Kommentar
Kommunistisk Politik 5, 2004
Den danske
Guantanamo-fange kommer nu hjem som en fri mand. Efter mere end 2 års indespærring
under umenneskelige forhold i den amerikanske kz-lejr uden for international lov
og ret på den amerikansk-besatte del af Cuba.
Denne glade nyhed var
vel forberedt til at springe som en pr-bombe for den trængte danske regering
i forbindelse med en forespørgsel om Guantanamo i folketinget.
Anders
Fogh og Per Stig Møller badede sig i blitzlys i forventning om positive
overskrifter: Se bare hvad den danske regering og dens stille diplomati formår!
Da
sandheden kom frem, viste det sig, at den ingenting havde formået. Den indespærrede
dansker vil ikke kunne dømmes ved en dansk ret selv efter den stærkt
skærpede terrorlovgivning. Hvad amerikanerne har på ham, holder ikke
engang til Byretten. For ingenting har han været spærret inde som
dyr i bur i årevis, uden adgang til sagfører, domstol, i stadig uvished
om sin skæbne. I mere end et år har den danske regering vidst, at
manden ikke havde begået noget som helst, han kunne dømmes for.
Det
er den voksende internationale skandale om Guantanamo og et voksende pres på
den danske regering, der har udvirket løsladelsen. Samtidig er det en særlig
nådesbevisning fra USA's side til sine mest trofaste vasaller: sammen med
den danske fange slipper også nogle englændere og en spanier væk
fra Guantanamo.
Danskeren selv har skrevet under på, at han vil afholde
sig fra terrorvirksomhed - og Per Stig Møller på, at han fremover
vil blive overvåget efter alle kunstens regler af kompetente danske efterretningsorganer.
Dansk handlekraft!
Regeringen bruger denne 'succes' som undskyldning for
ikke at kritisere de amerikanske ulovligheder: for hele Guantanamo-arrangementet
er én stor overtrædelse af international lov. Amerikanernes hensigt
med det er at undgå at overholde international ret - som f.eks. Geneve-konventionerne
om krigsfanger. For de omkring 680 tilbageværende fanger, der lever videre
under de lovløse forhold, er man i gang med at forberede militærtribunaler,
som kan 'dødsdømme' hvem som helst amerikanerne vil have slået
ihjel.
I virkeligheden er der kun et historisk fortilfælde, der kan
henvises til om Guantanamo-arrangementet: Den nazityske praksis med at lade krigsfanger
og modstandsfolk ('terrorister') fra de lande, Hitler indledte aggressionskrig
imod og besatte, ende i tyske kz-lejre.
Den danske regering har på
intet tidspunkt fordømt den amerikanske lovløshed - og bruger nu
løsladelsen af den danske fange til at dæmpe kritikken her i landet.
Det
skal den ikke have lov til!
Ikke så langt fra Guantanamo, som er cubansk territorium, som USA har eksproprieret til militære og undergravende formål, ligger en anden caribisk ø, som har haft den historiske vanskæbne at ligge så tæt på Bush's og Guds eget land, at hele dens nyere historiske udvikling har været bestemt af skiftende amerikanske præsidenter.
Før USA blev en global supermagt var det en regional stormagt, og Cubas
nærmeste nabo Haiti og Den Dominikanske Republik - de to nationer på
Hispaniola - har lidt under en strøm af amerikansk indsatte lakajregimer,
indbefattet et af de mest brutale og barbariske regimer i det sidste århundrede,
Duvaliers (Papa Doc's) diktatur på Haiti.
Store dele af befolkningen
i Den Dominikanske Republik har rejst sig i protest mod præsident Mejia
- en socialdemokratisk USA-lakaj - og mod WTOs privatiserings- og liberaliseringsprogrammer
(flere generalstrejker er blevet mødt med nedskydninger af demonstranter.
Nabolandet Haiti er endnu fattigere. Dér har præsident Aristide,
den første 'demokratisk valgte' præsident nogensinde, sluttet op
i rækken af populistiske, USA-kritiske ledere i Latinamerika, som til en
vis grad modsætter sig USA's, WTOs og IMFs liberaliseringsprogrammer, som
har forarmet de i forvejen forarmede latinamerikanske masser.
Dette er
baggrunden for den igangværende opstand på Haiti, som hemmeligt er
ansporet og sponseret af USA, og som gennemføres af tilbagevendte ledere
af det fascistiske militærdiktatur, som tidligere gennem tre år ved
et kup fratog Aristide magten - og dræbte tusinder af hans tilhængere.
Aristide
har allerede indgået en aftale med USA om at fyre sin regering og få
udnævnt en ny, der passer amerikanerne (samt EU, og ikke mindst Frankrig,
som har 'historiske' interesser i landet).
Om det vil standse opstanden,
som har kastet Haiti ud i kaos, står tilbage at se. De gamle juntafolk erklærer,
at Aristide skal væk. Det planlagte slutresultat er under alle omstændigheder
et regime, som vil være absolut lydigt over for USA.
Sådan står
det til i den amerikanske baggård: Kaos og galopperende kontrarevolution.
Netavisen
25. februar 2004