Dansk initiativ i Irak

Leder
Kommunistisk Politik 3, 2004

Nu bliver der høstet i Irak. Milliarder af dollars.
De store summer, betalt af danske skatteborgere for at Fogh-regeringen kunne deltage i den amerikanske krig og besættelse, giver afkast.

Dansk erhvervsliv er med helt fremme, hvor de store amerikanske koncerner nu får milliardkontrakter og millionprofitter på 'genopbygning' af det ødelagte land.
I de sidste tre måneder er de danske firmaers kontrakter blevet fordoblet.

Allerforrest ligger ikke overraskende A.P. Møller. Det krigsglade selskab har fået en 25-årig kontrakt på at opbygge og drive en containerhavn i Khor Az Zubayr, 20 kilometer syd for Basra.
Det vil blive en af de helt centrale havne i Asien, et godt udgangspunkt for verdensfirmaets appetit på dette kontinent - og en af Maersk-Møllers største. Kontrakten lyder på 25 år.

De danske virksomheder står godt i den internationale konkurrence om 'genopbygningsmilliarderne' på grund af den danske deltagelse i krigen. Og i hælene på Møller følger en hel stribe velkendte danske virksomheder med dollartegn i øjnene. 25 af dem var med på en stor messe i Kuwait 'Rebuild Iraq 2004' tidligere i januar, sponsoreret af den kuwaitiske selvhersker.

De fleste navne vil være velkendte:

AEC, spildevandsanlæg
Akos, gaffeltrucks
AMC-Schou, værktøjsmaskiner
Arla Foods, mejeriprodukter
Arminox, byggerarmering
Cimbria Unigrain, kornbehandling
Cowi, rådgivende ingeniører
Danfoss, køleudstyr
DISA, støberimaskiner
DLH, byggematerialer i træ
DNTH, autoreservedele
Emborg Foods, fryse- og kølevarer
Grundfos, pumper
Kjær & Kjær, transportløsninger
Kosan Crisplant, gasanlæg
Maersk Iraq Ldt., shipping. olie
MT Højgaard, nøglefærdige anlæg
Nord-Plan, reolsystemer
Phoenix International, kystsikring
Radiometer, medicinsk måleudstyr
Skaarup & Jespersen, arkitekter
Skako, cementfabrikker
F.L. Smidth, byggeri
Thrane & Thrane, mobiltelefonudstyr
Union Engineering, CO2 teknologi

A.P.Møller-firmaet DISA var med til at udvikle Saddam Husseins våbenfabrikker. Nu fortsætter virksomheden med nøglefærdige anlæg, cement og Arla-mælk. Der er intet (så profitabelt) som genopbygning.

Før messen tegnede danske virksomheder sig ifølge for ordrer på omkring tre milliarder korner. Det svarer til 10 års eksport til Irak før krigen. Efter Møllers havnekontrakt og de øvrige, der blev indgået med USA i forbindelse med messen, er tallet røget drastisk i vejret.

I sidste uge meddelte USA's chefvåbeninspektør i Irak David Kay, at han træder tilbage: Der er ingen masseødelæggelsesvåben, ingen A-våben, ingen forbudte kemiske eller bakteriologiske våben i Irak, siger Kay. De var væk før krigen. Ifølge ham har sådanne våben ikke eksisteret siden den første Golf-krig i 1991 De blev elimineret på dette tidspunkt ved en kombination af FN-våbeninspektionerne og Iraks egne beslutninger.

Det er meget tæt på en officiel indrømmelse af, at den ulovlige krig blev ført på et falsk grundlag.

Anders Fogh Rasmussen hævder nu, at masseødelæggelsesvåbnene ikke var Danmarks begrundelse for at gå i krig. Det er mildt sagt urigtigt. Decideret latterligt bliver det, når Fogh påstår, at det var fordi Saddam ikke samarbejdede med FNs Sikkerhedsråd. At våbnene blev destrueret er det bedste bevis på, at Irak faktisk gjorde det.
Det var Fogh og hans allierede, der ikke samarbejdede med Sikkerhedsrådet!

Netavisen 28. januar 2004