Strøtanker fra Fælledparken 1. maj
Kommunistisk
Politik 10, 2004
Mange,
glade unge mennesker, et herligt vejr med det rette mix af sol og vind, lidt for
få røde faner, men mange løsrevne balloner. I rundkredsene
på tæpperne var der mange forskellige holdninger samlet i næsten
hver eneste gruppe. Nej, ikke noget med kommunisme til mig, hvorefter straks
én af de andre sagde: Jeg vil have én, og mig, og mig. Er
det Fogh? Nej så skal jeg ikke have noget - Nåh, er du imod ham? så
giv mig straks én.
Årets første maj i Fælledparken
blev en meget postitiv oplevelse.
Hvad har du dér? "Lidt
modgift mod den daglige presse", svarede jeg, hvorefter interessen steg
mærkbart.
"Kan du så ikke svare mig på nogen spørgsmål?
Kort". Dialogen var hurtigt igang.
Èt af de spørgsmål,
det ikke lykkedes mig at svare kort på var: "Det er meget godt at
afskaffe kapitalismen, men hvad får vi så istedet?"
Det
vil jeg så skrive lidt mere om hér.
Får?
Nej ikke får, tager. Ingen kapitalist kan i sagens natur
forære os noget som helst og i særdeleshed ikke styringen af produktionen.
Den kapitalistiske økonomi kræver af kapitalisten at han/hun til
stadighed forøger sin profit for at stå sig i konkurrencen med de
andre kapitalister og konkurrencen er som bekendt benhård. Det har enhver,
der har haft arbejde i et privat firma mærket. Altså, der skal tages.
Får
vi? Men hvem skal tage? Hvis nu medarbejderne overtager en virksomhed,
er det så ikke et skridt på vejen til at afskaffe kapitalismen? Eller
hvis 'den røde liste' vinder kommunalvalget i Smørumovre? Nej, det
er ikke nok, de kapitalistiske markedslove vil stadig være gældende
og staten vil stadigvæk have kontrollen med magtapparatet (politi, hær,
domstole, skattevæsen, socialvæsen osv.). Vi skal altså være
rigtig mange, der vil tage, og hvis det skal lykkes er vi også nødt
til at finde en måde at organisere os på, så vi hjælper
hinanden. Det er forresten det vi skal bruge det kommunistiske parti til, det
er ikke partiet, der skal bruge os. Det er os, der skal bruge partiet!
Hvad
får vi? Det er ikke ligegyldigt hvad vi tager. Der er vel
ingen grund til at tage mere, end vi behøver? Lidt plads til at være
sig selv, et passende arbejde, et rimeligt sundhedssystem, et passende offentligt
transportsystem, lidt uddannelse og børnepasning, et sted at bo, tøj
på kroppen og mad og drikke, måske et tv, en pc og en mobil. Der er
mange ting at vælge imellem og langt flere endnu. Der er også mange,
der vil forhindre os i at tage noget som helst i den hellige ejendomsrets navn.
Så vi må nok starte med at tage magtapparatet. Det er en opgave, der
kræver at vi bliver dygtige til at organisere os og samarbejde. Meget af
det, har vi allerede lært på arbejdspladserne, det drejer sig om at
bruge den viden i en større sammenhæng. I den proces skaber vi det
nye samfund.
Hvad får vi i stedet?
Hvem skal bestemme, hvad der skal ske med det vi tager? Hvis vi skal have, det
vi har brug for, er det ikke nok at overtage magtapparatet og indrette det på
en ny måde. Det er også nødvendigt at styre, hvad der bliver
produceret. Vi skal altså tage styringen af produktionen. Det er os, dem
der bor i Danmark, der skal bestemme, hvad der skal produceres, ikke markedsmekanismer
og kapitalistiske økonomiske love. Så vi må finde en måde
at styre produktionen og det offentlige system på, hvor det store flertal
af befolkningen deltager i beslutningerne. De fleste ord, der er brugt til at
beskrive dette, er blevet misbrugt så ofte, at jeg ikke vil klistre en etikette
på.
Og hvad vi får ud af det skal vi være mange om at
bestemme. Jeg kunne godt tænke mig fred i verden, et sundt samfund i en
sund natur, arbejde, bolig og uddannelse til alle og mere tid til at leve, være
sammen, og kreative aktiviteter af alle slags ...
har du også en drøm?
lad os også snakke sammen om vores drømme.
Se
også
Billeder
fra 1. maj i Fælledsparken
- mod Bush, Fogh og EU
Netavisen 3. maj 2004