Siden oprettelsen af staten Israel har der været en folkelig bevægelse for afvikling af den zionistiske stat Israel og for oprettelse af ét demokratisk Palæstina, hvor palæstinensere og jøder kunne leve sammen med samme rettigheder. Kommentar
Af Henning Paaske Jensen
Om tyven der råber: Stop tyven
Indenfor den seneste tid har de imperialistiske hovedlande og deres medier været med til at iværksætte en kampagne imod Iran’s præsident fordi man har fundet ud af, at præsidenten på en antizionistisk konference benyttede sig af et tidligere benyttet citat: ”Israel burde fjernes fra verdenskortet”.
USA - der har kik på Irans olie - får citatet til at udgøre en akut fare for verdenssamfundet.
Det atombevæbnede Israel, der koloniserer større og større dele af Vestbredden og nægter kontrol af sine atomvåben og truer med at angribe Iran, advarer om at Iran er tæt på at have udviklet en atombombe og kræver Iran smidt ud af FN.
Siden oprettelsen af staten Israel har der været en folkelig bevægelse for afvikling af den zionistiske stat Israel og for oprettelse af ét demokratisk Palæstina, hvor palæstinensere og jøder kunne leve sammen med samme rettigheder.
I en periode har ideen om en to-statsløsning været den fremherskende ide blandt palæstinenserne ikke mindst i PLO – men som udviklingen går med Israels ekspansion og palæstinensernes manglende rettigheder i Israel og manglende ret til tilbagevenden, bliver en to-stats løsning opfattet som en illusion for stadig flere og mange vender tilbage til én-stats løsningen som et strategisk mål.
Ingen af medierne har tænkt sig at fordybe sig i sådanne problemstillinger i forhold til det retoriske udtryk ”Israel burde fjernes fra verdenskortet”. I stedet forvrænger de udtrykket og udnytter Iran’s relative isolation til at aflede opmærksomheden væk fra USA’s krigsforbrydelserne i Irak og væk fra Israels krigsforbrydelser under årtiers besættelse af Vestbredden og Gaza. Væk fra det ekspansive Israel som har rekord i at ignorere FN´s påbud og krav om tilbagetrækning. Det føres der ingen mediekampagner imod - tværtimod
Den nuværende mediekampagne føres på en sådan måde, at det skulle være en forbrydelse at tænke eller udtale, at oprettelsen af den zionistiske stat Israel fra starten blev et brohoved for imperialismen i Mellemøsten på bekostningen af det palæstinensiske folk. En historisk uretfærdighed overfor det palæstinensiske folk, der ikke havde ansvar for KZ lejrenes forbrydelser.
Den israelske stat blev oprettet imod det palæstinensiske folks ønske og som konsekvens lever i dag 4 millioner palæstinensere fordrevne fra deres eget land uden mulighed for at vende tilbage, på trods af international ret og FN resolutioner.
At Israel er en zionistisk stat, vil sige at Israel er dybt forankret på ideen om skabelsen af den jødiske stat med forrang for jøder. Som en apartheidstat hvor palæstinensere der har boet i området i århundreder højst tåles som 2. rangsborgere eller allerhelst fordrives. En stat med ambitioner om et Stor Israel. Den israelske besættelse og kolonisering er konkrete udtryk for denne ambition er aktuel og i spil.
I mange år er palæstinenserne blevet tudet ørerne fulde om, at de nok skal få nogle nationale rettigheder på Vestbredden og Gaza, ja selv præsident Bush har talt om palæstinenserne kan få deres egen stat.
Men det står efterhånden klart at for både Israel og USA går den reelle ambition for udviklingen de facto den anden vej. Vi kan konstatere stadig større israelske bosættelser med 400.000 jødiske kolonisatorer. som Israel hovedsagelig opfatter og indretter som en del af Israel, imod international ret.
For stadig flere hænger ideen om et mini Palæstina og varig fred ikke sammen længere. Dels er det tydeligt, at det der tales om højst er nogle ikke bæredygtige reservater som Israel og USA sikkert ikke engang vil gå med til og dels består palæstinensernes problem i Israel stadig med flygtninges manglende ret til tilbagevenden og det apatheidlignende Israels indretning.
Men for største delen af befrielsesbevægelserne er kampen for at fortrænge Israel væk fra de besatte områder et vigtigt fælles taktisk mål at kæmpe for sammen med kravet om de palæstinensiske flygtninges ret til tilbagevenden. Et mål som ses som en etape i kampen for et demokratisk Palæstina. For oprettelsen af en demokratisk stat bestående af det israelske territorium og de besatte områder – tilsammen det oprindelige Palæstina – hvor palæstinensere og jøder kan leve side om side med lige rettigheder uanset religion eller etnisk oprindelse.
Der er meget der peger på at forudsætningerne for en varig fred i Mellemøsten på lang sigt kræver det zionistiske Israel ophæves og at palæstinensere og jøder i området indretter en fælles demokratisk fremtid
En sådan fremtid betyder uundgåeligt en revidering af verdenskortet.
Henning Paaske Jensen
Baggrund
Hvad sagde den iranske præsident
Mahmud Ahmadinejad egentlig om Israel (og USA)?
Iran on course for a showdown
By Safa Haeri Asia Times online (eng)
USA/Israel - Iran/Syrien
Iran, Israel: The good, the bad and the ugly
By Kaveh L Afrasiabi Asia Times online (eng)
Syrien
Anti-Syrien Svindelen
Af Paul Craig Roberts
Mordsagen Hariri: Centralt vidne i Mehlis-rapport er en dømt bedrager
Netavisen 28. oktober 2005