Kommuniké
Af Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti (PCOF ), Paris 23. november 2006
For få måneder siden sønderbombede den israelske hær Libanon - og den israelske hær forsøgte på denne måde med aggression at knække Hizbollahs militære modstand og opbakning. Men det Libanesiske folk lod sig ikke splitte. - Overalt i verden fastslog demonstrerende ”Libanon vil leve, Palæstina vil sejre!”
Likvideringen af Pierre Gemayel, leder af den kristne fraktion, industriminister i Fouad Siniora´s regering som baserer sig på ” total støtte fra USA” må ses i denne sammenhæng.
Den kristne fraktions parti Falangisterne blev i 70'erne kendt for dets væbnede milits sat ind imod den palæstinensiske modstandsbevægelse der tog tilflugt i Libanon. Den fraktion havde fremgang i 1982 begunstiget af den israelske invasion af Libanon. Gemayel var en af de ledende skikkelser i den efterfølgende borgerkrig, som varede mere en 10 år i dette land.
Pierre Gemayels parti samt druserlederen Walid Jumblatt peger på Syrien og Iran som skyldige. Disse anklager der er baseret på USA imperialismens og Zionismens positioner har under udviklingen af den samtidige alvorlige politisk krise i Libanon til formål at stemple Hizbollah for at være pro Iran eller pro Syrien. Anklagerne er et led i deres destabiliseringspolitik og aggression imod Iran og Syrien.
Hvem der end står bag, så er likvideringen af Pierre Gemayel en del af denne del og hersk og destabiliseringspolitik, som kun Israel og USA kan profitere af.
Vores parti understreger med styrke solidariteten med folkenes martyrer i Libanon og Palæstina.
Det er nødvendigt at tøjle krigsforbrydernes hænder. De som har sat hele Mellemøsten i brand og i blodbad!
Den israelske hær må omgående trækkes tilbage fra Gaza! Den må straks ophøre med dets krænkelse af libanesisk territorium!
Respekten for Libanons suverænitet og skabelsen af en levedygtig palæstinensisk stat indenfor 1967 grænserne med Jerusalem som hovedstad, er betingelser man ikke kan komme udenom ved en fair og varig fred for Mellemøsten!
De resolutioner ”Det internationale samfund” fortsætter med at stemme om forbliver dødt papir som ikke efterleves når det drejer sig om den israelske stat.
På samme måde er det med vores regering og EU som foregiver at spille en rolle men nægter enhver konkret sanktion imod Israel.
Folket kan kun stole på deres egern mobilisering og deres solidaritet for at påtvinge sådanne krav.
Netavisen 27. november 2006