Israel frygter apartheid-isolation

Kommentar
Af Henning Paaske Jensen
Kommunistisk Politik 3, 2004

FNs generalforsamlings fordømmelse af apartheidmuren og dets overdragelse af murbyggeriet til vurdering i den internationale domstol i Haag har skabt store panderynker i Israel og USA.

For Israel er det ikke let at forsvare en handling, som ikke kan forsvares: bygningen af en adskillelsesmur langt inde på ulovlig besat område til "forsvar" for udviklingen af ulovlige bosættelser.

Israel frygter Haag-domstolens behandling:
"Der er en fare for, at vi vil blive udsat for en international boykot, som det var tilfældet i regimet i Sydafrika, før det faldt sammen," udtalte justitsminister Tommy Lapid for nylig under et kabinetsmøde.

Derfor lagde han op til at ændre på apartheidmurens rute, en rute, som vil inddrage 50 pct. af Vestbredden og sønderdele Vestbredden i enklaver. Enklaver i stil med bantustans (homelands) i Sydafrika under apartheid og Warszawa-ghettoen under 2. verdenskrig. Nu overvejer regeringen, om der skal ske nogle få taktiske og kosmetiske justeringer.

Israel er samtidig gået i gang med at opbygge en modstand imod Haag-domstolen, vedrørende dens relevans og gyldighed, og søger opbakning til det især hos USA. Begge parter er jo også eksperter i dobbelt standard. International ret gælder ikke for dem. Derfor er Sharon igen inviteret til snarligt besøg i det Hvide Hus.

Der må nu lægges en strategi for "damage control" - inddæmning for mindst mulig skade ved Haag-domstolen.
Er der nogen, der står sammen, er det klonerne i USA og Israel.

I ord har USA ytret betænkeligheder ved apartheidmuren, men det har været betænkeligheder uden vægt. USA forstod at stemme imod som et af de eneste lande ved siden af Israel, da muren blev fordømt af FN's generalforsamling, og da muren senere blev overdraget til høring i Haag.

I sin krigstale til nationen for nylig, der var ét langt forsvar for USA's kriminelle krig mod terror og besættelsen af Irak, forstod Bush også behændigt at gå helt uden om opbygningen af apartheidmuren. Den blev ikke nævnt med et ord på trods af, at Bush tidligere har talt om, at muren med dens placering ikke fremmer freden i området.
Hovedproblemet er ifølge USA den palæstinensiske "terror", en fællesbetegnelse for det palæstinensiske folks legitime ret til at reagere imod deres israelske besættere.

I truende vendinger har Israel advaret Jordan mod at støtte op om den internationale kampagne mod muren. Jordan føler med rette, at presset mod dets grænse vil tage til, efterhånden som livsbetingelserne bliver mere og mere utålelige.
En af Sharons ministre er da også kommet med en udtalelse om, at der i stedet måtte kunne etableres en stat for palæstinenserne i det nordlige Jordan.

Frygten for, at Israel gennem terror, ydmygelser og henrettelser gør tingene så uudholdelige, at der på Vestbredden opstår en flygtningestrøm ind i Jordan, er ikke hentet ud af den blå luft. Ghettoiseringen af Vestbredden passer alt for godt ind i Sharons gamle plan om et Stor-Israel over til Jordanfloden. Indespærringen af palæstinenserne på Vestbredden i ghettofænglser kan meget vel være første led i planen.

Israels store dilemma er, at de har store koloniseringsplaner, men at de ikke længere kan gennemføre dem i ly af Holocaust. Israels sympatikredit er ved at være brugt op. Deres fremfærd i de besatte områder og senest udbygningen af apartheidmuren møder massiv modstand internationalt. Israels sidste kort er nu massivt at forsøge at gøre enhver form for modstand imod Israels politik lig med antisemitisme. Hvis det er jøder, der fremfører modstanden, så er de selvhadere og nærmest forrædere.

Israels frygt for en anti-apartheid-kampagne som mod Sydafrika er ikke ubegrundet.
Spørgsmålet er ikke, om en sådan international kampagne kommer, men snarere, hvornår den kommer.
Intet tyder på, at Israel hjulpet af USA frivilligt trækker følehornene til sig. De fortsætter færdigbygningen af apartheidmuren. En færdig fængselsmur kan meget vel betyde, at den internationale kampagne mod muren forbindes med en anti-apartheid-kampagne for Israels totale isolation.

Hvis Haag-domstolen skal have nogen autoritet tilbage, vil den have svært ved ikke at udtale sig imod den ulovlige apartheidmur. Men domstolens behandling kan sagtens tage både måneder og år, mens muren udbygges og færdiggøres inden for kort tid.

Her og nu må den internationale kampagne for at stoppe og rive apartheidmuren ned have fuld opmærksomhed og forbindes med Haag-domstolens behandling af sagen som første led i at tvinge Israel helt ud af de besatte områder.
Internationalt vil kravet lyde stadig højere: Stop apartheid-Israel! Riv muren ned!

Henning Paaske Jensen er medl. af landskoordineringen i Boykot Israel og Nej til krig

Netavisen 29. januar 2004