Stanken fra svinestien

Kommunistisk Politik 6, 2006
Af Franz Krejbjerg

Der er sagt mange flotte ord om Thomas Koppel efter hans død. Hans fjender på højrefløjen følte sig tvunget til at dæmpe sig en kort stund. Kun nogle få angreb nåede avisernes spalter – til gengæld florerede de på de højreorienterede hjemmesider. På en af dem (www.punditokraterne.dk) skrev en professor i statskundskab, Peter Kurrild-Klitgaard, som også er tilknyttet den højreekstreme regeringsstøttede 'tænketank' CEPOS, en anti-nekrolog fuld af løgne og nederdrægtigheder – ikke mindst om Thomas Koppels rolle i det revolutionære DKP/ML i 80'erne.

Det fik Franz Krejbjerg til at svare følgende på hjemmesiden:

Som rabiat tilhænger af markeds-diktaturet fyrer Peter Kurrild-Klitgaard i tilsviningen af afdøde Thomas Koppel en hel stribe løgne af. Essensen af dem er fremført af Kurrild-Klitgaards bonkammerat Mikael Jalving i Berlingske Tidende. Her skal nogle af de groveste usandheder påpeges:

Thomas Koppel var ikke 'medstifter af DKP/ML', men sluttede sig til partiet senere.
Han har aldrig været folketingskandidat.
PLO er internationalt anerkendt som palæstinensernes repræsentant og har aldrig været opført på hverken USA's eller EU's såkaldte terrorlister.

DKP/ML og Dagbladet Arbejderen modtog aldrig en rød øre fra Albanien. Efter kontrarevolutionen i 1991 forsøgte de nye magthavere at bilde verden ind, at Albaniens Arbejdets Parti havde finansieret en hel stribe partier verden over, indbefattet DKP/ML. Det blev hurtigt dementeret, og i den stribe af skueprocesser mod tidligere ledende kommunister, som fandt sted, blev denne anklage aldrig rejst.

Savage Roses centrale dansksprogede plader, som udkom på Nexø Forlag, var hverken direkte eller indirekte finansieret af andre end deres fans. DKP/ML betalte ikke Savage Rose tilbage for noget ved at udgive pladerne i vort lille land, hvor ytringsfriheden også dengang havde trange kår. Nu er man gået over til at kaste den i fængsel – som bl.a. dommen over Frank Grevil viser.

Det må være nok om det faktuelle. Lige så underlødigt er resten af Kurrild-Klitgaards møgsprederi, de personlige anekdoter indbefattet, gravet frem fra hade-kabinettet.

Klaus Riis (Note 1) var formand for DKP/ML fra partistiftelsen i 1978 indtil 1997. Hans løst gengivne bemærkninger om Spies, Mærsk og kz-lejre var fremsynede. I dag kender alle navnet Guantanamo og det amerikanske kz-netværk kloden over, og alle kender Mærsks og A.P. Møllers nære samarbejde med amerikansk militær. For længst afdøde Simon Spies støttede som bekendt Glistrup i hans reaktionære felttog mod arbejderklassen og alt progressivt, som trækker sine spor frem til mafiaen af danske neocon-mænd og Guantanamo-støtter af i dag.

Og apropos fremsynethed: Efter Berlin-murens fald holdt Thomas Koppel ikke sit syn tilbage på den falske sang om fred og frihed, som ledsager markedsdiktaturet. Han skrev f.eks. sangen 'Lille Soldat'

Hvor trommen slår for frihed
står pengemænd parat
Rådne mure falder
men løgnene består …
Det' de stores sang om frihed
den gamle melodi
Det ny Europas hymne
er de små soldaters skrig

Kort efter – mens sangen om evig fred, frihed og fremgang endnu fyldte medie-æteren – genlød Balkan af skrig i de første krige på vort kontinent siden 2. verdenskrig. Derpå fulgte den første Golf-krig. Det var 'den gamle melodi': krig, aggression, udplyndring af folkene.
Thomas Koppel har næppe kendt til Kurrild-Klitgaards eksistens – men han kendte stanken fra svinestien og gjorde sit til at muge ud …

Note 1:
Kurrild Klitgård skriver:
"Det var omtrent på dette tidspunkt (1982, fk) , at det lille partis store rorgænger, generalsekretær Klaus Riis*, gjorde sig herostratisk bemærket, da han for åben mikrofon og TV-kamera fortalte, at man i partiet forberedte sig på den væbnede revolution, men at dette sandelig også var nødvendigt, fordi Mærsk og Simon Spies byggede koncentrationslejre, hvori de ville internere arbejderklassen."

Netavisen 22. marts 2006