Det er nytårsmorgen, klokken er 5 nu. Her i Sydhavnen, København.
I selve dette øjeblik skælver millioner af fattige, deres hjerter splintres i sorg og frygt; på smadrede, stinkende strande leder de efter deres kære, efter rester af deres huse, fiskegrej; de er sårede, sultne, har intet at drikke bortset fra sort vand der rummer mere død.
Ingen sang kan udtrykke den medfølelse og kærlighed vi føler for den indonesiske kvinde der græder over sit døde barn, eller den unge svenske pige der mistede sin kæreste og nu selv havde svært ved at forestille sig at leve.
Vandet er uskyldigt.
Jorden er uskyldig.
Men ikke alle er uskyldige.
Mindre end en halv million dollars kunne have skabt et tsunami advarselssystem. En halv million dollars.
Sammenlign det med de 1,500,000,000 dollars U. S. A. bruger hver dag på at passe sin Pentagon krigsmaskine.
George Bush bruger 270,000,000 dollars hver eneste dag på sin ulovlige besættelse af Irak.
Han præsenterede først en “hjælpe-pakke” til de nødstedte millioner af mennesker på 15 millioner dollars, eller ca. 85 millioner kroner.
Danmark med sine 5 mill. mennesker yder 300 millioner kroner. Selv om det ikke er et offer der gør ondt, er det næsten 4 gange så meget som giganten U. S. A. havde tænkt sig. Danskerne yder andre millioner i private indsamlinger. I små sedler.
Men Bush præsenterede sine 15 mill. dollars. Da han følte verdens foragt for dette pinlige tilbud, føjede han tøvende andre 35 millioner dollars til.
Men han har ikke noget problem med at bruge 40 millioner dollars i det næste par uger for at arrangere sine valg-galafester og indvielsesparaden i Washington. Masser af pengene går til at forhindre det amerikanske folk i så meget som at komme tæt på paraden. Denne “præsident” har ingen gode grunde til at stole på sit folk.
Danmark er – dybt beskæmmende – stadig medskyldig i den amerikanske besættelse af Irak, selvom krigen og besættelsen er nøjagtigt den slags kriminelle overfald, adskillige nazi ledere blev henrettet for af Nürnberg domstolen. Nürnberg er måske det vigtigste grundlag for international ret når det gælder krig, og er fortsat underskrevet af både Danmark og USA (blandt mange andre).
Rundt om de store ledere arbejder så et højst upålideligt system af multinationale selskaber, medier osv på at afholde os – folket – fra at blande os i deres ‘forretninger’. De har ikke brug for vores mening, de har brug for os som pant, redskaber, kanonføde. Og de har brug for at vi tror dette system aldrig kan ændres.
Men det kan det. Supermagterne er i en svagere position end nogensinde før. De kan slå ihjel, sådan som USA har slået ihjel i Irak, Afghanistan, eller Haiti. Men at slå folk ihjel får sjældent nogen til at elske én, og således lider USA af en ekstrem mangel på kærlighed på dette tidspunkt i historien. Det kommer Danmark også til at mærke.
Kan vi som folk accceptere at flere militaristiske supermagter skyder op, som EU? Kan vi acceptere at den globale prioritet gives til ulovlige krige og besættelser som Afghanistan, Irak og Palæstina? At prioriteten ikke gives til at brødføde de sultende, give ly til de hjemløse, medicin til de syge, og hjælpe hinanden som medmennesker?
Der er andre såkaldte naturkatastrofer igang. I Afrika vil snart 100 millioner mennesker – kvinder, mænd og børn - være HIV positive.
For alle de penge der er brugt på det kriminelle overfald på Irak, kunne verden let have fået tilstrækkelig medicin til at stoppe virus-folkemordet på Afrika, forhindret 5 millioner i nu at blive ofre for en flodbølge, mættet de over 10 millioner børn i USA som går sultne i seng hver eneste dag (ja, i USA).....og så videre og så videre. Hvad der sker er meningsløst.
Vi er nødt til at standse dette meningsløse. Kriminelle leder planeten direkte ud i afgrunden, og det med enorm fart.
Vi har brug for et nyt system, baseret på virkelige mennesker, sund fornuft og en videnskab der tjener folket, ikke krigsmaskinerne. Vi har ikke brug for flere løgne; vi vil se planeten frelst og vi har brug for sandheden. Verden har ikke brug for mere arrogance eller foragt, verden har brug for kærlighed. Og den eneste supermagt, som stadig har sandhed og kærlighed at give, er folket selv.
Planeten har brug for at vi kommer igang. Og det er der musikken og sangene begynder.
Glædeligt nytår til alle
Annisette & Thomas
Savage Rose
Netavisen 1. januar 2005