Leder
Kommunistisk Politik 21, 2004
Verden
følger med spænding præsidentvalget i USA. Høvdingen
i Det Hvide Hus har så stor indflydelse på verdens udvikling, at alle
- også uden for USA - burde have stemmeret ved det amerikanske valg, er
der nogle, som mener. Sandt er det måske, at det har større betydning
for danskerne, end om Fogh og Lykketoft bytter plads.
Men hvad skulle f.eks.
irakerne stemme ved det amerikanske præsidentvalg? Bush lover 'gøre
arbejdet færdigt' i Irak. Det samme gør John Kerry - bare bedre.
Han vil også føre krig mod terror - bare bedre. 'Bedre' betyder at
han vil have flere irakere i borgerkrig, flere styrker fra andre lande, og flere
lande til at betale omkostningerne ved den illegale krig. Han bliver ikke træt
af at gentage, at USA har 90 pct. af soldaterne, 90 pct. af udgifterne og 90 pct.
af tabene i Irak.
Hvem skulle afghanerne stemme på? De har fået
lov til at stemme på Bush's lokale stedfortræder Karzai. Han har nu
erklæret sig som folkevalgt præsident. Valget var fup fra ende til
anden - præget af intimidering og valgsvindel. Det kaldes'frie valg', og
Bush kammer over af begejstring for dette eksport-'demokrati'.
Irakerne ser
frem mod et tilsvarende 'valg' i januar, hvis det bliver gennemført som
planlagt: Ikke et valg mellem Bush og Kerry, men et valg mellem USA's håndgangne
mænd.
Ved siden af Ariel Sharon er George W. Bush verdens mest hadede
mand. Og folk - i USA og verden over - frygter de næste fire år med
Bush i Det Hvide Hus. Bush vil fortsætte sin krigskurs uden tøven.
Han er oliemonopolernes og militærindustriens mand. Men han er også
farlig for USA og de herskende i USA. Han har afkastet supermagtens idealistiske
maske og vist at den har et rovfuglefjæs. Verden konstaterer, at den amerikanske
imperialisme er sig selv lig - fra Koreakrigen over Vietnam til i dag. Amerikanerne
konstaterer, at de gyldne muligheders land er afspærrede og velbevogtede
rigmandspaladser.
Der er nogle, der opfatter det amerikanske valg som en
'folkeafstemning om George Bush' - om hans person, hans inden- og udenrigspolitik,
hans kabinet af neokonservative høge, der er tæt forbundet med den
zionistiske Israel-lobby.
Det er der utvivlsomt en sandhed i: valget vil ikke
mindst være en målestok for niveauet i den amerikanske befolknings
modstand mod den ultrareaktionære Bush og hans krigsførelse indadtil
og udadtil. Hvad der mangler i virkelig begejstring for John Kerry, kan måske
opvejes i leden ved Bush. 'Det mindre onde' plejer også at sluge
stemmer - især når valgmulighederne er begrænset til to.
Dollarmillionæren
Kerry er gift med tomatketchupimperiet Heinz, der er dollarmilliardær. Han
støttes også af stærke kræfter i den amerikanske milliardærklasse.
George Soros spenderer millioner på at få væltet Bush. Det indflydelsesrige
New York Times er uforbeholden i sin støtte:
- Vi er kommet til
at lære John Karry at kende som meget mere end blot et alternativ til status
quo, vi kan lide det vi ser. Han har kvaliteter, som kan danne grundlag for en
stor leder, og ikke blot et beskedent fremskridt på præsidentposten,
skriver avisen.
Både Bush's og Kerrys valgkamp finansieres af store
virksomheder. Bush får flest. A.P. Møller Maersk var med til at få
Bush valgt sidste gang, og betaler sikkert for hans genvalg. For det amerikanske
demokrati fungerer på den måde, at vinderen også udbetaler gevinster
i form af lukrative kontrakter og andre fordele. A.P.Møller har fået
sin investering rigeligt igen - også i form af ordrer i forbindelse med
Irak-krigen.
Det hører også med til amerikansk 'demokrati' (som
eksporteres som model for hele verden): korruption, nepotisme og favorisering.
Da
Bush blev præsident, var det med mindre end en fjerdedel af amerikanernes
stemmer. For halvdelen stemmer ikke. Enten fordi de ikke kan, vil - eller fordi
de har mistet stemmeretten. Han fik færre stemmer end demokraten Al Gore.
Valget i den afgørende svingstat Florida var præget af svindel til
fordel for Bush. Og det hele blev afgjort ikke af vælgere, men af den amerikanske
højesteret.
Det var et lærestykke i amerikansk 'demokrati'.
Nu forudsiger meningsmålinger 'dødt løb' mellem Kerry og Bush.
Det betyder utvivlsomt, at Bush har mindre støtte blandt amerikanerne end
Kerry.
De fleste udenfor USA foretrækker Kerry som præsident.
Det
amerikanske monopoldemokrati bestemmer.
Netavisen 21. oktober 2004