Leder
Kommunistisk Politik 5, 2006
Der gik ikke mange dage, før det viste sig, at regeringspartiernes snak om 'nationalt sammenhold' under den selvforskyldte tegning-krise var en dansk oversættelse af George Bush's berygtede udtalelse:
”Enten er I med os – eller også er I imod os”
Anders Fogh Rasmussen erklærede, at kritikken af regeringens holdning til ”Muhammed-sagen” intet har med kendsgerninger at gøre, men derimod med venstrefløjens had til Dansk Folkeparti, Morgenavisen Jyllands-Posten og regeringen – 'og muligvis i den rækkefølge'.
Derpå overfaldt han alle – og ikke mindst forfattere og kunstnere - der ikke har stillet sig op i hans sorte antimuslimske kampbataljoner, for at 'svigte kampen for ytringsfriheden'. Med sine udtalelser har han klart vist, at han er en ny korsridder i 'civilisationernes kamp' – den racistiske ideologiske og politiske hetz mod muslimer, som har til formål at sikre imperialismens erobring og nyordning af Mellemøsten. Anders Fogh er de danske neocons førstemand. For dem er ytringsfrihed retten til uhæmmet hetz. Og til gengæld lukker og censurerer de ytringsfriheden for alle, der siger dem imod.
Hans væbner nr. 1 hedder Pia Kjærsgaard - den landsskadelige formand for det landsskadelige Dansk Folkeparti, der beskylder alt og alle (indbefattet tre tidligere udenrigsministre fra hhv. Venstre, SD og De Radikale) for landsskadelig virksomhed.
Regeringen og dens støtteparti mærker den folkelige harme – og går til angreb til højre og venstre. Det ligner begyndende desperation. De uciviliseredes krig.
Den frådende Kjærsgaard har nu fundet ud af, at ” Venstrefløjen og regeringens modstandere er ligeglade med Muhammed-tegninger - nøjagtigt som de frådende muslimske masser på gaderne i Arabien er det. Venstrefløjen har for længst afdækket det indenrigspolitiske potentiale i sagen. Dels skal Muhammed-sagen - på kort sigt - bruges til at så tvivl om regeringens evne til at regere. Men på længere sigt skal den bruges til et stormløb mod udlændingepolitikken.” (JP 1.3.2006)
Der har hun ret: Regeringen, Dansk Folkeparti og Jyllands Posten har i samarbejde skabt en national og international krise. Den skal stoppes – og disse skadelige reaktionære skal sættes på porten.
APKs formand Dorte Grenaa bliver i et interview med Kommunisisk Politik/Netavisen spurgt om hele sagen ikke viser,” at der er noget om snakken om kultursammenstød og 'civilisationernes kamp', om kamp mellem indvandrere og etniske danskere?”
Hun svarer: - Slet ikke. Det er vigtigt at indse, at dette ikke i første række er en konflikt mellem 'muslimer' og danskere, mellem den muslimske og den kristne verden, eller den 'frie verden' mod Mellemøsten. I Danmark er det ikke en konflikt i første række mellem etniske danskere og indvandrere, sådan som reaktionen ønsker at det skal se ud. I Danmark er det en kamp mellem den sorteste reaktion og fremskridtets og demokratiets kræfter om hvilken fremtid Danmark skal have, hvilken vej landet skal gå. Om det skal være racistisk, imperialistisk, militaristisk, anti-demokratisk – eller vælge en progressiv vej mod krig og fremmedhad, for demokrati, for fremskridt.
- På internationalt plan er det en kamp mellem imperialisme og reaktion og folkenes modstand. Det er en kamp mellem USA's, UK's, Israels og deres allieredes aggressive krigspolitik, som søger at røve rigdommene i den arabiske og muslimske verden, ikke mindst olien, der er ved at blive sparsom - og på den anden side disse folks beslutsomme vilje til at forsvare sig og deres rettigheder, ikke mindst den stærke folkelige væbnede modstand i Irak. De enorme kræfter, som er imod røverkrige og udplyndring viste sig netop i disse dage for 3 år siden - den 15. februar 2003, hvor 30 millioner verden over gik på gaden for at prøve at forhindre krigen. Hele denne kraft der her manifesterede sig i en historisk styrkedemonstration - folkenes samlede styrke - findes endnu, og er ikke blevet svagere.
- Derfor står 'etniske' danskere og indvandre, religiøse og ikke-religiøse, fra alle lag, også sammen imod en reaktionær regering, der er baseret på en dødsensfarlig politik, som uden tøven splitter nationen og kaster sig ud i internationale provokationer. De religiøse og kulturelle modsætninger, der findes, blæses kunstigt op.
Det er netop det, Fogh, Kjærsgaard og Jyllands Posten søger at gøre. Og det er netop det, stadig flere bliver klar over og siger fra over for.
Deraf reaktionens desperation.
Netavisen 2. marts 2006