Tale i Horserødlejren 22. juni 2006
Af Patrick Mac Manus Foreningen Oprør
Der findes en gæld, der spænder over generationerne. Også en taknemmelighedsgæld mellem dem, der gik forude og dem, der lever nu og kommer til at leve.
Modstandskampen er ikke afsluttet. Og det skal siges i enhver ny generation i sit opgør med nutidens overgreb, nutidens forbrydelse, nutidens krig.
Synspunkter, der i dag synes selvfølgelige har ikke altid været det. Ofte bliver de forfægtet af et mindretal, et ildeset mindretal, som selv bærer præg af sin udsatte position, et præg af ekstremisme, af ensidighed, oftest skærpet af statsmagtens udtrykkelige forsøg på at kriminalisere, og udstøde dette oprørske mindretal.
Internering, frakendelse af rettigheder, deportation og udlevering til tortur hører fortsat til statens metode. I dag sker dette i terrorlovgivningens form, i den såkaldte 'globale krig mod terrors' navn. Og når de, der en interneret i en anden lejr langt herfra tager deres eget liv, bliver selvmordene af nutidens lejrkommandant betegnet som 'fjendtlig krigshandling', som udtryk for 'asymmetrisk krigsførelse'.
Det oprørske mindretal er forandringens tilbagevendende skikkelse. Det er altid sådan i begyndelsen. Modstanden mod slavehandel, mod kolonialisme, modstanden mod apartheid afspejlede ikke flertallets holdning, langtfra. Og heller ikke modstanden mod fascismen. Det er først senere, ofte efter årtiers kamp, at modstandens berettigelse er blevet anerkendt. For igen og igen at blive anfægtet og forsvaret.
Et samfund skal lytte til sine mindretal, tvinge sig selv til at lytte. Det er her de nye selvfølgeligheder fødes, endnu en anelse rå og uformelige som alt nyt.
Skellet i verden er i dag så dybt, at det kan betegnes som ‘global apartheid'. Ekstrem ulighed i adgangen til ressourcer, udbredt fattigdom og sult, miljøødelæggelse, økonomisk aggressivitet og krig er blot elementer heri.
Skærpet af den igangværende krig, men ikke alene af den, vokser indsigten frem. Ikke mindst i de yngre generationer. Det er her sensibiliteten og verdensåbenheden er størst, også som i modstandsbevægelsens generation. En global samvittighed tager form, endnu i spæd skikkelse. Med den indfinder der sig også en afmagtsfølelse, som opgavens omfang kan synes at berettige.
Og så er der at sige: tab ikke modet. Og også her er den antifascistiske modstandsbevægelse en erfaring, der kan give mod til dem, der står over for det uoverkommelige, over for den uhyre globale opgave, vi er stillet over for.
Gælden til modstandsbevægelsen kan kun betales gennem fortsat modstand.
Gælden til modstandsbevægelsens generation kan alene betales ved at enhver ny generation gør modstand mod fortidens gentagelse i nutiden. Ved at enhver ny generation yder sin modstand mod nutidens overgreb, nutidens forbrydelse.
Foreningen Oprør fastholder den internationale solidaritet som grundlæggende norm.
Foreningen Oprør fastholder retten til at støtte befolkninger i deres kamp mod uret og folkeretsstridig besættelse.
Foreningen Oprør vil forsvare ytringsfriheden og retssikkerheden mod den frygtens politik, som søger at underminere dem.
Foreningen Oprør fastholder at frihedskamp ikke er terrorisme.
Netavisen 26. juni 2006