Af Patrick Mac Manus Foreningen Oprør
Muren faldt. En mur, der blev rejst i misforstået forsvar for en misforstået socialisme. Muren opstår igen, vendt mod de fattige, vendt mod dem, der søger et bedre liv. En mur, strømførende, en mur af beton og stål, en elektronisk mur, der strækker sig fra Mellemamerika til Middelhavet.
Når befolkninger søger at genvinde bestemmelse over egne livsvilkår, mødes de af trussel om sanktioner. Senest har den danske udviklingsminister Ulla Tørnæs varslet en mulig inddragelse af bistandsmidler til Bolivia efter nationaliseringen af gas- og olieselskaberne.
Dette er blot en flig af den tvang, der opretholder magtens projekt i verden. Bevægelser fra besatte områder, fra forfulgte mindretal, fra samfund præget af afgrundsdyb ulighed og statslig vilkårlighed er i dag stemplet som terroristiske. Stater verden over har intensiveret en intern undertrykkelse, som er blevet tilført ny international legitimitet.
I den israelsk-palæstinensiske konflikt er de allerfleste organisationer, der har sat sig op imod en folkeretsstridig besættelse, opført på de internationale terrorlister. Og dette gælder ikke mindst den nuværende selvstyreregering. 'Terrorlister' udstøder modstandsbevægelser fra det internationale samfund. En sådan udstødning og marginalisering uddyber blot konflikterne, og afskærer bevægelserne fra den dialog, der kan fastholde og videreudvikle demokratiske normer også i modstanden mod illegitim magt. Her er eksemplet Hamas nærliggende.
I en international appel til europæiske organisationer opfordrer Foreningen Oprør til samlet europæisk modstand mod terrorlovgivning og den Europæiske Unions 'terrorliste', bl.a. ved at støtte friheds- og modstandsbevægelser, der kæmper for verdslige, demokratiske og humanistiske mål. Denne internationale appel blev beslaglagt ved Københavns Byret og stadfæstet af Østre Landsret under henvisning til den europæiske ‘terrorliste'. Procesbevillingsnævnet har nu givet Foreningen Oprør adgang til at få beslaglæggelsen prøvet i Højesteret. Og i Højesteretten vil Foreningen Oprør fortsat forsvare ytringsfriheden og retten til modstand mod illegitim magt.
Foreningen Oprør ønsker at forsvare den rummelighed, der skal kendetegne et samfund, der i sin egen selvforståelse fortsat er demokratisk. Begreber som ‘retskulturelt forfald' og 'politistat' er blevet anvendt til beskrivelse af de senere års udviklingstendens i retsplejen og straffeloven. Og ikke mindst det stigende antal hemmelige procedurer i retsplejeloven. Hemmelige retsprocedurer hører før-demokratiske samfund til, og ikke et samfund, der i sin egen selvforståelse er demokratisk.
Tilsidesættelsen af domstole og retskendelser, er blevet endnu mere udtalt i de nye forslag til skærpelse af terrorlovgivningen, som er til behandling i folketinget. I sin egen selvforståelse er den danske stat fortsat en demokratisk retsstat, men synes i lyset af de offentliggjorte forslag at være under farlig forvandling. I en snigende fortolkningsproces vil bestemmelser om 'terrorisme' kunne omfatte alle aktiviteter, der kan anfægte en bestemt samfundsorden. En sikkerhedsstat, hvor påstået sikkerhed går forud for retsprincipper, en overvågningsstat, hvor alle antages at være skyldige, er perspektivet.
På globalt niveau er terrorlovgivning og den såkaldte ‘krig mod terror' rettet mod en folkelig modstand mod den globale økonomiske politik, der i så mange lande i verden betyder øget marginalisering, voksende uro og modstand.
Når befolkninger søger at genvinde bestemmelse over egne livsvilkår, mødes de af trussel om sanktioner. Senest har den danske udviklingsminister Ulla Tørnæs varslet en mulig inddragelse af bistandsmidler til Bolivia efter nationaliseringen af gas- og olieselskaberne. Dette er blot en flig af den tvang, der opretholder magtens projekt i verden.
Terrorlovgivningen og ‘krigen mod terror' er den disciplineringsform, som understøtter den tvungne markedsliberalisering, der i dag er den globale økonomiske dagsorden. Vi lever i en verdensdel, der forvandler sig til fæstning. En verdensdel, der vil beherske verden og befæste sig mod den. Dette er kernen i staternes nuværende sikkerhedspolitik.
Muren faldt. En mur, der blev rejst i misforstået forsvar for en misforstået socialisme. Muren opstår igen, vendt mod de fattige, vendt mod dem, der søger et bedre liv. En mur, strømførende, en mur af beton og stål, en elektronisk mur, der strækker sig fra Mellemamerika til Middelhavet. Og imens er der millioner i verden, der mister fodfæste, mister adgangen til ressourcer og til en levevej. Og tusinder på flugt fra fattigdom skylles hvert år ind på de europæiske kyster, tusinder, der mister livet langs grænserne til vor verden.
Foreningen Oprør er del af en modstand, der må vokse sig større, en modstand, der er mangfoldig, vildtvoksende, kreativ. En modstand, der også er hård, og modig, en kompromisløs modstand mod nedbrydningen af demokratiske rettigheder på nationalt og globalt niveau.
Netavisen 12. maj 2006