Poul Nyrup Rasmussens efterfølgere i efterløns-tillidsbrud er på banen igen, inspireret af Fogh regeringens nedskæringer - kaldet ”reform af velfærden”. Af Henning Paaske Jensen
Poul Nyrup Rasmussens efterfølgere i efterløns-tillidsbrud er på banen igen, inspireret af Fogh regeringens nedskæringer - kaldet ”reform af velfærden”.
Når man i efterlønsdebatten hører Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet bedyre de vil forsvare efterlønsordningen, men samtidig er garanter for nye angreb på efterlønnen, er det de moderne tyve om natten - Poul Nyrup Rasmussens efterfølgere, som burde mødes med samme protester som i 1999.
Men hvor er de massive protester fra fagforeningerne henne?
Det er moderne tyve, der håber på at tyveriet ikke rigtigt opdages, eller at folk uden store protester vænner sig til at blive bestjålet lidt efter lidt.
De vil afskaffe retten til at gå på efterløn fra 60 år og udskyde den til senere samt for socialdemokratiets vedkommende indføre en forudsætning om 38 årig medlemskab af A-kasse som vil afskære endnu flere fra delvist eller helt at benytte ordningen.
Påstår at når vi lever længere, så må efterlønsalderen sættes op, og det i et samfund, hvor stress og psykisk nedslidning er blevet en folkesygdom, som accelererer!
Dansk Folkeparti siger deres accept af at være tyv er, at de andre vil stjæle meget mere – mens socialdemokratiets hovedargument for at forringe efterlønnen er den borgerlige myte om, at der vil være for få til at arbejde og skabe ”kagen”.
De skjuler, at der udvikles et tvangsarbejdsmarked, hvor tusinder af arbejdsløse unddrages arbejdsmarkedet og udfører tvangsarbejde uden normale rettigheder - et sort arbejdsmarked som ikke bliver mindre på længere sigt.
Skjuler, at der i samfundet uundgåelig vil ske en ufattelig stor værdistigning og produktivitets-udvikling som tidligere med nye opfindelser og rationalisering. At der skal bruges langt færre mennesker til den samme produktion.
Det er udmeldinger om forringelser som disse, der blandt de unge er med til endnu større mistillid og tro på at ordningen vil eksistere for dem. Stadig flere vælger allerede, en for dem at se god ordning fra, viser statistikken.
Så kan nedskæringspolitikerne i samme åndedrag postulere, at det er en rettighed flere og flere ikke er interesseret i – smart ikke?
Er det ikke nu vi skal sige klart fra overfor angrebet på efterlønnen fra de smarte og tyvene om natten?
Netavisen 27. januar 2006