005 813.000.

Fogh-regeringen har altså konsekvent barberet den offentlige sektor, samtidig med at behovene er vokset. Det er den egentlige forklaring på skandale efter skandale, fra kødkontrol til skoler og plejehjem. Der er simpelt hen for få ansatte, der tvinges til at løbe stadig hurtigere, i et stadigt dårligere arbejdsmiljø.

Der er ingen grund til nostalgisk begejstring for den kapitalistiske offentlige sektor, som den blev opbygget af socialdemokratiske regeringer. Den var bureaukratisk, ofte indspist og forpampret, og vendte som i alle borgerlige klassesamfund brodden nedad.

Men Fogh-regeringen har ikke afbureaukratiseret den, men bureaukratiseret den yderligere, med enorme mængder papirarbejde, 'kvalitetskontroller' og lignende, mens det reelle arbejde og kvaliteten deri er blevet konstant sænket, indtil det ikke længere hænger sammen, eller kan skjules – ikke engang af den velvillige regeringspresse, som omfatter stort set alle landets medier. Og skandalerne kommer frem. Der ligger talløse nye og venter på masser af områder.

Samtidig har privatiseringer og udliciteringer sikret private virksomheder og det enerådende profitmotivs gennemtrængning af hele den offentlige sektor. Skolernes sportshold, kultur og museer er blevet plakatsøjler. De uprofitable dele er stadig offentlige opgaver, de profitmulige har fået private ejere. Den offentlige sektor betjener erhvervslivet – ikke samfundet, ikke menneskene. Skoler, uddannelser, sundhed, ældrepleje, sociale foranstaltninger: alt er blevet forringet og forværret, mens regeringen lyver om tal og forbedringer.

En af konsekvenserne af den nyliberale politik er atomiseringen af selv der simpleste sammenhængende opgaver – og at ingen har ansvar for noget som helst.

Nu hvor kommunalreformen er ved at blive gennemført vil man se denne tendens forstærket. Den offentlige sektor vil ikke være for de svage, ikke for dem, der har brug for hjælp, ikke for de ældre. Den skal være til for de raske, dygtige, ressourcestærke: de skal nemlig bruges hurtigt af profithungrende monopoler.

Så lad de gamle ligge og vælte sig i deres egen afføring. Lad være med at genoptræne dem, når de bliver sygdomsramt. De er alligevel ingen nytte til.

Efter 4 lange år med Anders Fogh og hans dårlige selskab er der ikke meget, der kan overraske. At det er de riges regering, Mærsk McKinney Møllers regering, ved alle. At det er en fremmedfjendsk, ungdomsfjendsk, ældrefjendsk og arbejderfjendsk regering er ingen nyhed. Det vækker heller ikke opsigt, når regeringen bliver grebet i en løgn. Det er så bedøvende normalt, at den lyver. Om politik, resultater, kendsgerninger og tal.

Også om så præcise størrelser som tal:
- Vi har tilført flere penge til skolerne, siger den (men der er flere i klasserne, og kvaliteten er forringet).
- Vi har tilført flere midler til ældreområdet (og skåret ned på personalet og skandalerne vil ikke gå væk).
- Vi har ikke skåret ned på den offentlige sektor, siger den. Det passer heller ikke.
Regeringen lyver bare, igen, igen.

De offentligt ansatte ved, hvordan tingene hænger sammen – eller rettere ikke gør det. Men de er også blevet kujoneret, truet til tavshed, skræmt fra protest. Men protesterer de ikke, vil de stå tilbage med ansvaret og 'skylden', når skandalerne uundgåeligt eksploderer.

Derfor var der også mange offentligt ansatte, der deltog i den massive protest mod den ny anti-velfærdsreform den 17. maj – og derfor støtter mange protestbevægelsen.
Men deres stemme må lyde kraftigere endnu. Det er på høje tid at sige fra, for alvor!

Netavisen 24. maj 2006