Leder
Kommunistisk Politik 25, 2004
Der er en milliard af dem. Verdens truede børn. De underernærede, sult- og sygdomsplagede, med udsigt til et usikkert liv og en tidlig død. Det er dem, der tales så smukt om. FN har lavet en hel erklæring om børns rettigheder i 1989, der lovede dem en sund og beskyttet opvækst.
Feed
the World
Collage af Michael Dickinson
Klik og forstør
15
år senere er der intet sket. Antallet af sultne og truede børn er
kun blevet større. Og vi taler ikke her om fattige børn i de rigeste
lande, som i Danmark. Hvert 10'ende danske barn vokser op i fattigdom - men de
tæller ikke med i den globale statistik over armodens ludfattige. De mest
akut truede er f.eks. børnene i Afrikas eller Palæstinas flygtningelejre,
i Haitis eller Filippinernes katastroferegioner eller i de udbombede ruiner i
nogle af Iraks byer.
Det er også de børn, der er mest udsatte
for at blive dræbt i krige, som føres af de rige lande i de fattige.
Siden 1990 er 3.6 millioner mennesker blevet dræbt direkte under krigshandlinger
- næsten halvdelen af dem børn.
1 milliard børn verden
over er umiddelbart i farezonen. Det er hvert sjette menneske på jorden.
Verdens
børn er spærret inde i et fængsel af sorg, tortur og smerte.
Fængslet hedder imperialismen. Varemærket er død.
Statistik
kan være rystende. Der skal ikke megen fantasi til at omsætte den
i billeder fra virkeligheden: Det er FNs børneorganisation UNICEF, som
fortæller, at en milliard børn stadig 'nægtes en barndom'.
Hver
lille statistisk detalje skjuler millioner af individuelle tragedier, som hver
har et barneansigt.
20 millioner børn er drevet på flugt på
grund af kamphandlinger.
Mindst 640 millioner børn har ikke ordentlig
tag over hovedet, savner en sund bolig: slumbørnene, gadernes børn.
500
millioner børn lever uden adgang til basal hygiejne.
400 millioner børn
har ikke adgang til rent vand.
Mere end et ud af seks børn i verden
i dag er sulten. 90 millioner er direkte truet af sultedød.
En ud af
syv har ingen adgang til sundhedsydelser.
Mere end 10 millioner børn
døde sidste år. Danmarks befolkning mere end dobbelt op. De kunne
have været her endnu.
Det er verdens børn. Verdens fattige
børn. Verdens fattiges børn. Af klodens 6 milliarder mennesker lever
1,2 milliarder for under en dollar om dagen. 800 millioner går sultne i
seng.
Det er altid børnene, som rammes hårdest, som det i moderne
krig er civilbefolkningen - børn, kvinder og gamle - der har de største
tab.
Det varer ikke længe før vi skal høre statsledernes
- indbefattet Anders Fogh og dronning Margrethes - nytårsbudskaber. Dér
går det altid fremad, dér er der altid lys i øjnene. Der har
vi det godt, og verden får det stadig bedre. Børnenes digter H.C.
Andersen vil blive misbrugt til at
skønmale børnenes elendighed.
Udenfor,
i den virkelige verden, går det være og værre, fordi imperialismens
benhårde økonomiske love dømmer stadig større mængder
af jordens mennesker ude.
Den lille pige med svovlstikkerne har fået
en gigantisk familie. En milliard søskende, der gerne vil ind. Som har
ret til et liv - og som nægtes retten til deres liv.
Det er ikke
mindst derfor, imperialismen - kapitalismens højeste og sidste stadium
- er dødsdømt. Det kan ikke holde til sin egen elendighed.
Der
står 1 milliard små piger og drenge med tændstikker lige uden
for. De vil være parat til at tænde en brand i hele systemet.
Det
fortjener at dø. De gør ikke.
Netavisen 15.
december 2004