Kommentar
Kommunistisk Politik 25, 2004
"Det
er en kold tid, vi lever i", sang Gasolin på Christiania-pladen
for mere end 30 år siden. Vi kan fastslå, at kulden ikke er fortaget.
Det er måske meget passende i en tid, hvor de kolde anretninger finder frem
til virksomhedernes julefrokostborde. For et døgns tid fortrænges
det seneste års fyringsrunder eller trusler om samme. Politiske nedskæringer,
udflagning og krav om lønnedgang skubbes væk under skyen på
leverpostejen; men når spiritusens tåger og tømmermændene
har fortaget sig, vågner man op til den samme politiske koldfront.
Denne
front er ikke sæsonbestemt. Den har varet i tre år og består
af treenigheden Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der har gjort en dyd
ud af at forvandle kulden til en sort, sort tid, der i sin struktur mest af alt
minder om en tidligere fascistoid istid før midten af sidste århundrede.
Fronten
har sendt Danmark i krig 2.000 km fra landets grænser. Siden har "oppositions"partierne,
de Radikale og Socialdemokratiet blåstemplet krigsforbrydelsen, senest ved
at forlænge de danske troppers tilstedeværelse med et halvt år
yderligere.
Det hele foregår under påstanden om at værne
om demokratiet, menneskerettighederne og ytringsfriheden. Det er de samme kræfter,
der har stået bag terrorlovgivningen og den deraf følgende indskrænkning
af ytringsfriheden.
Demokratiets fjender har gennem de senere år erobret
de positivt ladede ord fra venstrekræfterne. De har systematisk hugget dem
- som 'menneskerettigheder', 'demokrati', 'kamp mod kvindeundertrykkelse' - og
forvandlet dem til redskaber for krig og barbarisk undertrykkelse og udbytning.
Senest
er det ultrareaktionære, racistiske Dansk Folkeparti - som åbent erklærer,
at det fører religionskrig i Irak - blevet den stærkeste forsvarer
af ytringsfriheden: Det vil nemlig have fjernet både racisme- og blasfemiparagraffen
i den danske straffelov. Meningen er selvfølgelig, at den fascistoide hetz
mod muslimer kan forstærkes uden frygt for retslig indblanding.
Netop
Dansk Folkeparti har gennem årene systematisk anlagt den ene retssag efter
den anden mod personer og organisationer for at kalde dem for racister og fremmedfjendtlige
- lige indtil Pia Kjærsgaard fik dom for racisme.
Så langt rækker
deres opfattelse af ytringsfriheden:
- Vi alene har retten til at udtale
os om hvad som helst.
At SD, SF og Enhedslisten uden vaklen støtter
forslaget i ytringsfrihedens navn, vel vidende at det vil blive brugt til at forstærke
den racistiske hetz, siger noget om graden af åndelig forurening blandt
parlamentarikerne.
Ytringsfriheden og demokratiet skal også tilkendes
den flygtede nazistiske morder og terrorist Søren Kam, der i årtier
af Aktive Modstandsfolk er krævet udleveret til retsforfølgelse i
Danmark. Skiftende regeringer og retssystemet har gennem tiden slået krøller
på sig selv for at undgå dette. De samme regeringer har sikret nazi-radioen
i Greve statsstøtte.
Formanden for de stadig aktive modstandskæmpere,
Frede Klitgaard, har gennem alle årene insisteret på udlevering blandt
med henvisning til Nürnberg-tribunalet, hvis bestemmelser stadig er gældende
retspraksis:
- Disse forbrydelser forældes aldrig!
Fremtiden
vil vise, hvorvidt rettens højere instanser vil respektere den foreløbige
dom om udlevering af den stadig aktive nazist.
Den demokratiske fordeling
af arbejderklassens frembragte værdier lader også meget tilbage.
Med
trusler om udflagning og lukning af tusindvis af arbejdspladser gennemtvinges
drastiske lønnedgange på 15 pct. og længere arbejdstid. EU's
målsætning om en markant bedre konkurrenceevne i forhold til USA og
andre imperialistiske magter ved år 2010 bankes også igennem på
danske virksomheder.
- Men det skal kunne betale sig at arbejde,
bræger den borgerlige front, når de angriber dagpengesystemet og kontanthjælpen.
Forarmelsen har nået et sådant omfang, at regeringen med alle kræfter
vil undgå at fastsætte en fattigdomsgrænse. Det vil simpelthen
være for pinligt.
Det generer dem til gengæld ikke, at aktionærer
og ejendomsbesiddere skovler profitter ind - uden at røre en finger.
Den
kolde tid er så sandelig blevet formørket. Demokrati, menneskerettigheder
og ytringsfrihed gælder de få besiddende; mens resten skubbes længere
ned i umenneskelige forhold uden rettigheder.
Det er meget værre
end det ser ud til.
USA står på tærsklen til fascisme -
i amerikansk stil vel at mærke.
Danmark følger blindt med.
-
Eller er det nu så blindt?
Netavisen 15. december 2004