Strøtanker
Kommunistisk Politik 24, 2004
På
grund af en udtalelse fra Lotte Noer, fremtrædende politiker fra Venstre
Ungdom (hun har nu trukket sig fra tillidsposter), om fratagelse af valgretten
for folk på overførselsindkomst, blusser debatten om demokratiske
rettigheder op i avisernes spalter.
Karsten fra Århus skriver i
et læserbrev i Politiken den 29.11.:
"Grundstenene i den liberale
ideologi er det enkelte menneskes frihed, at alle mennesker er født lige
og med lige muligheder (
) Det betyder også, at man er født
med lige demokratiske rettigheder. Rettigheder, der er universelle og ikke kan
fratages dig, herunder retten til at stemme, ytringsfriheden, foreningsfriheden
m.v."
Langt de fleste af dette blads læsere vil nok mene,
at Karsten i det mindste lider af et voldsomt tilfælde af blåøjet
naivitet, der skygger for det større overblik, men under alle omstændigheder
kan det nok være på sin plads at rejse diskussionen om demokrati og
ikke mindst om demokratiets karakter og kendetegn.
I øjeblikket
oplever jeg i ekstrem grad, at ordet demokrati bliver brugt som en varebetegnelse,
der klistres på de 'gode'. Altså de lande og grupperinger, der går
ind for den liberalistiske økonomi. Se bare på pressens behandling
af Ukraine.
Den 'forklaring', de unge i dagens Danmark tilbydes, ses f.eks.
i Ungtinget.dk's leksikon, hvor det lyder: I et demokrati vælger folket
nogle personer til parlamentet, som så vedtager love, der gælder for
hele landet.
Aldeles upræcist og svævende. Hvad er der da
galt? Stort set det hele.
Samfundsorganiseringen kan
ikke løsrives fra sin konkrete historiske sammenhæng.
Ingen
rettigheder er universelle, alle rettigheder kan under forskellige historiske
vilkår fratages os.
Alene i min levetid er der
gennemført
væsentlige begrænsninger i strejkeretten;
blokadevåbnet
er ulovliggjort;
opstillingen af partier til Folketinget er vanskeliggjort;
brevhemmeligheden er indskrænket for elektroniske breve;
retten til
husundersøgelser er udvidet;
retten til uddannelse er begrænset,
særligt den almene grunduddannelse;
ret til fritid er begrænset
med mobiltelefoner, flekstid og hjemmearbejde;
retten til et sundt liv med
adgang til natur, sunde madvarer, rent vand og luft er begrænset;
livsrum
til handicappede og psykisk syge er først udvidet og siden begrænset
igen;
forsamlingsmuligheder er indskrænket både af økonomiske
årsager og af begrænsningerne i fritiden;
ytringsfriheden er i
praksis blevet mindre set i forhold til den samlede mængde af information,
og
foreningsfriheden er begrænset af terrorlovgivningen.
Dette
er 'bare' en hurtig opremsning uden uddybninger. Der er sikkert meget mere, der
hører til på sådan en liste.
Forsøg på en definition af begrebet demokratisk valg.
Alle landets
borgere over en vis alder skal have valgret (dette gælder f.eks. ikke i
USA); ustraffede personer skal være valgbare (partiopstillingen umuliggør
dette); valget skal træffes på et kvalificeret grundlag.
Dette sidstnævnte er et af de største problemer med valgene i Danmark,
da vi mangler grundlæggende viden om nationens tilstand og udviklingsmuligheder,
om produktionen, om økonomien, om langsigtede planer og tekniske muligheder.
Vi mangler sikkerhed for, at den, vi vælger, står inde for sine valgløfter,
og endelig skal der være noget at vælge imellem, en af de største
mangler i de fleste af de såkaldte demokratier.
Har vi demokratiske rettigheder i Danmark i dag?
Man behøver
blot at stille spørgsmålet Hvem beslutter lovene? for at få
svaret, at langt over halvdelen, vist snarere tre fjerdedele af lovgivningen besluttes
i Bruxelles. Det er f.eks. drivkraften bag kommunalreformen.
Dertil kan
stilles spørgsmålet om, hvor stor indflydelse A.P. Møller-koncernen
egentlig har på den danske udenrigspolitik.
Eller måske burde
vi stille spørgsmålet: Hvor meget politisk og økonomisk indflydelse
har institutioner og brugere på den daglige praksis? Hvad er forholdet mellem
centrale, fælles retningslinjer og nærdemokrati, herunder den nødvendige
lokale økonomiske autonomi? Og endelig spørgsmålet: Hvad eller
hvem afgør, hvilken oplysning vi får i pressen?
Man er netop ikke født med lige rettigheder i Danmark i dag.
Økonomien
og den sociale arv har en afgørende betydning for muligheden for uddannelse,
arbejde og bolig.
Jeg er tilbøjelig til at mene, at det, vi har i Danmark,
snarere er et demokratur (=skindemokrati) end demokrati.
Netavisen
3. december 2004