Integration er fælles kamp

Af Kaj Rudi Rasmussen
Kommunistisk Politik 6, 2004

Det er et kapitalistisk samfund vi lever i, og de skiftende regeringer bruger indvandrerspørgsmålet til at så splid mellem de undertrykte dele af befolkningen Danmark, især mellem arbejderklassen og indvandrerne. I øvrigt er langt de fleste af flygtninge og indvandrerne også er en del af arbejderklassen.

Hele indvandrerproblematikken drejer sig om at leve et værdigt liv. Det drejer sig om en forbedring af de sociale forhold for indvandrerne og deres børn såvel som for de fattigste af den øvrige befolkning. At få en uddannelse, et arbejde og et sted at bo.

Indvandrerne bliver i vores land brugt som prügelknabe, med det virkelige mål at så splid mellem den indvandrede arbejdskraft og de danske arbejdere. Og det betyder at den ledende elite ønsker at stille problemerne op på en måde hvor vi skal sige, racekamp ja - klassekamp nej. Og ikke nok med det. Indvandrerne skal kæmpe mod hinanden, de danske arbejdere skal kæmpe mod hinanden. Ingen klassekamp, men kæmp mod hinanden indbyrdes. Del og hersk, det er filosofien.
Borgerskabet vil elske at arbejder kæmper mod arbejder, indvandre mod indvandre, danske arbejdere mod indvandrer arbejdere

Indvandrerlovene rammer os alle

I dag er det sådan at enhver integrations- eller indvandrerpolitik i lige så høj grad rammer ikke kun indvandrerne men i næsten lige så høj grad den øvrige arbejderklasse.

Den 1. november 2003 blev der vedtaget en lov der angiveligt slulle fremme integrationen i Danmark. Af loven fremgår det, at hvis ikke man opfører sig som vedtaget inden for de danske normer, så er man udansk og hjemfalden til at blive straffet på pengepungen. Men det forlyder ikke noget om at det kun er flygtninge eller indvandrere der kan opføre sig udansk, og der ligger ikke noget om hvem der skal administrere denne lov. Som loven er skruet sammen, så rammer den faktisk alle dårligt stillede, alle mindre bemidlede.

Den århusianske borgmester Louise Gades løsning på integrationsproblemerne i Århus: Gå ud og stem dørklokker blandt indvandrerne selv, og opfordre jeres nabo til at få styr på sig selv og sine børn. For hvis i ikke får styr på jeres nabo, så vil den økonomiske hammer ramle ned over naboerne.

Louise Gade var også ude med trusler om at anvende den nye lov, endnu inden den var gennemført. Indholdet i hendes trussel over for indvandrerne var, at dem der ikke opfører sig som magthaverne dikterer det, er allerede udpeget til at blive ramt af den nye lov. Så begynder vi at trække i jeres kontanthjælp og understøttelse, og dem af jer der har arbejde vil vi trække i løn.

Alle de såkaldte indvandrerlove, sociallove, rockerlove osv. er ved at glide ind i hinanden i en stor kompakt masse af social nedskæringslove og udhuling af de demokratiske rettigheder, som stort set er umulige at hitte rede i hvor de kommer fra, hvor de skalk bruges, hvornår de er gennemført eller bliver gennemført og hvordan de egentlig hænger sammen. Det har vi specialister til, nemlig de sociale myndigheder, og de har også svært ved det.

Lovene indeholder samtidig alle elementer til en fælles kamp mellem indvandrere og danskere, mellem danske arbejdere og indvandrer arbejdere, mod regeringens politik til fordel for de allerrigeste og vendt mod Underdanmark.

Hvem er de rigtige danskere?

Der er ikke mange af os "rigtige danskere" der kan sige sig fri for at have forfædre med fremmed baggrund. Jeg kender folk der er 3. 4. 5. eller 7. generationsindvandrer. Men det tænker vi jo ikke på nu, ja nogen af os har næsten glemt at vi har forfædre fra fremmede lande, og mange ved det simpelthen ikke. Nu er de fleste af os nødt til at opholde os en del i solen for at få den attråværdige sydlandske farve.

