Leder
Kommunistisk Politik 5, 2004
Det
er verdens kvinder - hundreder af millioner kvinder - som er de største
ofre for den imperialistiske globalisering: ofrene for de reaktionære krige,
for WTOs, IMFs og monopolernes globale dagsorden for privatiseringer og strukturreformer.
Kvinderne, børnene, de fattige familier er dem, som rammes hårdest,
uanset om 'globaliseringen' bliver gennemtvunget med våbenmagt eller med
politiske og økonomiske midler.
Masser af steder savner man rent
vand og andre basale livsfornødenheder. I liberaliseringens uhellige navn
bliver vand i mange lande gjort til en dyr og kostbar vare, som de fattige ikke
har råd til. De største dræbere er ikke krige, men fattigdom
- sulten og tørsten og de helbredelige sygdomme kræver hvert år
millioner og atter millioner af liv. Ikke mindst de svageste liv: børneliv.
Det
er det samme overalt: Verdens fattige bliver fattigere, de rige bliver rigere.
Og de fattigste er overalt kvinderne, der arbejder og arbejder i forsøget
på at sikre deres egen og deres børns overlevelse. De store ord fra
de internationale organisationer (som FN), der proklamerer at ville udrydde fattigdommen
inden år 2020 har allerede konstateret, at det ikke vil ske, at udviklingen
bevæger sig i den modsatte retning.
Kvinderne misbruges i stor stil.
De udbyttes og udpines til marven i de usleste og lavest betalte jobs uden rettigheder
overhovedet. Det er samtidig dem, der overalt bærer hovedansvaret for ungerne,
for familien. De udnyttes i stor stil seksuelt: Den globale kvindehandel har aldrig
været mere omfattende, sexindustrien og prostitutionen er - lovlig og ulovlig
- en af de allerstørste grene af økonomien. I visse lande tilmed
økonomiens hovedgren.
Til hele denne udbytning og udnyttelse af
kvindekønnet er der kommet en ny form for udnyttelse: Imperialismen (og
ikke mindst det stokkonservative, reaktionære og bornerte USA, som har sat
afskaffelse af tilkæmpede rettigheder for kvinderne, som retten til fri
abort, på sin dagsorden) optræder på den internationale arena
som angivelig forsvarer af kvindernes rettigheder imod undertrykkelse.
Det
er tilmed en del af krigsbegrundelserne: Afghanistankrigen - et af USA's olieeventyr
- blev i vidt omfang solgt som befrielse af kvinderne. Denne befrielse har man
ikke set noget til: i det krigsherrenes og klanernes Afghanistan, USA og besættelsesmagterne
har skabt er kvinderne lovløst jaget vildt.
I forhold til Irak-krigen
har det været svært at bruge denne begrundelse, fordi de irakiske
kvinder i et sekulært samfund har været sikret flere rettigheder end
i noget andet mellemøstligt land. Det amerikansk-indsatte regeringsråd
har i sit udkast til ny forfatning forslået sharia-loven indført:
et klart tilbageskridt for kvindernes stilling. Da USA altid baserer sig på
de mest reaktionære elementer, klasser og lag som allierede er konsekvensen
altid det modsatte: ikke kvindefrigørelse, men forstærket undertrykkelse
og udbytning.
Global kamp er kvindekamp. Ikke mindst kvindernes kamp.
I de imperialistiske lande som i de undertrykte og de nykoloniserede lande. I
stort tal deltager kvinderne i de store internationale bevægelser som fredskampen
og kampen mod den imperialistiske globalisering.
I Danmark og mange andre
EU-lande er modstanden mod supermagten EU og dens ny forfatning stærkest
blandt kvinderne. Og i de undertrykte lande går kvinder i millionvis de
første skridt på kampens og frigørelsens vej - de prøver
at organisere sig, aktionere og kæmpe for deres og deres ungers og mænds
grundlæggende interesser.
Den globale kamp er ikke mindst
kvindekamp. Og global kamp er en yderst konkret kamp, som foregår her og
nu, der hvor du er. Det er kampen mod krigen, mod monopolerne og deres stat, mod
supermagterne, nuværende og kommende. I Danmark er det også en kamp
for at sikre og udbygge de tilkæmpede resultater, som også her er
under angreb. Hvad blev der egentlig af 'ligelønnen'? Den eksisterer på
papiret - men har aldrig været en realitet. I de sidste mange år er
lønforskellene mellem mænd og kvinder tilmed blevet større
på trods af fremskridt mht kvindernes generelle uddannelsesniveau.
Den
8. marts - kvindernes internationale kampdag - står for døren. I
mange lande markeres den med store manifestationer. De sidste år har netop
understreget det internationale og verdensomspændende aspekt i folkenes
kampe. 8. marts er med til at synliggøre, at det ikke mindst er verdens
kvinder, som har rejst sig til kamp og modstand.
Netavisen 27. februar 2004