Horisont om Irak

Af Gerd Berlev

Kommunistisk Politik 2, 2006

DR-TV havde mandag aften den 16. januar en hel times udsendelse om Irak, hvad nu?
Har krigen foreløbig været en god idé?

Den danske statsminister og krigsforbryder Anders Fogh Rasmussen turde ikke stille sig op og forsvare krigsbeslutningen og den fortsatte krigsdeltagelse. Han sendte i stedet sin medskyldige udenrigsminister i felten på en utaknemmelig opgave.
Heller ikke socialdemokraternes formand stillede op. Hun skulle ellers forklare, hvorfor socialdemokraterne vil stemme for en forlængelse af de danske tropper med endnu et halvt år.

Men efter Horisont skulle det nu gerne stå helt klart for alle seere, at det er 'nødvendigt' at tropperne må forblive på ubestemt tid.

Det er også nødvendigt for regeringen. For torsdag den 19. januar optager Folketinget diskussionen om forlængelse af troppernes tilstedeværelse, og den 24. januar afgives betænkning. I samme forbindelse får Danmark den 20. januar besøg af USA's vice-udenrigsminister Robert B. Zoellick.
Det skal ikke mangle på gode råd fra storebror i denne vanskelige diskussion.

Billedet af det muntre Camp Danevang og den venlige danske krigsdeltagelse med Maersk og dannebrog er krakeleret.
Flertallet af danskerne var imod krigen ved dens start - og et stort flertal vi have tropperne hjem snarest

Det parlamentariske resultat er givet på forhånd, men danskerne vil ikke være med længere. Derfor skal krigen forklares og forsvares, som Bush forsøger at gøre det over for en stadig mere skeptisk amerikansk befolkning. Anders Fogh tør bare ikke selv.

For at skabe et billede af 'nødvendigheden' af at forlænge den danske krigsdeltagelse, blev mange virkemidler taget i brug af 'Horisont'.

Indledning der focuserer på selvmordsbombning.

Illusionen om alsidighed i dækningen:
Endog Sammi Alaa fra komitéen for et frit Irak fik tildelt omkring et halvt minuts taletid ved siden af en lang række andre personer, eksperter og irakere for at give fornemmelsen af alsidighed. Og Villy Søvndal fik lov at tale Per Stig Møller midt imod, desværre er han stadig fortaler for at FN skal spille en rolle i Irak efter tilbagetrækningen.

Endskønt det fremgik klart, at der er en stadig kraftigere modstand mod besættelsen, var Sammi Alaa den eneste, der udtalte sig om den manglende opbakning om den politiske proces og ingen kommenterede hans udtalelse om, at besættelsesmagten er på retur og modstanden vil vokse.

Tendentiøse klip og skift:
Eksempel: Ramadi - på jagt efter oprørere (!) - forklædt som landmænd - der er våben overalt, selv smådrenge kan betjene dem - soldat: vi risikerer vores liv, men missionen er ikke fuldført - fjernstyret robot fjerner vejsidebombe - klip: Lars Ersløv Andersen: trækkes tropperne ud, eksploderer de interne modsætninger - klip: Ramadi - unge på 17 år tjener penge ved at grave vejsidebomber ned og bagefter på at grave dem op igen, ender med at han føres til afhøring - klip: Premiereløjtnant Jesper Buur - det er rart at hjælpe, men svært at tro på det i den meget komplekse situation.

Kommentator Kim Bildsøe Lassens (skjulte?) politiske kommentarer.

Umådelig meget tid til krigsminister Søren Gades og Per Stig Møllers udgydelser.

Lange klip, der lignede klip fra en krigsfilm, meget urealistiske.

Manglende reel oplysning og debat om virkeligheden i Irak.

Der var ingen oplysninger, der underbyggede, at besættelsen er en god idé, ingen der fortalte, hvem der egentlig har haft gavn af krigen, ingen der reelt tog stilling til genopbygning.

Der var masser af udtalelser som, at der er usikkert i Irak og løsning må være mere uddannet irakisk militær og politi, at danskerne har en særlig rolle, at der også er sikre områder, at der ikke kan sættes dato på tilbagetrækningen.

Per Stig Møller fik ikke uventet æren for de dummeste bemærkninger, om at det er terrorister, der saboterer olieeksporten, for så vil man jo vedblive med at være fattige og om vi ikke kan tage FN alvorligt, hvis vi ikke følger deres opfordringer - gør vi da det når de handler om Israel?

Vi kan glæde os over at støtten til besættelsen i den danske befolkning ifølge opinionsundersøgelserne falder og ønsket om at få tropperne hjem nu, stiger.

Vi kan glæde os over at det står mere og mere klart at modstanden mod besættelsen vokser for hver dag der går, så meget at selv Kim Bildsøe brugte ordet modstand.

Antikrigsbevægelsen må træde i karakter og påtage sig ansvaret for at rejse den ulmende modstand mod krigen til en mægtig protest. Jeg er nemlig enig med Søren Gade i én ting: det er politisk vigtigt for alliancen, at Danmark er med, så lad os komme ud i en fart. Det er den bedste støtte vi kan give den kæmpende befolkning i Irak.

Netavisen 17. januar 2006