Hvor skal vi hen do?

Strøtanker fra Fælledparken 1. maj
Kommunistisk Politik 10, 2004

Mange, glade unge mennesker, et herligt vejr med det rette mix af sol og vind, lidt for få røde faner, men mange løsrevne balloner. I rundkredsene på tæpperne var der mange forskellige holdninger samlet i næsten hver eneste gruppe. Nej, ikke noget med kommunisme til mig, hvorefter straks én af de andre sagde: Jeg vil have én, og mig, og mig. Er det Fogh? Nej så skal jeg ikke have noget - Nåh, er du imod ham? så giv mig straks én.
Årets første maj i Fælledparken blev en meget postitiv oplevelse.

Hvad har du dér? "Lidt modgift mod den daglige presse", svarede jeg, hvorefter interessen steg mærkbart.
"Kan du så ikke svare mig på nogen spørgsmål? Kort". Dialogen var hurtigt igang.
Èt af de spørgsmål, det ikke lykkedes mig at svare kort på var: "Det er meget godt at afskaffe kapitalismen, men hvad får vi så istedet?"
Det vil jeg så skrive lidt mere om hér.

Får? Nej ikke får, tager. Ingen kapitalist kan i sagens natur forære os noget som helst og i særdeleshed ikke styringen af produktionen. Den kapitalistiske økonomi kræver af kapitalisten at han/hun til stadighed forøger sin profit for at stå sig i konkurrencen med de andre kapitalister og konkurrencen er som bekendt benhård. Det har enhver, der har haft arbejde i et privat firma mærket. Altså, der skal tages.

Får vi? Men hvem skal tage? Hvis nu medarbejderne overtager en virksomhed, er det så ikke et skridt på vejen til at afskaffe kapitalismen? Eller hvis 'den røde liste' vinder kommunalvalget i Smørumovre? Nej, det er ikke nok, de kapitalistiske markedslove vil stadig være gældende og staten vil stadigvæk have kontrollen med magtapparatet (politi, hær, domstole, skattevæsen, socialvæsen osv.). Vi skal altså være rigtig mange, der vil tage, og hvis det skal lykkes er vi også nødt til at finde en måde at organisere os på, så vi hjælper hinanden. Det er forresten det vi skal bruge det kommunistiske parti til, det er ikke partiet, der skal bruge os. Det er os, der skal bruge partiet!

Hvad får vi? Det er ikke ligegyldigt hvad vi tager. Der er vel ingen grund til at tage mere, end vi behøver? Lidt plads til at være sig selv, et passende arbejde, et rimeligt sundhedssystem, et passende offentligt transportsystem, lidt uddannelse og børnepasning, et sted at bo, tøj på kroppen og mad og drikke, måske et tv, en pc og en mobil. Der er mange ting at vælge imellem og langt flere endnu. Der er også mange, der vil forhindre os i at tage noget som helst i den hellige ejendomsrets navn. Så vi må nok starte med at tage magtapparatet. Det er en opgave, der kræver at vi bliver dygtige til at organisere os og samarbejde. Meget af det, har vi allerede lært på arbejdspladserne, det drejer sig om at bruge den viden i en større sammenhæng. I den proces skaber vi det nye samfund.

Hvad får vi i stedet? Hvem skal bestemme, hvad der skal ske med det vi tager? Hvis vi skal have, det vi har brug for, er det ikke nok at overtage magtapparatet og indrette det på en ny måde. Det er også nødvendigt at styre, hvad der bliver produceret. Vi skal altså tage styringen af produktionen. Det er os, dem der bor i Danmark, der skal bestemme, hvad der skal produceres, ikke markedsmekanismer og kapitalistiske økonomiske love. Så vi må finde en måde at styre produktionen og det offentlige system på, hvor det store flertal af befolkningen deltager i beslutningerne. De fleste ord, der er brugt til at beskrive dette, er blevet misbrugt så ofte, at jeg ikke vil klistre en etikette på.

Og hvad vi får ud af det skal vi være mange om at bestemme. Jeg kunne godt tænke mig fred i verden, et sundt samfund i en sund natur, arbejde, bolig og uddannelse til alle og mere tid til at leve, være sammen, og kreative aktiviteter af alle slags ...
har du også en drøm? lad os også snakke sammen om vores drømme.

Se også
Billeder fra 1. maj i Fælledsparken
- mod Bush, Fogh og EU

Netavisen 3. maj 2004