I Danmark har vi gennem de sidste tre til fire århundreder fået store grupper af indvandrere og flygtninge til landet. Kartoffeltyskere, polakker, forskellige trosretninger der blev inviteret til fristaden Fredericia og andre eksempler kunne nævnes. Og integrationen af disse store grupper er jo gået godt. Det er gået godt i Danmark, med det er ikke gået godt alle steder. Men heller ikke i Danmark er det sikkert, at det fortsat går godt.

Men det er ikke gået lige så godt alle andre steder i verden. I den forløbne hundredårige periode har der blot her i Europa været en række alvorlige raceuroligheder, åbne racekrige og statslige godkendte progromer og krige på baggrund af race og etnisk tilhørsforhold. Men også her kan de ledende eliter i det kapitalistiske Danmark vælge at provokere til åbne raceuroligheder og progromlignende forhold.

Nej til boligapartheid

Man kan tale om at der i Danmark er boligapartheid. Her man ikke det rigtige efternavn eller ser man "forkert" og sydlandsk ud, er det meget svært om ikke umuligt at få en bolig der til at betale.
Især mindrebemidlede danskere er ramt af boligmangelen, men indvandrerne er dobbelt ramt.

Der står i grundloven, at alle i den danske befolkning har ret til en bolig. Men retten til en bolig i Danmark er ikke reel. Tværtimod er det strafbart ikke at have nogen bolig i Danmark, og der står ikke noget om, at samfundet har pligt til at skabe noget at bo i. I Danmark må man ikke bo i jordhuler, ikke i telt eller kolonhaver, og ikke i sommerhuse, men det skal være en statsgodkendt bolig, hvor boligspekulanterne kan tjene penge på at du har tag over hovedet.

Men boligerne er der bare ikke, eller også kan du ikke betale de tårnhøje huslejer. Gennem mange år har der været dekreteret boligstop, som først og fremmest har ramt byggeriet af billige og gode boliger. Men pensionskasserne og storentreprenørerne bygger uhindret store kontorpaladser og indkøbstempler, som den brede del af befolkningen ikke har brug for. Men kapitalisterne har behov for at få stadig flere penge i deres bugnende pengetanke. I de seneste år der kun opført mellem 10 og 30 tusinde boliger, med akut boligmangel og skyhøje boligpriser til følge.

Nogen boligforeninger har luftet tanken om at indføre kvoter for, hvor mange indvandrere de vil have i deres bebyggelser. Der er sært nok tale om boligforeninger, hvor der i forvejen ikke bor mange indvandrere. Begrænsningen af andelen af indvandrere skulle myndighederne og boligforeningens bestyrelser jo have tænkt på i Gjellerup, Vollsmose og i Mjølnerparken og andre boligområder, der har fået lov til at udvikle sig til indvandrerghettoer.

Men de kommunale myndigheder har råderet over en fjerdedel af alle boliger i de almennyttige boligområder. Og de fortsætter med at sende boligløse indvandrerne og flygtninge de samme steder hen, vel vidende at det skaber stadig større problemer. I øvrigt sender man også boligløse danskere ind i disse ghettoer. På denne måde er de danske myndigheder med til at skabe disse sociale ghettoer i Danmark. Men vi går imod denne ghettoisering. Vi vil ikke være med til dette. Det kan ikke være rigtigt, hverken overfor indvandrerne og deres børn eller danskerne.

Religion er en privat sag

Som kommunist går jeg ind for religionsfrihed. Og jeg er modstander af statsreligion. Så nedlæg den danske folkekirke og kirkeskatten med den. Alle bør have lov til frit at udøve deres religion. Det skal bare være en privat sag og ikke en sag der skal betales over skatten. Det skal gøres for de religiøses egne midler. Og det skal ikke være noget staten støtter.

Vi har en god tradition med mange foreninger her i landet. Så de der vil dyrke en religion må søge midler på lige fod med dartklubber eller andre foreninger. Det støtter jeg. Så sælger vi kirkerne. Kirkeministeren Lone Fergo luftede på et tidspunkt ideen om at privatisere kirkerne. Godt gået Fergo. Det støtter jeg også. Så kan vi fyre præsterne og bruge kirkerne til andre formål.

De religiøse foreninger må da gerne købe nogle af kirkerne tilbage til markedspris, men for deres egne penge. For de får ikke længere automatisk statsmidler til opførelse og drift af gudehuse. Så må de troende protestanter jo se hvad de kan samle sammen til at købe kirkerne igen. Og på denne basis går jeg også ind for at muslimerne bygger deres moskeer, og at jøderne bygger deres synagoger.

