Mærk verden

Leder
Kommunistisk Politik 24, 2004

Modstand i Falluja

Mærk verden: Napalm'en brænder stadig i Falluja, hvor USA er ved at tabe Irak-krigen. De har ikke bare tabt 'kampen om irakernes sjæl', ikke bare 'tabt freden' og har ikke kunnet stabilisere besættelsen og Allawis marionetregime. De har ikke bare tabt enhver legitimitet i forhold til at være der i verdens øjne. De er også ved at tabe krigen.

Efter fire ugers kampe og uindskrænket terror er det sønderskudte Falluja endnu ikke erobret, modstanden kontrollerer fortsat mere end halvdelen af byen. Samtidig har modstanden åbnet nye fronter. Den amerikanske storoffensiv, der skulle bringe den øvrige snes irakiske 'oprørsbyer' under kontrol og klar til 'frie valg' befinder sig i store vanskeligheder. Modstanden blev ikke knækket i Falluja, som den amerikanske besættelseshær hævdede. Den er ikke blevet mindre, som Allawi-regeringen påstår. Den er blevet stærkere.

Den amerikanske supermagt er i vanskeligheder - og ikke bare i Irak, hvor det ser ud, som om den har anpændt sine militære kræfter til over det bærbare. Det er ikke lykkedes at bygge en omfattende militær koalition af villige kanonfødeleverandører. De fleste villige er ikke helt så villige som Fogh og Co. Senest trækker Holland, Ungarn og Portugal sig ud.

Det er heller ikke lykkedes at få 'irakiske' marionetstyrker til selv at gøre arbejdet for amerikanerne. Hverken den 'irakiske hær' eller det 'irakiske politi', der uddannes og bevæbnes af besættelsesmagten, har vist sig at kunne erstatte den rå amerikanske militærmagt. Der er ikke nok, og dem, der er, duer ikke til så meget.

Derfor er de amerikanske tab meget store. Hver niende amerikansk soldat i Irak er blevet dræbt eller såret. Over 20.000 er blevet bragt til et amerikansk militærhospital i tyskland med alvorlige skader. Hver sjette af de overlevende, der kommer hjem, lider af alvorlige psykiske forstyrrelser.

USA befinder sig i et sandt globalt stormvejr. Hadet til denne tyranniske supermagt, som bomber folkene i knæ, hvor som helst den beslutter, har aldrig været større. Den politiske og sociale uro gærer overalt, og Bush-administrationen arbejder fortvivlet på at fastholde sine nuværende allierede og klienter, og om muligt genvinde gamle. Derfor rejser han til Chile og Canada - og mødes overalt af massive folkelige protester.

Han og hans fascistiske kreds kender kun én vej: at fortsætte og prøve at forstærke den kriminelle aggression og indblanding overalt, hvor den amerikanske imperialismes strategiske globale offensiv for verdensherredømme dikterer det.

Ukraine er ét af knudepunkterne i den amerikanske strategi. Derfor er den kolde krig blusset op dér. Det handler om geopolitik og om olie.

USA vil tryne alle potentielle supermagtsrivaler: fra Kina og Rusland til EU. Men de handler også, hver især ud fra deres egne interesser, mod den amerikanske supermagt. Ruslands Putin arbejder på at skabe en politisk og økonomisk koalition, bestående af Rusland, Indien, Kina og Brasilien. Den skal sejle op mod både USA og den anden aspirerende supermagt EU. En sådan koalition ville kunne gøre sig stærkt gældende: den rummer tre fjerdedele af verdens befolkning, de største naturressourcer og de største menneskelige reserver. Kina søger samtidig at befæste sin stilling i Asien og er i færd med at skabe det største frihandelsområde i verden dér.

Det handler om geopolitik. Det handler om olie og energi. Og det handler om dollars. Siden Korea-krigen har USA været en skyldnernation. Den amerikanske gæld bare vokser og vokser. I år er budgetunderskuddet på 400 mia. dollars. Handelsunderskuddet af samme størrelse. Udlandet har finansieret og finansierer USA's overforbrug og USA's krige.

Nu ser vi et dramatisk fald for dollaren, hvis værdi på tre år er sunket med 30 pct. i forhold til euro'en og mange andre valutaer. Samtidig eksploderer oliepriserne, som afregnes i dollars. (Det er dollarfaldet, der har betydet, at vi her ikke har set vanvittige prisstigninger på olie og benzin).

Flugten fra dollaren er begyndt, og dens stilling som verdens eneste reservevaluta er skrøbelig. Samtidig rammer dollarfaldet - den amerikanske devaluering - umiddelbart de øvrige økonomier, ikke mindst eurozonen og gør det vanskeligt at overvinde den økonomiske stagnation, den befinder sig i.

Der udkæmpes en hemmelig krig hver eneste dag på finansmarkederne og mellem de statslige aktører. USA lader seddelpresserne løbe løbsk - og økonomer kappes nu med spådomme om økonomisk kollaps, global recession, børs- og aktiekriser, og taler om nødvendigheden af drakoniske økonomiske foranstaltninger i USA for at undgå totalt sammenbrud.

USA på alle felter ude i en orkan. Og resten af verden med.

Netavisen 3. december 2004