Leder
Kommunistisk Politik 8, 2004
En bil
kom kørende i Tikrit:
- Få hænderne op, for fanden,
NU! skreg den amerikanske soldat i hovedet på en rædselsslagen
seks-årig dreng, mens han stak sit våben op i hans ansigt.
Han
var en af passagererne. Ved siden af ham var de sårede: 6 kvinder og børn,
som var blevet ramt, da amerikanske soldater beskød bilen med maskingeværer.
Episoden
er dokumenteret på TV. Det er sådan amerikanske soldater behandler
civile irakere. Og det er derfor almindelige irakere er for skrækslagne
til at stoppe deres biler, når de beordres til det af de amerikanske patruljer.
Titusinder
af civile irakere er blevet dræbt eller såret eller fængslet
og tortureret af en bande slyngler med våben, som har invaderet og besat
deres land.
En hær som har væltet klyngebomber ned over civile
områder, systematisk ødelagt vandforsyning og infrastruktur. Som
fra 'Befrielsens dag 1' tillod plyndringen af uvurderlige kunstskatte og
uerstattelige arkæologiske værdier. Amerikanerne og deres medier søger
at bilde sig selv og verden ind, at de optræder som civiliserede gæster
i et tilbagestående land: det er falsk hele vejen igennem.
De optræder
som det, de er: massemordere, wild west-banditter, slyngler med våben.
Krigen
i Irak fortsætter som en blodig og brutal besættelse. På 1-års-dagen
for indtoget i Bagdad - den 9. april (årsdagen for den nazistiske besættelse
af Danmark) vil der blive demonstreret mod besættelsesmagten - i Bagdad
og mange andre steder i Irak. Massedemonstrationer!
Irakisk
guerilla i Falluja
I den forløbne tid er modstanden
blot blevet stærkere og stærkere. Det er et helt folk, som vil have
amerikanerne ud. Selvom USA og deres lakajer har gjort hvad de kunne for at udnytte
og puste til etniske, religiøse og alle mulige andre skel, så er
irakerne blot blevet endnu mere beslutsomme. Den mangler ikke våben, den
mangler ikke mænd, den mangler ikke penge - for den støttes af det
overvældende flertal af irakere. Og den vil fortsætte, indtil amerikanerne
og deres allierede trække sig slagne ud.
Et centrum for modstanden
er byen Falluja - godt 15 km fra Bagdad. I irakisk historie har den glorværdige
traditioner: den var centrum for opstanden mod den britiske kolonimagt, som med
tiden blev tvunget ud. Byen har ikke glemt dette - og amerikanerne frygter den.
Marinesoldaterne kommer kun ind til byen ved særlige lejligheder - når
der skal statueres eksempler.
- Falluja bliver amerikanernes kirkegård,
råbte mængden, der stod omkring vraget af en udbrændt bil med
fire forkullede amerikanerne.
Den seksårige dreng fra Tikrit var blevet
dobbelt så gammel. Nu er han tolv. Han slog på et af de forkullede
lig med sin sko, mens mængden jublede:
- Jeg er lykkelig over det
her. Amerikanerne besætter os, så det her er, hvad der vil ske,
sagde Mohammed til Reuters-journalisten, som skrev det ned.
Billederne
viste jublende indbyggere, som trak de skamferede lig af de fire 'forrretningsfolk'
gennem gaderne og hang to af dem op fra broen over Eufrat-floden.
USAs kirkegård: Had til besættelsesmagten i Falluja
USA
gik i chok. Det lignede Mogadishu, Somalia i 1993, hvor mængden trak en
død amerikansk soldat gennem gaderne. Det fik Clinton til lidt senere at
trække tropperne ud.
- Gårsdagens begivenheder i Falluja
er dramatiske eksempler på den fortsatte kamp mellem menneskelig værdighed
og barbari, sagde Paul Bremer, den amerikanske landshøvding, dagen
efter.
- De handlinger vi har set var foragtelige og utilgivelige …
de krænker alle religioners forskrifter, islam indbefattet.
Han
lovede at amerikanerne ville blive hævnet.
Brigadegeneral Mark Kimmit
fulgte det op: - Vi vil pacificere den by … men vi vælger tid og
sted. Det amerikanske svar vil være 'velplanlagt' og 'overvældende',
sagde han.
De 'civile' amerikanerne kom fra firmaet Blackwater Security
Consulting, Moyock, N.C. Det leverer sikkerhed for fødevareforsyninger
i Fallujaområdet på en regeringskontrakt. Ifølge firmaets hjemmeside
er dets personale 'de mest motiverede og professionelle, der findes, alle rekrutteret
fra forskellige amerikanske og internationale specialstyrker, efterretningstjenester
og politikorps.'
Netavisen 3. april 2004