Leder
Kommunistisk Politik 1, 2004
Det er de
store smil, som er fremme. De økonomiske kommentatorer hos CNN, BBC, DR
og TV2 har forlænget julen og giver hver dag nye gaver med lys i øjnene:
Aktiemarkedet er på vej op, igen. Efter nogle magre år drøner
IT-aktierne derudaf. Det går også godt for de andre - og ikke kun
for våbenindustrien. Den danske aktiebørs havde i 2003 sit næstbedste
år nogensinde, kun overgået af rekorden i år 2000.
Intet
får den spontane begejstring frem hos de herskende og deres opvartende ånder
som udsigten til endnu større profit. Det er hvad smilene, de forlængede
julelys og de glade nytårsbudskaber handler om.
Det økonomiske
opsving drøner derudaf i USA, siger de. Og den danske statsminister mener,
at når ypperstepræsten kan øse op, falder der lidt af til hans
degn: Opsvinget kommer i 2004, lovede han danskerne i sin nytårstale. Han
garanterede det.
Det amerikanske Business Week skrev begejstret:
"Den herlige duft? Det er økonomien der koger!" (8.12.03).
Det var reaktionen på nyheden om, at det amerikanske bruttonationalprodukt
i tredie kvartal var steget med en årsrate på 8.2 procent, et fantastisk
tal for en kapitalistisk økonomi. Selvfølgelig vil væksten
i 2003 reelt være langt mindre, men alligevel: Det længe ventede opsving
i USA, som hele den kapitalistiske verden (og det vil sige hele verden) ser frem
til skal bryde den globale økonomiske krises onde cirkel, er måske
undervejs. Det amerikanske økonomiske lokomotiv synes at have fået
damp under kedlerne: 'The Economy is Cooking'.
Er det så rigtigt?
Ser man tallene lidt nærmere efter, så er en vækst på
8.2 pct. på et enkelt kvartal alligevel ikke så usædvanlig,
når den økonomiske cyklus bevæger sig opad. De massive rustningsudgifter
og omkostningerne ved Irak-krigen er en massiv, men ikke permanent indsprøjtning
af offentlige midler. Det samme gælder Bushs skattelettelser for de rige,
som nu tilskrives 'æren for opsvinget', og som hans danske degn har kalkeret
som skattestop.
Et regulært økonomisk opsving er ikke først
og fremmest kendetegnet ved, at der produceres tanks, raketter og mini-nukes,
eller de optimistiske forventninger på børserne, som aktiekursernes
vækst afspejler. Det er også karakteriseret ved nyinvesteringer, og
dermed skabelsen af nye arbejdspladser. Af jobs. Men investeringer i ny teknologi
sparer jobs. Folk kommer ikke i arbejde.
Det har været en økonomisk
'genoplivning uden jobs'. Officielt er der 8.7 millioner arbejdsløse i
USA. Under det begyndende opsving er der skabt 82.000 nye jobs om måneden.
Det er kun halvdelen af det nødvendige for at dække nytilgangen til
arbejdsmarkedet. Derfor stiger arbejdsløshedsprocenten konstant, selvom
mange millioner slet ikke tælles med.
Med andre ord: Selv hvis opsvinget
bliver en realitet, ikke bare i USA, men i Europa og globalt, så vil det
slet ikke komme i nærheden af fuld beskæftigelse. De titusinder af
danske arbejdspladser, som er forsvundet i de sidste år, vil ikke blive
genskabt. I det lys er både den nuværende og den forrige regerings
fokusering på mangel på arbejdskraft og fuld beskæftigelse i
år 2010 grundlæggende absurd.
Perspektiverne for dansk økonomi,
som er tæt knyttet til euro'en og til tysk økonomi, kompliceres også
af andre faktorer. Ikke mindst af 'den stærke euro', eller 'den svage dollar'.
Det betyder blandt andet, at mange investeringer, varekøb og megen produktion
foretages i dollars, fordi det simpelthen er billigere. Det skaber ikke ny produktion
i euroland, hvor man frygter at et nyt opsving af den grund 'bliver kvalt i fødslen'.
Den
krigsførende statsminister er simpelthen en glad optimist, når han
garanterer, at 'opsvinget kommer i år'. De store smil er forbeholdt aktionærer
og børsspekulanter.
VI kan derimod garantere, at Fogh-regeringen
ikke får knækket den stigende arbejdsløshedskurve, og højst
får stabiliseret den. Mangelen på nye arbejdspladser er skrigende.
Nyuddannede og unge generelt har stadig sværere ved at komme i arbejde.
Ikke kun nye akademikerne, men også hk'ere, elektrikere, pædagoger
og metalarbejdere er ramt af den stigende ledighed. Formanden for A-kassernes
samvirke Morten Kaspersen siger ligeud, at 'en hel generation af unge er ved
at blive tabt på gulvet'.
Duften af opsving minder i arbejdsløshedskøen
om duften fra risten på Vesterbro.
Netavisen 9. januar 2003