Leder
Kommunistisk Politik 7, 2005
Det vil være et gigantisk selvmål, hvis socialdemokraterne vælger den strømlinede unionsmodel Helle Thorning Schmidt som partiformand ligesom det er en selvforskyldt invitation til tilbagegang, hvis Socialistisk Folkeparti ikke vælger den dygtige og (indtil videre) hæderlige parlamentariker Villy Søvndal.
Højrefløjene i begge partier har regnet ud, at det bedste bud på den 'tiltrængte fornyelse' er at stille med en kvindelig kandidat. Det er rent misbrug af ligestillingskampen, som den globale reaktion også skamrider, når amerikanske præsidentfruer og kvindelige danske ministre kæmper for arabiske kvinders fremgang ved at besætte deres lande.
Thorning Schmidt er LO's fondskapitalister og eurosocialdemokratiets kreation. Bag hende står store pengetanke og magtfulde mænd. Det sidste blev kraftigt understreget, da den fallerede statsminister og nuværende formand for eurosocialdemokraterne Poul Nyrup Rasmussen kastede sig ind i det interne formandsopgør på damens side. Hans brutale karaktermord på klassekæmper-konfirmanden Frank Jensen afslører, at det handler om store penge og stor magt.
Det fhv. socialdemokratiske EU-parlamentsmedlem Freddy Blak bemærkede, at hans erindring om Thorning Schmidts indsats dér begrænser sig til hendes slagsmål med partifællen Torben Lund. Blak undrer sig over, hvordan hun kan 'samle partiet', når det lykkedes hende at splitte en gruppe på tre.
Thorning Schmidt = Nyrup = eurosocialdemokrati = absolut ikke nyt.
Nyrups eurosocialdemokrater var ved regeringsmagten op gennem 90erne og ind i dette århundrede og gennemførte den mest omfattende nyliberale unionstilpasning, vi har set. I hans periode blev den gamle socialdemokratiske 'velfærdsmodel' skrottet privatiseringer og udliciteringer slog alle rekorder; den sociale udstødning tog fart, mens de rigeste i landet scorede kassen, og formue- og selskabsbeskatningen blev dramatisk reduceret.
Nyrup erklærede sig 100 pct. bag George Bush i hans krig mod terror og fik Danmark i krig i Afghanistan og banede en motorvej for at Anders Fogh Rasmussen og hans sorte slæng kunne fortsætte raseringen af de tilkæmpede sociale goder og udvikle Danmarks rolle som aggressiv militærmagt i Bush's globale kolonikolonner.
Nyrup er som formand for eurosocialdemokraterne deres udtrykte billede: en brutal imperialist.
Overalt i unionslandene har socialdemokratierne gennemgået en 'fornyelsesproces', hvor de har opgivet deres traditionelle projekt i Danmark 'den demokratiske socialisme' og 'den nordiske velfærdsstat' og har omstillet sig til at være 'regeringsbærende' på unionsplan. På et tidspunkt var Tony Blairs 'New Labour' den store model. Nu nævnes det ikke længere - det forhindrer Blairs enorme upopularitet som Bush's nærmeste allierede ved siden af Ariel Sharon. Men de fleste socialdemokratier har tillempet modellen.
Eeurosocialdemokraterne spiller en strategisk vigtig rolle for opbygningen af Den europæiske Union som imperialistisk supermagt ikke mindst pga deres afgørende stilling i fagbevægelserne, som spiller en særlig beskidt rolle som murbrækker for unionens nykolonialistiske interesser i Mellemøsten, Afrika, Asien og ikke mindst Latinamerika.
Eurosocialdemokraterne er ikke bare proimperialister de er imperialister til marven, agenter for den samlede europæiske storkapital, krigeriske, forstokkede og reaktionære hele vejen igennem.
Hvad kan og vil klassekamps-konfirmanden gøre ved det? Ikke noget som helst. Frank Jensen er p.t. den bedste mand til at indsovse hele miseren i social demagogi. Unionen er god men det skal være en social Union. Bush's undergravende kampagne for 'globalt demokrati og frihed' er god, men skal følge internationale regler. Så af sted med tropperne til Sudan! Ned med Mugabe i Zimbabwe - UK og Unionen tilbage i Afrika! Hurra for det irakiske demokrati og frie irakiske fagforeninger! Markedsøkonomien er rigtig god når den får 'et menneskeligt ansigt' og ikke hele tiden griner med sit dødningehoved.
Ingen har endnu fundet ud af, hvad Helle Thorning Schmidt står for politisk. Det er heller ikke hendes rolle at stå for noget som helst. Frank Jensen lyder, som om han mener noget. Det er hans problem.
Netavisen 1. april 2005