Midlet mod nyliberalismen: Folkelig mobilisering

Leder
Kommunistisk Politik 8, 2006

Det var enorm betydningsfuld sejr, de franske arbejdere og ungdommen vandt, da Chirac og Villepin-regeringen blev tvunget i knæ og måtte opgive at gennemføre den forhadte arbejdsmarkedslov CPE.

Overalt i landene i den europæiske union – og overalt i verden – søger de herskende monopoler at gennemføre deres nyliberale dagsorden for politiske, sociale og økonomiske tilbageskridt for flertallet. Frankrig 2006 har vist vejen til at slå denne offensiv tilbage – ikke mindst i unionslandene.

Efter måneders protest, kulminerende med sidste uges gigantiske demonstrationer, besættelser og trafikspærringer, der fik millioner af arbejdere og unge på gaden, valgte Chirac og Villepin at kaste håndklædet. i ringen. Fagforeninger, studenter- og ungdomsorganisationer havde stillet regeringen over for et ultimatum: Senest 2. påskedag skulle loven trækkes tilbage – ellers ville protesterne vende tilbage med fornyet styrke og landsomfattende strejker.
Efter et regeringsmøde erklærede Chirac og Villepin så, at loven er trukket tilbage, samtidig med at de annoncerede, at den franske arbejdsmarkedslov ville blive ændret med en række mindre vidtgående bestemmelser.

Indtil da havde regeringen stædigt afvist at trække loven tilbage til trods for millionprotesterne, der har forenet arbejderne og ungdommen i en fælles kamp. Et forsøg fra Chiracs side på at få loven gennemført mod nogle mindre indrømmelser faldt ynkeligt til jorden: Protestfronten holdt fast i kravet om lovens tilbagetrækning – og sejrede i kraft af massemobilisering og massive aktioner.

Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti PCOF har i en udtalelse ‘CPE er død – Sammen har vi vundet' (10.04.2006) karakteriseret folkets sejr således:

‘Regeringen Chirac-Villepin-Sarkozy er blevet tvunget til at give efter for den formidable bevægelse af unge og arbejdere, af alle de organisationer, politiske og faglige kræfter, som varv forenet om at kræve CPE helt af bordet.

Sproglige kneb kan ikke skjule omfanget af denne sejr for den folkelige bevægelse og arbeejderbevægelsen og dens logiske konsekvens: omfanget af det politiske nederlag, som regeringen og højrefløjen har lidt.

Det er en sejr for enhed og kampkraft, det er en sejr over en arbejdsgiver-regerings vilkårlige magt og foragt for det brede folk
Denne eller hin højrefløjs-politikers manøvrer, som søger at høste en gevinst af den sviende forkastelse af Villepin, kan ikke udviske det faktum, at hele højrefløjen og arbejdskøberne har lidt fiasko.

Naturligvis er jobusikkerheden ikke væk. Mange som demonstrerede og strejkede ville samtiedig have de øvrige reaktionære arbejdsmarkedslove væk og smidt den lov om social tilbagegang i skraldespanden, som kynisk kaldes loven om lige muligheder.

Klassekampen, som fremstod på en så massiv og spektakulær facon, slutter ikke med dette slag. Gevinsterne har været store med hensyn til kamperfaring, organisering og aktionerne, som blev gennemført skulder ved skulder af unge og arbejdere af alle aldre.

Denne bevægelse har allerede sat sit præg på Frankrigs sociale og politiske liv ved at anbringe den folkelige styrke midt i arenaen, forenet om et krav, som et flertal af folket bakker op om. Efter sejren med Nej'et til den nyliberale EU-forfatning, styrker den sejr, som blev vundet i dag, fronten – og den udgør det brede flertal – af alle de mænd og kvinder, unge og knap så unge, partier, fagforeninger, folkelige bevægelser, som sætter sig til modværge mod den nyliberale politik, som højrefløjen prøver at påtvinge os.

Vi har sammen nedkæmpet CPE. Lad os sammen fejre denne sejr !
Og lad os sammen fortsætte kampen for et samfund, hvor ungdommen vil have en fremtid uden usikkerhed eller vilkårlig magtudøvelse, og hvor arbejdernes og folkemassernes interesser sættes i forreste række'.

Det er beskedne ord om en stor social rystelse, som har ramt i hjertet af Den europæiske Union og dens nyliberale politik – og har sat et strålende eksempel for ungdommen og arfbejderne overalt.

Netavisen 11. april 2006