Leder
Kommunistisk Politik 9, 2005
Danskerne har nu fundet ud af, hvad forskellen er på Anders Fogh Rasmussen og hans modstykke Helle Thorning-Schmidt: Forskellen er ens. Eller rettere: der er en lille forskel. Men politisk er den ikke til at få øje på.
De er begge svorne nyliberalister, begejstrede unionstilhængere og loyale støtter af den gale mand i Det Hvide Hus og hans ulovlige krige i Irak og verden. Model Blair.
Det gør arbejdere og andre almindelige danskere klogt i at indstille sig på og handle efter.
Thorning-Schmidts første handlinger som socialdemokraternes partiformand har (efter den interne udrensningsbølge) været at slutte fred med statsministeren, udenrigsministeren og ikke mindst med Pia Kjærsgård og Dansk Folkeparti. Det signalerer, at hun står sammen med borgerskabets fremmeste klassekrigere i den nyliberale offensiv mod 'velfærden'. Hun står sammen med Fogh skulder ved skulder med Bush og vil forlænge de danske troppers krigsførelse i Irak med yderligere otte måneder. Med mindre et fransk nej til unionsforfatningen kommer imellem og vælter hele det store spil, vil hendes første politiske svendeprøve være som en vigtig brik i EU-tilhængernes kampagne for et ja ved folkeafstemningen, der er annonceret til den 27. september.
Den yderste parlamentariske venstrefløj i Danmark, Enhedslisten, som fra sit landsmøde meddeler, at 'Vi tør drømme om et helt andet samfund' , benyttede også lejligheden til gennem Line Barfoed at sende et brev til Helle Thorning-Schmidt, der lyder således:
”Kære Helle Thorning-Schmidt
Vi har med interesse noteret os de politiske udmeldinger du er kommet med efter du blev valgt til formand. Et parti er selvfølgelig altid velkommen til at udvikle sin politik. Men vi synes du skal vide, at du godt kan opgive enhver tanke om at få gennemført forringelser af folkepensionen og efterlønnen sammen med Enhedslisten. Det lægger vi aldrig stemmer til.
I stedet vil vi gerne drøfte forbedringer som fx at fordele arbejdet, så der ikke er nogen der bliver nedslidte af at løbe alt for hurtigt, samtidig med at andre bliver syge af, at blive holdt udenfor arbejdsmarkedet.
Derfor vil vi gerne invitere dig til et møde, hvor vi kan drøfte hvilke forbedringer vi kan blive enige om.”
Det vil måske være uretfærdigt at konkludere, at Enhedslisten nøjes med at drømme om et bedre samfund. De vil gerne lave det sammen med Helle Thorning-Schmidt – selvom mokken ikke vil være med.
Enhedslisten (og Socialistisk Folkeparti) har haft så travlt med at opfordre socialdemokraterne til at føre parlamentarisk oppositionspolitik, at de tilsyneladende ikke har opdaget, at det store borgerlige fhv. arbejderparti hverken vil eller kan, fordi forskellen er ens.
Vi vil i stedet opfordre Enhedslisten og SF til selv at begynde at føre oppositionspolitik– parlamentarisk og udenomsparlamentarisk. En politik vendt mod det borgerlige-socialdemokratiske sammenrend og deres fælles platform. Vi vil opfordre de to partier til at droppe deres alliancestrategi med socialdemokraterne og deres drømme om hhv. rollen som støtteparti for en Thorning-Scmidt-regering og ministerposter i den.
Vi opfordrer altså til en konsekvent parlamentarisk oppositionspolitik, som vil være af stor betydning for udviklingen af de folkelige bevægelser og kampe uden for parlamentet, som er det eneste, som kan stoppe den fælles nyliberale offensiv, krigs- og unionspolitikken.
Vi har godt nok ikke de store forventninger om, at de to små socialdemokratier vil lytte til dette råd. Men derfor får de det nu alligevel.
STOP FOGH-THORNING-SCMIDT-BANDEN!
Det er det reelle, konkrete mål for dagens kamp for freden, for arbejde, for faglige og sociale rettigheder, imod monopolernes 'Europæiske Union' – for regeringen og regeringsalternativet er sammen hovedorganisatorer af offensiven for krig, union, løntrykkeri og sociale nedskæringer for det store flertal.
Netavisen 28. april 2005