Stakåndet velfærd

Leder
Kommunistisk Politik 24, 2005

Så kom det kapitalistiske Danmarks tilbud til danskerne frem til 2040: Forringelser på stort set alle områder i forhold til Danmark anno 2005 – som er forringet i forhold til Danmark anno 1980. De 43 punkter er med andre ord en plan for tilbageskridt over de næste 35 år – som følger oven på mere end 25 års tilbageskridt.

Stakåndet velfærd.- en minimumsmodel, som ophavsmændene tror vil kunne sælges til danskerne, garneret med mængder af positiv propaganda om at 'fremtidssikre velfærden' og doseret stykvis i en kontinuerlig 'nedskæringsreform'-proces.

Planen kaldes også 'en national strategi for velfærd' .
Det er simpelthen en strategi for at sikre det kapitalistiske Danmark og dets herskeres interesser – en strategi for at lade arbejderklassen og den brede befolkning betale og sikre og forøge den herskende klasses rigdom og de kapitalistiske profitter.

Som vision for et fremtidigt Danmark, som den nuværende generation af børn og unge skal leve i, er den nærmest pinlig. Den er ude af stand til at vække begejstring eller opslutning. 'Tilbuddet' er simpelthen øget knokleri for et endnu ringere samfund. Danskerne og deres arbejdskraft skal alene reguleres af monopolernes behov, det er Haarder fra vugge til grav. De 3-årige er allerede ved at blive placeret i fremtidens produktion – mens de gamle udfases hurtigt og billigt.

Det er samtidig en plan for at cementere, øge og uddybe klasseskellene i samfundet. De rige skal forgyldes yderligere, selskabsskatten skal sænkes endnu engang, f.eks. Til gengæld skal det være sværere og dyrere for et barn fra en arbejderfamilie at få en videregående uddannelse.

Foghs bestillingsarbejde er koordineret med EU og OECD. For den er en del af nyliberalismens fælles globale offensiv, en del af EU's imperialistiske strategier. Den er timet, så den skal modtages som 'det autoritative og videnskabelige svar på de problemer, Danmark vil stå overfor i fremtiden'. Borgerskabet mener f.eks., at den forlængede levealder er et gigantisk problem – og lever folk længere, skal de også arbejde langt mere. Det skal ikke bruges til et bedre liv, men til et hårdere slid.

Fogh ved, at det store flertal af danskere vil forsvare de tilkæmpede rettigheder, som det endnu ikke er lykkedes at fjerne. Undersøgelse efter undersøgelse viser, at danskerne vil have ikke højere, men lavere pensionsalder; at de vil bevare efterlønnen; at de er imod brugerbetaling på sundhed og beskæringer af SU'en o.s.v. Hele kommissionsshow'et er stablet på benene for at give nedskæringskataloget en 'autoritativ karakter':
Det vil alligevel blive svært. Derfor lægger Fogh op til et 'stort og bredt forlig om en velfærdsreform'. Nøglen hertil er Helle Thorning Schmidts socialdemokrater og LO-toppen. Begge parter er mere end villige.

De 43 forslag er ét langt nedskæringskatalog, der rammer den brede befolkning:

- Hele uddannelsessystemet skal reformeres med tidligere skolestart og supereffektivt forløb, så børnene hurtigt bliver klar til monopolbrug (Bertel Haarder har allerede udmøntet en del af dette i sin 'uddannelsesreform' med børnehaveklassernes forvandling til førsteklasser, afskaffelse af 10. klasse o.s.v. Straf og belønning integreres i studier og skoleforløb, også økonomisk.

- Der er et helt katalog til nye stramninger over for de arbejdsløse i stedet for en strategi for at skaffe arbejdspladser og jobs. Dagpengeperioden skal nedsættes fra 4 til 2½ år og en lang række ydelser beskæres. Der skal være uddannelsespligt, tidlig aktivering og ny (lavere) ungeydelse for ledige under 30 år.

- Den generelle pensionsalder skal hæves til så tæt på døden som muligt, med en måned om året fra 2013. Efterlønnen skal 'udfases' med fire måneder om året fra 2009 – o.s.v.

- Der indføres stærkt øget brugerbetaling på sundhedsområdet – f.eks. ved lægekonsultation og besøg på skadestue (i begyndelsen relativt lav takst, den kan altid sættes op)

- Boligsikring og en række boligtilskud fjernes gradvist, særlige ældretilskud udfases og børnechecken formindskes, for at tage nogle eksempler på planens 'fordelingspolitik. Selskabsskatterne sænkes.

Konklusion 1: Kapitalismen er ude af stand til at fremtidssikre velfærd for det store flertal.

Konklusion 2: 'Velfærdsreformen' skal bekæmpes som helhed og i detaljerne.

Konklusion 3 : Et andet samfund er nødvendigt. Et socialistisk samfund.

Netavisen 7. december 2005