Kommentar
Af
Henning Paaske Jensen
Kommunistisk Politik 3, 2004
FNs generalforsamlings
fordømmelse af apartheidmuren og dets overdragelse af murbyggeriet til
vurdering i den internationale domstol i Haag har skabt store panderynker i Israel
og USA.
For Israel er det ikke let at forsvare en handling, som ikke kan
forsvares: bygningen af en adskillelsesmur langt inde på ulovlig besat område
til "forsvar" for udviklingen af ulovlige bosættelser.
Israel
frygter Haag-domstolens behandling:
"Der er en fare for, at vi vil
blive udsat for en international boykot, som det var tilfældet i regimet
i Sydafrika, før det faldt sammen," udtalte justitsminister Tommy
Lapid for nylig under et kabinetsmøde.
Derfor lagde han op til
at ændre på apartheidmurens rute, en rute, som vil inddrage 50 pct.
af Vestbredden og sønderdele Vestbredden i enklaver. Enklaver i stil med
bantustans (homelands) i Sydafrika under apartheid og Warszawa-ghettoen under
2. verdenskrig. Nu overvejer regeringen, om der skal ske nogle få taktiske
og kosmetiske justeringer.
Israel er samtidig gået i gang med at
opbygge en modstand imod Haag-domstolen, vedrørende dens relevans og gyldighed,
og søger opbakning til det især hos USA. Begge parter er jo også
eksperter i dobbelt standard. International ret gælder ikke for dem. Derfor
er Sharon igen inviteret til snarligt besøg i det Hvide Hus.
Der
må nu lægges en strategi for "damage control" - inddæmning
for mindst mulig skade ved Haag-domstolen.
Er der nogen, der står sammen,
er det klonerne i USA og Israel.
I ord har USA ytret betænkeligheder
ved apartheidmuren, men det har været betænkeligheder uden vægt.
USA forstod at stemme imod som et af de eneste lande ved siden af Israel, da muren
blev fordømt af FN's generalforsamling, og da muren senere blev overdraget
til høring i Haag.
I sin krigstale til nationen for nylig, der
var ét langt forsvar for USA's kriminelle krig mod terror og besættelsen
af Irak, forstod Bush også behændigt at gå helt uden om opbygningen
af apartheidmuren. Den blev ikke nævnt med et ord på trods af, at
Bush tidligere har talt om, at muren med dens placering ikke fremmer freden i
området.
Hovedproblemet er ifølge USA den palæstinensiske
"terror", en fællesbetegnelse for det palæstinensiske folks
legitime ret til at reagere imod deres israelske besættere.
I truende
vendinger har Israel advaret Jordan mod at støtte op om den internationale
kampagne mod muren. Jordan føler med rette, at presset mod dets grænse
vil tage til, efterhånden som livsbetingelserne bliver mere og mere utålelige.
En af Sharons ministre er da også kommet med en udtalelse om, at der
i stedet måtte kunne etableres en stat for palæstinenserne i det nordlige
Jordan.
Frygten for, at Israel gennem terror, ydmygelser og henrettelser
gør tingene så uudholdelige, at der på Vestbredden opstår
en flygtningestrøm ind i Jordan, er ikke hentet ud af den blå luft.
Ghettoiseringen af Vestbredden passer alt for godt ind i Sharons gamle plan om
et Stor-Israel over til Jordanfloden. Indespærringen af palæstinenserne
på Vestbredden i ghettofænglser kan meget vel være første
led i planen.
Israels store dilemma er, at de har store koloniseringsplaner,
men at de ikke længere kan gennemføre dem i ly af Holocaust. Israels
sympatikredit er ved at være brugt op. Deres fremfærd i de besatte
områder og senest udbygningen af apartheidmuren møder massiv modstand
internationalt. Israels sidste kort er nu massivt at forsøge at gøre
enhver form for modstand imod Israels politik lig med antisemitisme. Hvis det
er jøder, der fremfører modstanden, så er de selvhadere og
nærmest forrædere.
Israels frygt for en anti-apartheid-kampagne
som mod Sydafrika er ikke ubegrundet.
Spørgsmålet er ikke, om
en sådan international kampagne kommer, men snarere, hvornår den kommer.
Intet tyder på, at Israel hjulpet af USA frivilligt trækker følehornene
til sig. De fortsætter færdigbygningen af apartheidmuren. En færdig
fængselsmur kan meget vel betyde, at den internationale kampagne mod muren
forbindes med en anti-apartheid-kampagne for Israels totale isolation.
Hvis
Haag-domstolen skal have nogen autoritet tilbage, vil den have svært ved
ikke at udtale sig imod den ulovlige apartheidmur. Men domstolens behandling kan
sagtens tage både måneder og år, mens muren udbygges og færdiggøres
inden for kort tid.
Her og nu må den internationale kampagne for
at stoppe og rive apartheidmuren ned have fuld opmærksomhed og forbindes
med Haag-domstolens behandling af sagen som første led i at tvinge Israel
helt ud af de besatte områder.
Internationalt vil
kravet lyde stadig højere: Stop apartheid-Israel! Riv muren ned!
Henning Paaske Jensen er medl. af landskoordineringen i Boykot Israel og Nej til krig
Netavisen
29. januar 2004