Drama i samlingen

Kommentar
Af Franz Krejbjerg
Kommunistisk Politik 19, 2005

Den 27. september 2005 var for landsledelsen i DKP-ml i lang tid et pejlemærke i deres strategiske tænkning, en dato hvorom alt andet arbejde blev underlagt. Det var denne dato, hvor danskerne skulle stemme nej til Unionsforfatningen.

Kampen for et Nej blev i DKP-mls forestillingsverden til idéen om at skabe ”ét stærkt parti”, hvor principielle modsætninger blev underlagt en konkret opgave i klassekampen. Forfatningskampen skulle være den direkte vej til sammenlægning af DKP-ml og KPiD.
Sådan kom det imidlertid ikke til at gå. Danskerne stemte ikke nej til unionsforfatningen den 27. september. Vi kom slet ikke til at stemme, for forfatningen faldt i kraft af de franske og hollandske arbejderes nej.

Og DKP-mls mangeårige kongstanke om et opsving i klassekampen under ledelse af ”det stærke fælles parti” endte med, at der slet ikke var nogen forfatning at stemme om. I stedet blev den 27. september til dagen, hvor DKP-mls landsledelse offentliggjorde en fornærmet udtalelse og bekendtgør, at den har besluttet at indstille de forhandlinger, som de sidste to år har været gennemført med KPiD`s landsledelse.

Samlingsprocessen, som partiet har underholdt venstrekræfterne med gennem år, er aflyst. Der bliver ikke noget fælles parti. Sammenlægningen er lagt i mølposen. Og den underlige ide om, at aktionsenhed i klassekampen er vejen til at sammenlægge kommunistiske organisationer står og blafrer underligt ensomt …

Der gives ikke en konkret grund til den ændrede holdning hos DKP-ml. Gennem næsten 8 år har de vadet rundt på stedet og har stort set tilsluttet sig hele den revisionistiske strategi for antimonopolistisk demokrati – dvs. socialisme uden revolution, illusorisk socialisme - uden at det af den grund har afstedkommet andet end begejstrede artikler om det gode samarbejde og dejlige sommerlejre. I mange sammenhænge har KpiD og DKP-ml optrådt som siamesiske tvillinger, med blokvalg mod APK og DKP og andre. Nu er det forbi, navlestrengen er cuttet.

Den aktuelle situation udspringer tilsyneladende af en uenighed om den videre proces. Da ledelserne i DKP-ml og KPiD, efter næsten to års diskussion, i december 2004, nedkom med en anbefaling om at stifte partiet, blev den straks sendt til tælling af KPiD.

På forårets ekstraordinære kongres i KPiD viste der sig næsten stemmelighed mellem dem, der ønskede at genstarte samlingsbestræbelserne med deltagelse af DKP, mod dem der ønskede at stifte et nyt parti i første omgang kun med DKP-ml. Bag denne diskussion lå en vurdering hos KPiDs ledelse om, at den havde mest at vinde ved at få DKP med ind i drøftelserne igen. At meddelelsen fra DKP-ml kommer i ugen op til DKPs landsmøde kan måske også ses som en resigneret erkendelse af at være blevet afvist til fordel for den anden bejler.

-Vi beklager dybt den situation der er opstået, men ser ikke nye udsigter til at processen bevæger sig ud af sit nuværende dødvande, siger DKP-ml's formand, Jørgen Petersen, til Arbejderen.
-Der var en historisk mulighed for enhed mellem KPiD og DKP/ML. Den fælles arbejdsgruppe, som vi nedsatte, dokumenterede meget omfattende i sin rapport, at der var en grundlæggende enhed på de afgørende programmatiske spørgsmål, siger Jørgen Petersen beklagende.

-Arbejdsgruppen anbefalede de to partiers landsledelser at udarbejde et fælles principprogram og målrette enhedsprocessen direkte mod stiftelsen af et nyt parti. Vi har forsøgt at tage en række initiativer for at muliggøre dette, men KPiD`s landsledelse har afvist vores forslag og afvist at bygge den videre proces på arbejdsgruppens rapport, fortsætter han trist.
- Men KPiDs ledelse trådte på bremsen. Når man ikke vil bygge på enigheden, er der ikke noget grundlag for at fortsætte forhandlingerne, siger Jørgen Petersen dybt ærgerlig og bevidst om sit historiske ansvar.

Samlingsprocessen løb med andre ord på grund i et historisk dødvande. Den er gået i stå, fordi KPiD 'træder på bremsen' og ikke vil være med, siger DKP-ml altså. Vi venter på at KPiD lægger deres forklaring frem.

Ifølge Jørgen Petersen er der stort set ingen uenigheder partierne imellem. Det har været en del af den revisionistiske fortælletradition – som dagbladet Arbejderen er blevet en del af - at nægte at diskutere uenigheder. Og formand Petersen afslutter da også festen med Betty Frydensbjerg Carlsson med en konstatering af, at diskussion er absurd…

Jørgen Petersens drøm om sammenlægning med KPiD er faldet – efter otte års optimisme og glade samlingsbulletiner. Fiaskoen er total. For det var DKP-mls eneste budskab og eneste mission: at skabe et såkaldt 'stærkt kommunistisk parti' – eller tilmed et 'kommunistisk masseparti' – ved at slå pjalterne sammen.

Til den stadig mindre kreds af sammenlægningstroende vil der alligevel være en trøst: Det hele kan begynde forfra. Samling skal der til, som Jørgen Petersen siger. DKP, DKP-ml og KPiD kan blande kortene på ny i otte år til ...

Se også
DKP/ML opgiver sammenslutning med KPiD
Dokumentation

Baggrund

Sammenlægning KPiD og DKP-ml? Lukkede møder hver for sig
Kommunistisk Politik 9, 2005

Sammenlægningen af KPiD og DKP/ML ved kritisk punkt
Kommunistisk Politik 7, 2005

Netavisen 28. september 2005