Når skindet bedrager

Strøtanker
Kommunistisk Politik 24, 2004

På grund af en udtalelse fra Lotte Noer, fremtrædende politiker fra Venstre Ungdom (hun har nu trukket sig fra tillidsposter), om fratagelse af valgretten for folk på overførselsindkomst, blusser debatten om demokratiske rettigheder op i avisernes spalter.

Karsten fra Århus skriver i et læserbrev i Politiken den 29.11.:
"Grundstenene i den liberale ideologi er det enkelte menneskes frihed, at alle mennesker er født lige og med lige muligheder (…) Det betyder også, at man er født med lige demokratiske rettigheder. Rettigheder, der er universelle og ikke kan fratages dig, herunder retten til at stemme, ytringsfriheden, foreningsfriheden m.v."

Langt de fleste af dette blads læsere vil nok mene, at Karsten i det mindste lider af et voldsomt tilfælde af blåøjet naivitet, der skygger for det større overblik, men under alle omstændigheder kan det nok være på sin plads at rejse diskussionen om demokrati og ikke mindst om demokratiets karakter og kendetegn.

I øjeblikket oplever jeg i ekstrem grad, at ordet demokrati bliver brugt som en varebetegnelse, der klistres på de 'gode'. Altså de lande og grupperinger, der går ind for den liberalistiske økonomi. Se bare på pressens behandling af Ukraine.

Den 'forklaring', de unge i dagens Danmark tilbydes, ses f.eks. i Ungtinget.dk's leksikon, hvor det lyder: I et demokrati vælger folket nogle personer til parlamentet, som så vedtager love, der gælder for hele landet.
Aldeles upræcist og svævende. Hvad er der da galt? Stort set det hele.

Samfundsorganiseringen kan ikke løsrives fra sin konkrete historiske sammenhæng.

Ingen rettigheder er universelle, alle rettigheder kan under forskellige historiske vilkår fratages os.

Alene i min levetid er der
gennemført væsentlige begrænsninger i strejkeretten;
blokadevåbnet er ulovliggjort;
opstillingen af partier til Folketinget er vanskeliggjort;
brevhemmeligheden er indskrænket for elektroniske breve;
retten til husundersøgelser er udvidet;
retten til uddannelse er begrænset, særligt den almene grunduddannelse;
ret til fritid er begrænset med mobiltelefoner, flekstid og hjemmearbejde;
retten til et sundt liv med adgang til natur, sunde madvarer, rent vand og luft er begrænset;
livsrum til handicappede og psykisk syge er først udvidet og siden begrænset igen;
forsamlingsmuligheder er indskrænket både af økonomiske årsager og af begrænsningerne i fritiden;
ytringsfriheden er i praksis blevet mindre set i forhold til den samlede mængde af information, og
foreningsfriheden er begrænset af terrorlovgivningen.

Dette er 'bare' en hurtig opremsning uden uddybninger. Der er sikkert meget mere, der hører til på sådan en liste.

Forsøg på en definition af begrebet demokratisk valg.

Alle landets borgere over en vis alder skal have valgret (dette gælder f.eks. ikke i USA); ustraffede personer skal være valgbare (partiopstillingen umuliggør dette); valget skal træffes på et kvalificeret grundlag.

Dette sidstnævnte er et af de største problemer med valgene i Danmark, da vi mangler grundlæggende viden om nationens tilstand og udviklingsmuligheder, om produktionen, om økonomien, om langsigtede planer og tekniske muligheder. Vi mangler sikkerhed for, at den, vi vælger, står inde for sine valgløfter, og endelig skal der være noget at vælge imellem, en af de største mangler i de fleste af de såkaldte demokratier.

Har vi demokratiske rettigheder i Danmark i dag?

Man behøver blot at stille spørgsmålet Hvem beslutter lovene? for at få svaret, at langt over halvdelen, vist snarere tre fjerdedele af lovgivningen besluttes i Bruxelles. Det er f.eks. drivkraften bag kommunalreformen.

Dertil kan stilles spørgsmålet om, hvor stor indflydelse A.P. Møller-koncernen egentlig har på den danske udenrigspolitik.

Eller måske burde vi stille spørgsmålet: Hvor meget politisk og økonomisk indflydelse har institutioner og brugere på den daglige praksis? Hvad er forholdet mellem centrale, fælles retningslinjer og nærdemokrati, herunder den nødvendige lokale økonomiske autonomi? Og endelig spørgsmålet: Hvad eller hvem afgør, hvilken oplysning vi får i pressen?

Man er netop ikke født med lige rettigheder i Danmark i dag.

Økonomien og den sociale arv har en afgørende betydning for muligheden for uddannelse, arbejde og bolig.
Jeg er tilbøjelig til at mene, at det, vi har i Danmark, snarere er et demokratur (=skindemokrati) end demokrati.

Netavisen 3. december 2004