En række danske politikere med blod på hænderne, har netop været ude med direkte truende og harmdirende stemmer imod udtalelser om, at det danske efterretningsvæsen selv kan være involveret i Vollsmose ”terrorsagen”. Af Henning Paaske Jensen
En række danske politikere med blod på hænderne, har netop været ude med direkte truende og harmdirende stemmer imod udtalelser om, at det danske efterretningsvæsen selv kan være involveret i Vollsmose ”terrorsagen”.
Men ikke at se det amerikanske, britiske og danske efterretningsvæsen i en sammenhæng, hvor de med alle slags midler skal forsvare kriminelle agressionskrige er mere end naivt. Derfor er det også helt relevant når imam Abu Hassan fra Vollsmose udtaler,-at findes der ”beviser” i Vollsmosesagen, kan det ikke udelukkes at eftrretningsvæsenet selv har plantet dem.
Selvom de forsøger det, kan det ikke skjules, at Danmark sammen med USA og andre er i aggressions krig mod andre lande - lige nu i Irak og Afghanistan. Lande der aldrig har truet os. Et brud med FN's charter og international ret som bør have som konsekvens at de ansvarlige sættes for en international krigsforbryder domstol.
Er man aktiv i sådanne krigshandlinger har man selvfølgeligt brug for et efterretningsvæsen, som er iderig for at understøtte disse handlinger,
Det har vi set gennem historien op til i dag, og det gælder også det krigsførende Danmark.
Kampen mod muslimer i dag og frygten som terrorvåben er effektive afledninger for at USA kan erobre Mellemøstens og Asiens olie -og gasresourcer. Med Danmark på slæb i forventning om en bid af kagen (Hvem sagde AP. Møller)
”Terrorsagen” i Vollsmose er i hele denne sammenhæng mere end velkommen.
Når justitsministeren umiddelbart kunne udtale, at der her er tale om: –Nok den værste sag nogensinde i Danmark, er det et skingert udtryk for at de anholdte i hendes øjne allerede er dømte terrorister. For hende og regeringen er det blot en sag, der skal udnyttes til det yderste.
Skal man afklare en problemstilling - hvem er de ansvarlige - er det altid godt at stille sig spørgsmålet: Hvem har interesse i at det sker. Hvor er det en god ide at placere luppen.
I et klima med terrorfrygt er det muligt at gennemføre endnu flere reaktionære terrorlove mod den brede befokning og for en stund fjerne den øgede folkelige modstand mod krigsdeltagelsen i Irak og Afghanistan. Væk er fokus fra de forbrydelser mod menneskeheden Israel og USA med dansk accept gennemfører i Libanon og Gaza. Væk er fokus fra, at to danske krigsskibe sendes afsted. Ikke for at kontrollere adgangen til det krigsgale Israel fra søvejen og hindre amerikanske våbenleverancer. Men derimod for at understøtte en Nato-hær forkædt som FN - ikke 20 km inde i Israel, aggressorens område, - men derimod langt inde på Libanesisk territorium.
Hele ”terrorsagen” er blevet en øvelse i krig mod Vollsmose på alle måder. Døre sparkes ind personer ligger i flere timer på gulvet med bundne hænder. Nogle får hætter over hovedet som i Irak. Mennesker ydmyges efter amerikansk og israelsk forbillede. Marine-hjemmeværnet på Fyn leger terrorøvelse i weekenden og de følgagtige medier har fået en lækkerbidsken, hvor de anholdte behandles som dømte terrorister.
Det der sker i Danmark følger mønstret for de krigsførende lande USA og Storbritanien med skabelsen af terrorfrygt og anholdelser.
Det er åbenlyst, at for det trængte USA og Storbritannien faldt den nylige britiske ”flyterrorsag” på et dejligt passende tidspunkt, med Bush og Blair i kæmpe problemer. Også her forsøger de at berolige os med, at man har nogle beviser og nok skal finde flere, men at det er lidt svært, ”fordi man slår til på et tidligt tidspunkt”.
I sådanne sager i Danmark som Glostrupsagen og Vollsmosesagen skal vi ikke forvente at offentligheden får lov til at kende til detaljer omkring ”beviser” af "hensyn til kampen mod terror”. Hermed virker tingene som et lukket system hvor meget kan lade sig gøre.
Her op til 5 årsdagen for 11. september-angrebet er der flere og flere der er af den klare overbevisning, at kredse i USA havde behov for 11. september terrorhandlingen, var dybt involveret og lod det ske.
Det åbnede sluserne for iværksættelse af tidligere offentliggjorte planer The Project for the New American Century, PNAC, om sikring af amerikansk verdensdominans i det nye århundrede, udarbejdet i september 2000 - et år før 11. september terrorhandlingen. Heir diskuteres det åbenlyst, hvordan der kan skabes denne nye verdensorden og amerikansk overherredømme i verden i løbet af de næste årtier.
I rapporten hedder det, at denne proces vil være langsommelig, fordi der skal tages hensyn til allierede interesser samt generelle amerikanske indenrigspolitiske og industipolitiske hensyn. "Med mindre, der opstår en katastrofal og katalyserende begivenhed, som eksempelvis et nyt Pearl Habour", der kan sætte gang i denne proces hurtigt, hedder det i rapporten.
Forleden blev den berømte og ansete britiske spionroman-forfatter John Le Carre interviewet efter Deadline. Her fremlagde han bl.a. sine vurderinger om USA, Storbritaniens og Danmarks deltagelse i ulovlige krige og Danmarks rolle i Muhammedsagen. Han mere end antydede at det britiske efterretningsvæsen var indblandet i aktuelle ”terrorsager” i Storbritannien.
Intervieweren spurgte derfor indigneret om han virkelig mente det britiske eterretningsvæsen var involveret og svaret var: -Det britiske efterretningsvæsen MIV har lange historiske traditioner i at understøtte røverierne fra de britiske kolonier og har sat fyrster op imod hinanden for at gennemføre deres forehavender. -I dag gælder det om at erobre Mellemøstens olie og det er svært at forestille sig, at de ikke er aktive i dag.
Muslimhetz og frygtskabelse er vigtige ingredienser når man forsøger at erobre og dominere verden. Men virkeligheden afdækker mere og mere indholdet i deres kamp for et Nyt Mellemøsten med "demokrati og menneskerettigheder". Vi ser det og det irakiske, libanesiske og palæstinensiske folk mærker det medens deres krigstrommer og trusler lyder mod Iran og Syrien.
Skulle man tro magthaverne og deres villige medier, så er det ikke erobringskrige, eller problemer som fattigdom, sult, malaria, aids og truslen mod miljøet, som er store problemer i verden, men derimod ”terroren som truer os alle”.
Men det bliver sværere og sværere for dem at skjule deres virkelige dagsorden, derfor kan de også blive mere og mere desperate i den kommende tid.
Netavisen 9. september 2006