Kommentar
Kommunistisk Politik 10, 2004
For
ikke så længe siden blev det meddelt, at Fogh-regeringen ikke har
gennemført privatiseringer og udliciteringer i samme tempo som den socialdemokratiske
regering, den afløste.
Det skal der rådes bod på nu. Krudtet
er blevet sparet til 'Det
nye Danmark', som regeringen kalder sit udspil til en nystrukturering af den
offentlige sektor.
Det er en plan, som er kalkeret efter EU's designs for
både regionaludvikling og yderligere liberalisering af den offentlige sektor
til gavn for de profitinteresser, som unionen tjener. En praktisk tillempning
af den nyliberale markedsfilosofi, som bliver lov med EU-forfatningen.
Fogh
og Co. vil oprette 5 nye regioner (kaldet 'sundhedsregioner'), i stedet for amterne,
uden andre funktioner end at drive sygehuse, og uden ret til skatteudskrivning.
Desuden skal der gennemføres den største bølge af kommunesammenlægninger,
der er set i dette land, til en størrelse på mindst 30.000 indbyggere
pr. enhed. Kommunerne skal tage sig af miljø, beskæftigelse og erhvervspolitik,
men med en 'stram statslig styring'.
Omkalfatringen af amter og kommuner
er den mest synlige del af det nye Fogh-projekt.- og også det, der er blevet
fokuseret mest på. Fremtidens Fogh-Danmark sælges under slagordet
'tæt på borgerne'. Den offentlige sektor skal være lettere at
komme til, de større enheder vil være mere effektive end de små.
Bag
det ligger helt andre formål. Og de vil ikke være til hverken de almindelige
borgeres og brugerne af det offentliges fordel eller til gavn for de offentlig
ansatte. Tværtimod.
Fogh-reformen styrker ikke borgernes indflydelse
på deres anliggender, men svækker den. Planen styrker ikke mindst
statens rolle i den samlede offentlige sektor.
Sundhedsvæsenet skal
primært finansieres af staten, der vil opkræve et 'ensartet sundhedsbidrag'.
Hvordan der kommer større nærhed for borgerne, når der
skabes større regioner end amterne, og når ansvaret for driften af
sundhedsvæsenet forsvinder i tågerne, skal man være ideologisk
enstrenget og blind nyliberalist for at fatte. Det samme gælder selvfølgelig
i forhold til kommunerne.
At sundhedsvæsenet skulle blive mere effektivt
af de foreslåede enheder, savnes der simpelthen dokumentation for.
Et
af de elementer i Fogh-planen, som afslører dens reelle intentioner, er
bestemmelsen om ungdomsuddannelserne: Selvejende gymnasier skal forankres i staten,
der får det samlede ansvar for alle ungdomsuddannelser. Kodeordet her er
'selvejende': Det konkurrerende gymnasium, tilpasset kapitalistiske markedsvilkår.
Det er ikke en plan til gavn for de unge, der uddanner sig - og det er heller
ikke meningen.
- 'Det nye Danmark' tegner en fremtid, hvor offentligt
ansatte er i direkte konkurrence med private virksomheder, og hvor lokalpolitikere
udliciterer flere offentlige opgaver. Regeringens udspil til et nyt danmarkskort
med markant færre kommuner, men som har over 30.000 indbyggere, er det hidtil
største skridt i retning af en offentlig sektor baseret på frit valg
og konkurrence, siger Carsten Greve, lektor ved Institut for Statskundskab på
Københavns Universitet, der har udarbejdet et notat om regeringsplanen
for LOs ugebrev A4.
De større muskler i storkommunerne skal give
fornyede impulser til udliciteringer og privatiseringer. En af årsagerne
til Fogh-periodens ufrivilligt nedsatte tempo i udliciteringer og privatiseringer
er simpelthen, at der ikke er nok fortjeneste i dem for de private selskaber.
Forslaget om storkommuner skal ganske enkelt sætte skub i udliciteringerne
baseret på en mere aggressiv anvendelse af frit valgs-ordninger. Konkurrencen
mellem de offentligt ansatte og de private selskaber skal øges.
Blandt
de mange konsekvenser fremhæver Carsten Greve f.eks., at privat finansiering
af den offentlige sektor, offentlig-private partnerskaber, skal sikre risikovillig
kapital til at bygge nye skoler, veje og anden infrastruktur.
Samtidig skal
privatisering af offentlige selskaber forsætte med uformindsket styrke.
I de kommende år skal blandt andet PostDanmark, TV2, DONG og Statens Bilinspektion
sælges.
Der er masser af andre elementer i planen, som vil have
en dyb og negativ indvirkning på de fleste danskeres tilværelse. Der
vil ikke blive stoppet for udlicitering af f.eks. ældreplejen:
Foghs
reformflok har tænkt sig at gøre livet surere for de fleste - fra
arbejdsløse til pensionister, fra uddannelsessøgende til de offentligt
ansatte, der vil blive sat under enormt pres, og står over for en omfattende
arbejdsløshedstrussel.
Foghs Danmarkskort skal styrke monopolernes
stat og monopolernes kontrol med alle sider af samfundslivet.
Ifølge
planen skal der være aftalt et forlig om den sorte reform inden grundlovsdagen
den 5. juni. Dens ophavsmænd har travlt. Et snævert flertal med Dansk
Folkeparti alene er en mulighed. Det ville udløse en folkeafstemning om
den, siger den parlamentariske opposition. Det er næppe sandsynligt. Dertil
er for mange såkaldte oppositionspartier alt for indsyltede i samme reaktionære
idekompleks som Foghs sorte flok.
Netavisen 7. maj 2004