Det er ikke i et moderne samfunds ånd at støtte religiøsitet, men et levn fra feudalens tid, hvor magthaverne med de religiøses hjælp holdt tyendet og fattiglemmerne i dyb undertrykkelse. Ingen ønsker i virkeligheden steg i himlen, men her på jorden. På denne måde bliver der virkelig religionsfrihed. Det har vi jo ikke i dag, hvor der stadig i Danmark er statsreligion.

Hvordan integration i skolerne?

I årevis har der været en hidsig og følelsesladet debat om, hvorvidt indvandrerbørn skal tvinges til andre skoler, hvor andelen af indvandrerbørn ikke er så stor, og hvorvidt der skal være kvoter for hvor stor en procentdel af indvandrerbørn der bør være på hver skole. Af mange er en tvungen fordeling blevet kaldt yderligere tvang og yderligere racistiske tiltag mod vore indvandrere. Det ser nu ud til at problematikken er lige omvendt.

I Århus kommune forsøger man at fratage forældrene muligheden for at flytte deres børn til andre skoler, hvor der ikke er overvægt af indvandrerbørn. Kommunens politik er nemlig at fastholde den store koncentration af børn at indvandrere på de få skoler, hvor de i forvejen er i overvægt.

Endda har Venstre og Socialdemokratiet i Århus Byråd den holdning, at de tre skoler, der i forvejen har det højeste antal indvandrerbørn, skal være "magnetskoler" for indvandrerne. Der tages midler fra kommunens øvrige skoler som overføres til Magnetskolerne, som så får betydelige pengebeløb til at klare integrationen i hele kommunen ved hjælp af flere lærere, pædagoger, mere materiel og flere særklasser osv.

I virkeligheden medfører denne politik også, at der skal transporteres indvandrere til disse skoler, så det er åbenbart bedre at få bustransport til de store indvandrerskoler, end at transportere eleverne til andre skoler. Skoler hvor integrationen kan foregå sammen med etniske danske børn. Denne politik er da også blevet revset skarpt af folk i skolebestyrelserne på de mest berørte skoler.

I Nordgårdsskolen tæt på Gjellerupplanen er der nu 93% indvandrere. Dette er kun 1/3 af distriktets elever. De øvrige 2/3 af eleverne har forældrene nemlig valgt at flyttet til andre skoler, for at fremme integrationen af deres børn. Det på trods af at disse forældre selv betaler de ekstra omkostninger til bustransport herved. Og på trods af at det er meget vanskeligt at vælge anden skole i Århus kommune.

For godt nok er der frit skolevalg, men på trods af det får mange indvandrerforældre afslag på at flytte deres børn. Så i denne kommune er det frie skolevalg ikke reelt. Århus Kommune ønsker med andre ord ikke at indvandrerne skal spredes på andre skoler. Næ nej, de skal blive hvor de er.
Dette er jo det diametrale end integration, men aktiv ghettodannelse.

Danskere og indvandrere - fælles kamp

Men der er stadig mangel på forståelse dansker- og indvandrerarbejdere imellem. Racismen og fremmedfrygten er ikke så omfattende som den bliver gjort til i pressen. Men forståelsen kan blive meget bedre. Men store dele af det danske borgerskab og dets presse modarbejder integrations-processen. Så også i lille Danmark kan det komme til alvorlige konfrontationer mellem danske og indvandrede arbejdere. Progromlignende forhold kan opstå i Danmark, det må vi gøre os klart. Og magthaverne ønsker i en given situation denne udvikling.

Men meget tyder på større enhed mellem den almindelige dansker og indvandrerne og deres børn. De sidste års store demonstrationer mod USA's terrorkrig og andet, var et opbud af en multinational og international forsamling, først og fremmest af yngre og helt unge mennesker. Vi stod sammen, kæmpede sammen og med de samme mål. Nemlig Palæstina frit og stop USA's terrorkrig. Der kunne danskere og indvandrere stå sammen.

På lignende måde kan der skabes en fælles alliance i de hjemlige sociale kampe, den faglige kamp og kampen for en bolig.

Netavisen 17. marts 2004