Leder
Kommunistisk Politik 22, 2004
Det
stod på forhånd klart, at uanset hvem der vandt det amerikanske præsidentvalg,
ville det betyde krig. Begge kandidater lovede at fortsætte 'krigen mod
terror til sejr', begge kandidater lovede fortsat krig mod Irak.
Nu bliver
det '4 more years' med George W. Bush. Den fortsatte krig er sikret. Blodbadet
i Irak, som har kostet mere end 100.000 civile dræbte siden invasionen,
vil uden vaklen fortsætte. Israel og Sharon vil fremture i den ulovlige
folkemorderiske besættelse og blodbadet på palæstinenserne.
Iran og Syrien står højt på listen over angrebsmål. Og
under valgkampen lovede George Bush eksilcubanerne i Florida, at Fidel Castro
vil blive fjernet i hans nye præsidentperiode!
Krigspræsidenten
kan fortsætte sin kurs for amerikansk verdensherredømme, baseret
på overlegen militærmagt og viljen til at sætte den ind overalt
i verden.
Præsidentvalget er af mange blevet set som en amerikansk
folkeafstemning om Bush's globale politik. Havde resten af verden kunnet deltage,
var Bush faldet med et brag. Selvom det var et tæt løb, så
vandt Bush imidlertid med en væsentlig margin et flertal af de afgivne stemmer.
Hvor Al Gore i 2000 havde mere end en halv million flere stemmer end Bush, har
Bush i 2004 ca. 3 ½ million flere end John Kerry.
Bush's Republikanske
Parti styrkede sit flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet.
Bush har et stemmeflertal bag sig. Der er ikke et skærende misforhold mellem
stemmetal og valgmandssystemet som i 2000. 'Stemmespild' i forhold til Ralph Nader
er uden betydning. Der er masser af uregelmæssigheder: folk, der er blevet
udelukket eller forhindret i at stemme, decideret valgsnyd, men det ændrer
ikke ved resultatet: Bush har et 'folkeligt mandat' - for krig.
Den oplagte
historiske parallel er nazisternes 'valgsejr' i Tyskland 1933.
I sin beretning
til Kominternes 7. kongres i 1935 sagde Georgi Dimitrov:
"Fascismen
ved magten (er) finanskapitalens mest reaktionære,
mest chauvinistiske og mest imperialistiske elementers åbne
terroristiske diktatur" og hans konstaterede, at "den
tyske fascisme spiller rollen som kontrarevolutionens spydspids, som hovedanstifteren
af den imperialistiske krig, som organisator af et korstog mod Sovjetunionen (
)"
Bush er rustningsmonopolernes og oliekoncernernes mand. USA-imperialismen er den globale kontrarevolutions 'spydspids', hovedanstifteren af imperialismens globale terroristiske krig (som kaldes 'krig mod terror'), organisatoren af et korstog ikke bare den arabiske og muslimske verden, men mod alle verdens fattige folk.
Fascismens ansigt i USA er ikke et overskæg og heil'ende folkemasser. Den er undertiden iklædt flyverdragt, men altid indsvøbt i Stars&Stripes. Den har ikke bedømt det nødvendigt at gennemføre et militærkup i USA, for den er kommet til magten gennem et valg.
Efter 11. september 2001 er der gennemført en konstant undergravning af demokratiske rettigheder - i USA og verden over - som et led i 'krigen mod terror'. Dette vil fortsætte med et parlamentarisk mandat: den politiske protest, den folkelige modstand, arbejderklassens kamp mod krig og reaktion vil blive yderligere kriminaliseret og undertrykt.
Bush's
'folkelige mandat' er forankret i den amerikanske højrefløj, han
er den aggressive religiøse kristne fundamentalismes repræsentant
i tæt alliance med den globale zionisme. Som Irak-krigen er baseret på
goebbelske løgne, er Bush's valg baseret på løgn, propaganda
og folkebedrag, finansieret af monopolmilliarder. Dens sociale basis er den amerikanske
'middelklasse', det småborgerlige, bornerte og stræbsomme USA.
Valget
fremstilles som 'en sejr for det amerikanske demokrati' og for 'den amerikanske
model'. Det er en sejr, som verdens folk kommer til at betale dyrt.
Det efterlader
et dybt splittet, socialt og politisk polariseret USA. Og det stiller verdens
folk over for den altoverskyggende opgave at stoppe den amerikanske imperialismes
og reaktions amokløb, der vil blive gennemført i en styrket koalition
med villige, mindre imperialister og imperialistlakajer.
Netavisen 3. november 2004