Leder
Kommunistisk Politik 23, 2005
Kommunalvalget var blottet for politik. Ikke blottet for løfter: Det vil gå bedre på alle områder. Ikke blottet for persontvister: Var der ikke præsidentvalg, var der i det mindste bykongevalg – oftest mellem en socialdemokrat og en venstrepolitiker. Og slet ikke blottet for magtpolitisk efterspil, som på Bornholm, hvor den store taber, der mistede tre fjerdele af stemmer og mandater, vågnede op som borgmester, eller i København, hvor de konservatives spidskandidat gik i seng som borgmester – og vågnede uden noget på gulvet.
Kommunalvalget var blottet for politik: Kandidaterne fortalte ikke, hvad de faktisk vil gøre, kun hvad de godt kunne tænke sig.
De fortalte ikke, at et hovedformål med kommunalreformen og de nye storkommuner er at slanke den offentlige sektor og slippe udliciteringer løs i et omfang som aldrig før. De små kommuner har gjort det vanskeligt for private virksomheder at byde på opgave: profitterne blev for små. Det er nu forandret – og nu skal der gang i udliciteringen.
Norske sygeplejersker i aktion
Erhvervsorganisationerne presser på – og en undersøgelse foretaget af ugebrevet Mandag Morgen viser, at næsten to tredjedele af 256 kommunaldirektører mener, at deres kommune vil udlicitere mere i de næste fire år. Kun to procent tror det bliver mindre.
Som Ugebrevet bemærker: Dermed kan udliciteringen blive det første mærkbare resultat af de nye storkommuner.
De tre hovedområder for forstærket privat profit vil være 1. det tekniske område 2. it og 3. ældreområdet.
Alle erfaringer viser, at udliciteringerne hverken sparer det offentlige for penge eller forbedrer ydelser. Tværtimod. Det bliver dyrere og dårligere. Skidtet vokser, busserne bliver både dyrere og sløvere. På ældre- og sundhedsområdet lurer katastroferne: Eftersom plejen bliver splittet op i udliciterede delelementer, alt styret af nøje udregnede tidstagninger for ethvert skridt, tabes en mulig grundlæggende helhedskvalitet – og trods den enorme effektivitet er tidsspildet enormt, når den samme hjemmeboende ældre f.eks. skal have besøg af fire forskellige hver dag – med påklædningshjælp, mad, rengøring (nej – det er hver 14. dag) o.s.v. Så bliver der heller ikke tid til at gå ned med affaldet.
Busserne i København kører rundt som gule kort til udliciteringerne. I Århus er man rimelig tilfredse med bybusserne: 75 pct. er i al fald. De kører billigere og bedre end i København, hvor billetpriserne stiger og passagerne i stort tal er steget af. I Århus er priserne faldet målt i faste priser og flere bruger busserne.
Det er derfor indlysende, at man ikke diskuterer at kommunalisere busserne i København, men at privatisere de kommunale busser i Århus. Ren kikset privatiseringslogik.
Kommunalreformen betyder store ændringer i den offentlige sektor – både i forbindelse med regionerne og storkommunerne. Det har ikke skortet på løfter om, at arbejdspladserne vil blive sikret. Men når kommunalreformen træder i kraft fra 2007 råder usikkerheden. Der savnes 'tryghedsgarantier'. 37 procent af kommunerne har lavet en tryghedsgaranti eller erklæring (!). 28 procent siger, de vil gøre det, mens 35 procent afviser det.
Der er ingen grund til at føle sig beroliget. Valgløfter er gratis. Nu er valget overstået og venstrefolk og socialdemokrater skrider landet over sammen til værket – nedskæringsværket.
Mens vi er ved det: Dansk Industri skyndte sig med lige efter kommunalvalget at forkynde, at nu skal arbejdstiden sættes op til 40 timer om ugen; den fleksible arbejdstid skal bruges til at arbejde op til 45 timer om ugen. Slagterierne Danish Crown uden for DI gennemførte for nogle år siden en generel 40 timers uge.
Det varer ikke længe, før Fogh & Co.s forslag til en EU-dikteret nyliberal 'velfærdsreform' foreligger – med angreb på pensioner, efterløn og masser af andre tilkæmpede sociale goder. Arbejdstiden er under angreb. Med andre ord: Du skal arbejde hårdere, længere, til lavere løn; de sociale ydelser nedsættes generelt. Til gengæld vil profitterne og uligheden vokser uafbrudt.
Men det har jo ikke noget med kommunalpolitik at gøre. Eller med valg – vel …?
Netavisen 24. november 2005