Hurra! Der er kommunalvalg!

Kommunistisk Politik 20, 2005

Den 15. november er der valg til de 98 kommende kommunalbestyrelser og til de fem regionsråd. De nye kommuner og regionerne, der afløser amterne fra 2007, skal have deres politiske ledelser. De parlamentariske partiers valgforberedelser er langt fremme, kandidatlisterne er ved at være på plads. Også borgerlisterne og de alternative og progressive lister, der skyder op ved lokalvalgene, er ved at gøre sig klar til valg.

'Det vigtigste lokale valg nogensinde' , kalder Socialdemokraterne det i en kongresudtalelse. Et valg, som er en del af den strukturreform, som Fogh-regeringen gennemførte med henblik på 'at slanke den offentlige sektor' og skabe bedre muligheder for nye udliciteringer og privatiseringer.

Man kan ikke just sige, at Socialdemokraterne rammer lige ned i den folkelige fornemmelse; der er ingen følelse af, at det er et vigtigt valg, der kommer. Godt nok er folk ikke i tvivl om, at kommunalreformen vil få mærkbare konsekvenser - men den er også blevet presset ned over hovedet på dem. Det er ikke den eller de fem regioner, KV2005 tager stilling til.

De største partier – Venstre og Socialdemokraterne – lægger op til et kommunalvalg som gentagelse af et folketingsvalg: Fokus på personer – og et valg mellem politikker, der ligner hinanden, fordi de kommer fra samme EU-blender.
Folk ved, at der ikke kommer en anden kurs ud af dét.

Der er ellers nok at tage fat på. Officielt går det forrygende godt i Danmark. Men på det nære plan ser folk nedskæringer og forringelser, uafbrudt og år for år, i den offentlige service og i de såkaldte velfærdsydelser, som betales dyrere og dyrere.

Alle problemerne, som er lovet løst, er der endnu: Brutale nedskæringer på dagsinstitutioner og skoler. Forringet ældreplejere med hjemmehjælp, der stadig arbejder efter minutvisere og mere og mere minder om blødkogte æg, lige som socialrådgivere og talløse andre ansatte i den offentlige sektor, som skærer ned og bukker under af stress og pres.

Til gengæld forkæles de rige. Eksklusive havnefronter skyder op, dyre lejligheder i dyre kvarterer, prestigebyggeri, som skal tiltrække folk med penge, angiveligt 'gode skatteydere', selvom det i realiteten ligger så som så med det.
Klassemodsætningerne bliver markant synlige i disse år.

Når der er kommunalvalg rejses nogle enkelte af problemerne. Partierne har et overbevisende bud på, hvordan de bliver løst – og når valget er overstået, stemmerne talt op, posterne fordelt og Ritt Bjerregård overborgmester i København sker der ikke andet, end at det uafbrudte nyliberale nedskæringsfelttog drøner videre.

Hver by og kommune har sine egne problemer. Men problemerne har en udtalt klassekarakter – og består ikke mindst i, at de fattige bliver flere, og fattigere, mens kommunekasserne bliver slået i. Eventyret om H.C. Andersens fødeby i 200-året er en fortælling om døde svin og arbejdsløshed. I København er det også en fortælling om døde mennesker, lavere levealder i arbejderkvartererne og blandt arbejderne og tusindvis af forureningsofre, fra astma til partikeldød.

Mens der dør mindre end 50 mennesker af passiv rygning om året i Danmark, dør der 10 gange så mange på grund af partikelforurening, ca. 500. Den største synder – diesellastbiler – får lov til at ose videre.

Københavns Kommune havde ansøgt om at etablere en miljøzone, hvor kun biler med dieselfiltre kunne komme. I afvisningen fra den konservative justitsminister Lone Espersen hed det:
” Ordningen må efter det oplyste om de økonomiske konsekvenser af en miljøzoneordning antages at kunne medføre meget væsentlige økonomiske konsekvenser for de berørte virksomheder, og herunder for nogle, navnlig små virksomheder, kunne indebære betydelige indskrænkninger eller eventuelt ophør af virksomheden”
Den manglende ordning garanterer 'ophør af virksomheden' hos hundreder af mennesker i de kommende år.

Arbejderpartiet Kommunisterne stiller ikke op som parti ved det kommende kommunalvalg. Vi prioriterer vores begrænsede kræfter til at udvikle kampen mod krig, union, reaktion og nyliberalisme nedefra – til at gøre masseprotesten mod kapitalen, dens stat og kommuner og dens politikere stærkere og mere synlig.

Vi anbefaler ikke at stemme på hverken partier, der støtter den borgerlige regering eller den socialdemokratiske opposition. Hvor der eksisterer eller oprettes progressive og alternative lister, anbefaler vi at stemme på dem.

Og vi understreger, at skal det kommunale nedskæringsfelttog og den nyliberale nedslagtning af den offentlige sektor bremses, er det ikke nok at sætte et kryds. Det er langt fra nok.
Det kræver organiseret modstand i stor stil – fra vuggestuer til plejehjem.
Og først og sidst kræver det modstand fra arbejdernes side.

Netavisen 18. oktober 2005