Leder
Kommunistisk Politik 2, 2005
USA
hylder massemorderen og krigsforbryderen George W. Bush: Nu begynder hans anden
præsidentperiode. Endnu engang har han stjålet et valg - og igen vil
han bruge det til global krig og global terror. Der er nykonservative krigsgalninge
på alle vigtige regeringsposter. Ødelæggelsen og erobringen
af Irak og dets olierigdomme er ikke nok.
Langt over hundredtusind civile
slået ihjel, infrastrukturen er ødelagt. Bush har smadret både
landets fremtid og dens fortid - som også er menneskehedens og civilisationens
og civilisationens vugge. Den mesotamiske kulturarv er røvet, oldtidsbyen
Babylon uopretteligt nedtrampet af amerikanske soldaterstøvler, fordi amerikanerne
har anlagt en af sine mange militærbaser dér.
Fra de permanente
amerikanske baser i Irak planlægges den videre 'demokratisering' af Mellemøsten
- med bomber.
Iran er næste mål, angrebsplanerne er på
plads, skriver den verdensberømte journalist Seymour M. Hersh. Udenrigsminister
Condoleeza Rice fremstår med en opdateret liste over stater, hvor USA planlægger
mere eller mindre dramatiske regimeskift: Cuba, Nordkorea, Iran, Hviderusland,
Zimbabwe og Burma (Myanmar).
Det zionistiske Israel har længe forlangt
en omdannelse af hele Mellemøsten og indsættelse af proamerikanske
og proisraelske regimer. Iran har siden Irak-krigen stået øverst
på Israels liste. Og krigshøvdingen Bush og slagteren Sharon står
skulder ved skulder.
Hvert eneste land i verden skal leve i et såkaldt
'demokrati' efter amerikansk mønster og diktat. 'Frie valg' er det
store dyr i åbenbaringen (bortset fra at de ikke er nødvendige i
lande som Saudiarabien, hvor regimet i forvejen er pro-amerikansk). 'Frie valg'
betyder amerikansk-kontrollerede, amerikansk-købte og amerikansk-manipulerede
valg. Fra Afghanistan til Irak - fra Serbien til Ukraine: Frie valg betyder
frit slag for dollars og valgsvindel.
Det
nu opløste Sovjetunionen fik pluralisme og 'frie valg'. Én efter
én er randstaterne blevet amerikanske satellitter, spækket med amerikansk
militær og tænketanks. Rusland blev en spøgelsesnation i forfald.
I de sidste uger har pensionister og andre gennemført de største
demonstrationer i et årti, fordi Putin-regeringen afskaffer pensionisternes
traditionelle rettigheder - fra gratis offentlig transport til medicin- og huslejetilskud.
Nogle af demonstranterne bærer billeder af Stalin: truslen om revolution.
Under det pluralistiske 'demokrati' i Rusland er befolkningen svundet
dramatisk ind: I de sidste 10 år er den skrumpet med 9 millioner. 800.000
- 1.2 millioner om året. To landsbyer væk om dagen. Kløften
mellem rige og fattige og den sociale ulighed er vokset til tsartidens højder:
Masseforarmelsen er endeløs. 13,6 pct. af russerne er ikke bare ludfattige
og lever på eksistensminimum: De lever under. Leveomkostningerne er mindre
end indtægterne. Rusland er 'dømt til undergang', som en kommentator
bemærker.
Tsunami'en i Asien er glemt i Danmark. Der er udskrevet
folketingsvalg - med et par ugers forsinkelse. Antallet af danske ofre er sunket:
8 døde og 41 savnede er de sidste tal. Dødstallet for katastrofen
er nu officielt over 225.000. Heraf mere end 165.000 i Indonesien og næsten
40.00 på Sri Lanka. Næsten alle ludfattige. USA har benyttet lejligheden
og sit opreklamerede hjælpearbejde til igen at få militært fodfæste
i Indonesien…
Nyliberalisme og kapitalistisk rovdrift på kloden
forstærker konsekvenserne af naturkatastroferne, og er undertiden medvirkende
årsag til dem. Tsunami'ens konsekvenser blev ikke bare så omfattende,
fordi der ikke var noget varslingssystem, og USA 'glemte' at fortælle andre
end sit militær om et jordskælv og en kommende flodbølge. Naturlig
beskyttelse i kystområderne er fjernet af hensyn til industrifiskeri og
turisme.
Ifølge FN er de negative konsekvenser af naturkatastrofer
blevet voldsomt forstærkede. I det sidste 10 år fra 1994-2003 - før
flodbølgen i Asien - blev 2.5 milliarder mennesker berørt af naturkatastrofer
fra tørke til orkaner, oversvømmelser og jordskælv. Det er
en stigning med 60 pct. i forhold til det foregående årti. Mere end
478,000 er døde som følge af katastroferne.
Manglende ressourcer
forstærker både ulykkerne, deres omfang og konsekvenser, og gør
de fattige lande ekstremt sårbare, siger FN-rapporten.
'Der et brug
for mere end et udrykningskorps', tilføjer Jan Egeland, den norske
chef for FNs nødhjælpsberedskab.
Der er brug for noget helt andet.
Imperialistisk
krig, imperialistisk fred: Døden sejrer.
Netavisen 20. januar 2005