Strøtanker
Af Gerd Berlev
Kommunistisk Politik
2, 2005
Idag
føles det som om den megen snak om tsunami-katastrofen gør det fuldstændig
umuligt for danskerne at være utilfredse. Vi er heldige, at vi har det så
godt, ingen naturkatastrofer, ingen sult, masser af varer på hylderne. Så
er det småting, at der mangler arbejde, uddannelse, boliger, ens rettigheder
for alle mm.
Lykketoft ser rigtigt, når han bedømmer, hvad
der er vigtige mangler i vores daglige fornødenheder. Desværre er
det lykkedes den liberalistiske regering at sørge for, at skabe en stemning
af, at den har gjort det godt. Lige nu kan boligejere låne sig fattige og
føle sig rige for en kort stund og alverdens unødvendige varer kan
købes for nedsat pris. De der ikke har råd til forbrugsfesten trøster
sig med lotto og alskens andre spille-tilbud, der giver håbet om en dag
at blive rig nok til at deltage i festen.
De der har arbejde knokler døgnet
rundt og har ikke tid til at deltage i samfundsdebatten, de studerende ligeså.
De arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne, førtidspensionisterne
og de handicappede bliver sat til meningsløse aktiviteter, parkeres så
at sige uden for indflydelse i fagforeninger og medier. Indvandrere og flygtninge
har travlt med at etablere sig et livsgrundlag efter modellen et skridt frem og
to tilbage. De sunde og raske folkepensionister og efterlønnere har travlt
med at leve livet før det er for sent.
Kort sagt: Der er ikke megen
politisk debat i Danmark.
Læserne af dette blad synes jo ellers nok,
at der er mange grunde til at der burde være storm mod politikere og samfundsforvaltere.
Danmark skider højt og flot på internationale aftaler og
konventioner.
Danmark deltager helt ulovligt i en umenneskelig krig.
Danmark
forskelsbehandler indvandrere og flygtninge samt gamle, syge og handicappede.
Danmarks usynlige hersker Mærsk og måske et par andre tjener
styrtende af penge på krig og krigsforberedelser.
Danmarks lydige underkastelse
under USA medfører at der er åbnet en ladeport for rumkrig i Thule
og sikkert også gennem andre projekter.
Danmarks plads i sikkerhedsrådet
vil blive misbrugt til at støtte USA's politik istedet for at stoppe bare
nogen af de ulovligheder, der finder sted verden over i fredens og demokratiets
navn.
Danmark vil gøre meget for at støtte en militær
ordning i EU's forenede stater, der støtter USA's interesser.
Danmark
opretholder diplomatiske forbindelser med Israel, der i al den tid staten har
eksisteret, har arbejdet for at få udryddet palæstinenserne og idag
er ved at bygge en mur, der gør endnu et indhug på palæstinensernes
jord og ejendom og som kommer til at indhegne verdens største ghetto, dømt
ulovlig af Haag-domstolen.
Danmark er ved at gennemføre en kommunalreform,
der kommer til at betyde, at langt størstedelen af landets økonomi
bliver styret fra Bruxelles og Strassbourg, efter samme model som brugerindflydelsen
i skoler og institutioner og samarbejdsudvalg på virksomhederne: Brug blot
kræfterne til at bestemme over småtingene, andre tager sig af de store
linier.
Efterhånden synes jeg ellers ikke, at der var meget mere indflydelse på Danmarks samfundsudvikling at give bort af. Indflydelsen på produktionen, råstofudvindelsen, landbruget, infrastrukturen, arbejdsvilkårene, uddannelsen, sundheden, kulturen, naturen - er efterhånden i den grad underlagt markedsvilkårene, at stat og kommuner, amter/regioner ikke har meget at skulle have sagt.
Dette uhyre, markedsvilkårene, også kaldet liberalismen, nutidens udgave af imperialismen er samtidig årsag til uhyre, umenneskelig fattigdom, naturkatastrofer, krige, herunder udstrakt anvendelse af masseødelæggelsesvåben og stor overdødelighed af helbredelige sygdomme og sult. Ja, når jeg begynder på den remse føler jeg mig som en jordens-undergangs-profet. Nå, men altså smørhullet Danmark har sin andel af ansvaret for alt dette.
Det kan godt være,
at det er for stort og for meget for den enkelte, at tage ansvaret for at gøre
noget ved alt dét. Det er netop idéen med at 'mange er vi stærke'
og det kommunistiske parti.
Syns du også det? Så syns jeg du skal
organisere dig! Det trænges.
Netavisen 20. januar 2005